med 4 Vogntog

Rundt   i  Normandiet 

 Foråret 2008

Foråret 2008

.                               
.
Vi har været rundt i Normandiet rigtig mange gange - ja - i hele Frankrig - da det er et af vore foretrukne rejsemål - og hver gang vi kommer hjem, fortæller vi vidt og bredt om det til Familie - Venner - og bekendte - med det resultat at flere - især mændene - har sagt, at de så gerne ville opleve Normandiet - og ikke mindst "Landingsstrandene" fra 2. Verdenskrig...
.
Efter nogle års snak om det, blev det så til at vi indvilgede i at lave en tur - en tur som skulle tilgodese alle - da det er vidt forskellige ønsker og interesser alle har - men vi mener det lykkedes os at finde emner og steder, der kunne opfylde alles ønsker - hvor det nogle af stederne var den ene der ville opleve - andre steder var det 3 der ville opleve - atter andre var der 5 - o.s.v - så der således var noget for alle - på forskellige tidspunkter.. dog - ville alle mændene meget gerne opleve så meget fra 2. Verdenskrig vi kunne nå - (og 2 af kvinderne ville også) jeg selv var ikke så interesseret mere da jeg "kan det hele i søvne" efter så mange besøg - men vi havde lovet det - og hvad vi lover - holder vi - så vidt det er os muligt.....
Planen blev lagt af os - ruten blev beskrevet - og derefter kunne alle så komme med ønsker - eller rettelser - men det skete ikke - alle mente vi skulle holde os til den rute vi havde lagt - og beskrevet - og alle fik ruteplanen udleveret - med de steder - vi skulle se - de Byer vi skulle til - og de campingpladser vi skulle bo på - og så oprandt dagen hvor vi skulle køre....
.
Når sådan et arrangement skal passe ind i 8 forskellige personligheder - 8 forskellige måder at holde ferie på - 8 forskellige skavanker - køremønstre - samt 3 Hunde i forskellige størrelser - køn - og alder - ja - så er man nødt til at "give lidt her - og tage lidt der" - og det var alle enige om inden start - så vi tog fortrøstningsfulde af sted..

.

Da vi bor forskellige steder i landet - og da nogen kunne køre før andre - og nogen lige havde en konfirmation der skulle klares - ja - så blev vi enige om en dag og ca. klokkeslæt at mødes på - på den så kendte Tyske Rasteplads.: "HÜTTENER BERGE"...og det fungerede fint - et par havde taget en ekstra feriedag/overnatning på "Camping Mitte" - andre i Rendsburg - og nogle kom direkte hjemmefra ... 
Da alle var samlet - en kaffetår drukket - og hundene luftet - ja - så var det tid at starte på den oprindelige tur i samlet flok...
.

Første overnatning ville vi tage når vi synes vi var for trætte til at fortsætte - alt efter vejr - vind - trafik - og behov... så det blev til en overnatning på Autohof syd for Bremen - men det var afgjort ikke en "fornøjelse" da der var ret meget larm hele natten af Lastvogne der kom - og kørte..

Næste morgen efter morgenkaffe og hundeluftning var det tid at fortsætte - ikke så langt et stræk denne dag - for 2 havde ytret ønske om at se og opleve det store Campingcenter.: "OBELINK" i Holland - det er jo kolossal stort - og så er det endda ombygget - tilbygget - og er således blevet endnu større siden vi selv var der sidst.. så vi kørte direkte til Campingpladsen i Winterswijk - som er en rigtig rar plads - rent - ro - dejlig natur - På den ene side af vejen ligger det område som "Nomaderne" bruger - og den anden side benyttes mest af fastliggere - og der er mange faciliteter som benyttes af begge pladsers gæster - også en Swimmingpool har de - blandt meget andet...

.
Vi ankom til pladsen godt middag - der er jo ikke så langt fra Bremen hvor vi overnattede - så det var en kort "dagsmarch" - så da vi havde koblet fra - skruet støttebenene ned - sat vognene i vatter - og tændt for strømmen - ja - så kunne "drengene" ikke vente længere på at komme i "Schlaraffenland" - så med øjne så store som Tekopper indtog de Obelink - som jeg vil betegne som "Mændenes Fætter BR" - tifold...!!
Personlig synes jeg at NU er den blevet FOR stor - man render sig selv ihjel for at finde tingene... Ja - selv mændene fik nok.. Men de fik det da at se - dem der ikke kendte det - og lidt blev der da også handlet - og så kunne vi alle få en rolig aften og en god nattesøvn - og fornemme at NU kunne ferien for alvor begynde...!
.

Hjemmefra var aftalen at vi ikke skulle køre så lange stræk - men hellere tage kortere stræk - ekstra overnatninger - for vi skulle ikke jage af sted - vi var på ferie - ikke "på flugt" - og vi ville ikke blive overtrætte - men gerne tidlig ind på pladserne så vi kunne få lidt afslapning - traveture - hygge o.s.v.. så vi ville køre fra Winterswijk i Holland - og bare ind i Belgien - til Gent - ankomme tidlig - og bare nyde det...
Men - voldsom Kø - 12 km lang - trafikken TOTAL gået i stå - så vi sad der nogle timer inden der kom "hul" - og så skulle vi gennem Antwerpen hvor der var så intens trafik også - så da vi - endelig - nåede camping "GROENPARK" - i Zele - (Acsi plads nr. 280) ja - da var alle godt "bombede" - men det lykkedes os da at nyde pladsen - roen - naturen - en herlig travetur ved Søen - og talte om at det da var en dejlig plads - i et skønt område.. og vi fik så en hyggelig aften - og en rolig nat her også - så vi næste dag igen var friske til at fortsætte ind i Frankrig...

Selvom vi var de eneste der ikke havde Hund med, forhindrede det absolut ikke MIG i at stå tidlig op denne skønne fredelige morgen - hvor hele pladsen sov - og hvor jeg så var rundt og nyde Solopgangen - og se alle dyrene vågne - for der var mange forskellige dyr som "tilhørte" campingpladsen - (en plads vi godt kan anbefale for dem der vil nyde Naturen og roen)... her tog jeg også en del billeder - som vi alle gjorde - på hele turen rundt i Normandiet - vi selv tog over 1200 billeder på de 3 uger - og det tog alle de andre vist tilsammen?

.
Da alle havde klaret det normale morgenritual med Hundeluftning - morgenmad - og sengeredning - var vi klar til at "rulle benene op" - og så var næste overnatning - samt et par ekstra dage - sat til at foregå på "De I´lle des Trois Rois" i Les Andelys" (byen som Richard Løvehjerte" gjorde berømt - og som ligger tæt på en udflugt til Monet´s Have.. i øvrigt er det en Acsi plads...(nr. 576) ..
Denne etape er heller ikke lang under "normale" omstændigheder - men da nogen gerne ville køre ad landeveje og gennem byer, for at se lidt af landskaberne - og vi gjorde en del "lufte-pauser" samt spise- og kaffepauser - ja - så gik dagen - og vejret var flot - pauserne nød vi også.. og vi stoppede kort for at besøge en Kirkegård fra 1. Verdenskrig - hvor det mest var Kvinder der lå begravede.. det korte stop blev lidt længere her - da nogen ville ha´ en frokostbid.. hvorefter vi "nulrede" videre - og så en masse - til vi sidst på dagen holdt på pladsen i Les Andelys.. som ligger ved bredden af Seine - og med Richard Løvehjertes Borg i "baghaven".. en dejlig og fredfyldt plads i en lille hyggelig By - nær Rouen..

En del af aftenen (og de efterfølgende dage) nød vi ved at se al den trafik af div. Flodbåde og Turbåde glide stille forbi - i alle størrelser kom de - og med forskellig Last ombord...
Næste morgen stod vi op til en voldsom Tåge og lidt regnbyger - så det blev til en "Dase-dag" - og det kunne alle vist bruge - men over middag kom Solen -  så om eftermiddagen blev alle "ført op" på Borgen, som de så kunne udforske - lidt eller meget - alt efter lyst og interesse - samt den meget flotte udsigt der er deroppe fra - over Floden og Landskabet - og ned på campingpladsen også - den ligger så tæt at alle kunne finde tilbage selv..
Eftermiddagen blev også brugt til hygge og dase i Solen - så vi nåede det hele - uden at stresse overhovedet....
.
Hjemmefra havde jeg taget nogle Flag med - samt en gave - og havde "hvisket de andre i øret" at.: Villy har fødselsdag.... men vi alle lod som intet - så 2. dagen i Les Andelys, "sneg" vi 6 os - med Flag i hånden - hen til Villy og Helles Vogn tidligt om morgenen - jeg bankede på - der blev sagt "Kom Ind" - men vi stod alle pænt stille og ventede til døren blev åbnet - og så sang vi fødselsdagssang for Villy... (der tog jeg fusen på dig, Villy - hvor kunne du dog tro jeg havde glemt du havde Fødselsdag..?!!) 

Dagen havde vi aftalt, skulle bruges til en tur hos Monet - men da det jo var 3 par med Hunde - havde jeg fået den "geniale" idé at vi skulle tage af sted i hold - Pers og Connies Charlie skulle blive hjemme sammen med de andre - så vi 4 kørte af sted kl. 10 - tog kaffe med - og så nød vi nogle timer i den mest vidunderlige Have - som man aldrig bliver træt af at besøge - uanset årstid er der altid en masse at nyde - Blomster og Buske er jo forskellige fra Årstid til Årstid - også her tog vi - igen - igen - en masse billeder - for at gå rundt her, er, som at gå rundt i hans så kendte Malerier... 
Vi havde så aftalt med "de andre" at de skulle komme godt middag - med de 3 Hunde - og så bare vente til vi kom ud - og aftalen blev holdt - "Hundeholdet" var der da vi kom ud - så vi overtog "vagten" - de gik ind - og vi gik ned til Bilerne og bredte tæppe ud - og nød vores medbragte Kaffe - inden turen - med hunde - gik tilbage til Camp.pladsen..
I løbet af eftermiddagen kom de andre tilbage - især Kirsten, var helt "SALIG" efter denne dejlige oplevelse - som hun bestemt ikke glemmer i en hast - det var det hun havde set hen til på denne tur - så var hendes forventning indfriet (overstået) resten var så "bare en ferietur" - som hun sagde - nu var det de andres tur til at opleve det DE havde set hen til - og således havde vi bestræbt os på at der skulle være noget af interesse for alle...
Denne eftermiddag inviterede Villy til "langbord" - der var fødselsdagskaffe og kage - et bord pyntet med Flag og Lys - og en hyggelig sammenkomst havde vi alle - (behøver jeg sige der kom en Byge ..?  Jeg mener - det var jo Villys Fødselsdag)... 
.

3. dagen var det så tid for afgang fra Les Andelys - med Destination .: Le Mont-Saint- Michel.. planen var at køre kl. 9.00 - men "Bengt manglede en Skrue" - (en Bolt til hjulet) så de 2 B´er kørte af sted for at finde en sådan - så den blev næsten middag inden vi kom fra Pladsen - også denne tur blev foretaget ad landeveje - og det var en varm køretur - Solen stod højt på Himlen - så det var dejligt da Øen dukkede op i det fjerne - og vi kunne checke ind på pladsen (Acsi nr. 583).. en meget dejlig plads - fine badeforhold - og alt hvad man skulle/kunne bruge af dagligvare - Restauranter - fortovscaféer - samt klippeøen lige "uden for porten"..

Parcellerne var store - og hver plads omkranset af Hække, så man var "ugenert" .. en plads vi kan anbefale.. og så ligger den meget centralt for både Klippen - og en tur til Sørøverbyen .: St. Malo (som i øvrigt selv har en dejlig plads - en Camping Cheque plads - med Swimmingpool og andet som mange campister "går efter")
                           

Det var dejligt at få "slået benene ned" - og de andre op - og sidde ude i Solen og nyde lidt læskende - og glæde os over at vi nu var nået endnu et stop - en seværdighed - som nogen også havde glædet sig til at opleve - dette sted er også historisk - men længere tilbage end 2. Verdenskrig - og "ikke noget med Krig" - som jo især mændene glædede sig til - men de fleste var glade over også at opleve Normandiet med andre øjne - uden Krigsminder..   
Aftenen blev brugt af nogle til at sende - og hente - mails - dette var gratis her (som det nu er rigtig mange steder på Europæiske Campingpladser - så - måske - "gratis-princippet"  en gang også når til Danmark..???                       
.
Vi stod alle op til den skønneste Solskinsdag - og så skulle dagen bruges på Klippeøen - (2 km. fra Pladsen) Denne lille Klippe kaldes for "et af Verdens vidundere" - og den ligger omgivet af Europas kraftigste tidevandsbølger - mellem Normandiet og Bretagne - på toppen af Klippen ligger et eventyrligt Kloster - og Mont-Saint-Michel har været en myte i mere end 1000 år..
Det første Bedehus for Ærkeenglen Mikael stod færdigt i år 709 - men Øens berømmelse stammer fra Normannertiden.  I år 933 erobrede Vilhelm Langsværd Klippen fra Bretagne - og i år 966 byggede en flok Benediktiner-munke det første Kloster - og man mærker virkelig historiens vingesus fra de tidlige Normannerfyrsters tid - i Krypten "Notre-Dame sous Terre - i bunden af Klosterkirken - som er konstrueret omkring et Alter fra 700-tallets Bedehus..
Mont-Saint-Michel klostrets smukkeste Sale stammer fra tiden efter 1204 - hvor Normandiet blev Fransk.
2 bygninger nord for Klosterkirken - det såkaldte vidunder - La Merveille - i tre etager - med Provianthallen i bunden - og øverst er Munkenes spisesal som ligger tæt op ad Klostergården - med en fantastisk udsigt over Michel-bugtens vande - en tur rundt på Klippen er en vandring i mere end tusind års byggestil..
Aller øverst på Klippen - på Klosterkirkens Spir - stråler Sankt Mikael..
Mont-Saint-Michel er Frankrigs Turistmål nr. 1 - uden for Paris - med mere end 3 mill. besøgende om året - så jeg vil IKKE anbefale at besøge Øen om Sommeren - for da går man skulder ved skulder - og ser intet - det tidlige Forår - som vi gjorde er absolut at foretrække - da er det til at komme rundt - og i øvrigt - en lille praktisk bemærkning.: Hunde er velkomne på Øen - som de er de fleste steder i Frankrig - selv på en del Restauranter må de komme..!
De færreste Turister tager turen op ad alle trapperne til Klostret - og endnu færre tager helt op til Klostergården - hvor fra man virkelig kan opleve både den fantastiske udsigt - og Klosterøens ubeskrivelige skønhed - men det er så en fordel for os som tager turen op - at her er fred til at se det hele..
.

Vi 4 par - og 3 hunde - fulgtes ad til Øen - delte os - og gik så på egen hånd - så alle kunne tage turen i eget tempo - og efter den interesse hver især havde i at se - og - særlig - at opleve det hele i .. og kunne så tage tilbage til Campingpladsen når man ville - uden at være afhængige af hinanden..

Hjemme, var der stadig masser af Sol og tid til at dase - efter en dejlig dag på "le Mont-Saint-Michel"...

Næste dag var afsat til en tur til Dinard - også kaldet "Nordfrankrigs Nice - og til tvillingebyen St.  Malo - som begge ligger ved Rancefjordens udmunding ..
Især er Dinard mondæn - her er Palmer og fantasifulde Aristokratvillaer med store Haver fra det forrige århundrede..
Indtil 1850´erne var Dinard et lille fredeligt Fiskerleje - men efter at stedet blev "opdaget" af Engelske Lord´er blev det hurtig ændret til stedet hvor Europas "upper class" mødtes.

På en tur langs Strandkanten - ad de gamle Toldstier - er der udsigt til Byens mange "Kransekage-bygninger" - og her starter historien om Côte d´Emeraude (Smaragd-kysten) - som et modspil til Middelhavets Côtes d´Azur..
Vi selv har været her flere gange - men første gang nogensinde at vi har oplevet en regnbyge her...!
Godt nok er vi - heldigvis - ikke herrer over vejret - men var da alligevel kede af vi ikke kunne vise vore Venner det smukke Dinard fra dens pæneste side - men et lille indtryk fik de da alligevel ..

Fra Dinard, kørte vi de få kilometer tilbage - til St. Malo - som er en imponerende Fæstningsby - som er "Plantet med rødderne" i Den Engelske Kanal - ved Rance-fjordens udmunding - bag en helt lukket og imponerende Bymur - som man kan gå oppe på - hele vejen rundt og enten nyde udsigten over mod Dinard - de små klippeøer der ligger spredt på havbunden - og sommetider forsvinder helt p.g.a tidevandet - nyde de hvide sandstrande - eller fashionable Badehoteller - eller udsigten over bydelen med de mange grå og brune Palæer - en meget spændende By - med historie så langt tilbage som få hundrede år e.k..
Byen er opkaldt efter den Britiske Munk Mac Low (Maclou) der blev Biskop i 500-tallet
Flere opdagelsesrejsende stammer fra Saint-Malo bl.a Canada-kolonien -Québec´s grundlægger Cartier i 1535.
Men St. Malos særlige atmosfære stammer fra de autoriserede Sørøvere - fra 1500 - 1800 tallet - de såkaldte Kapere - de private Søfolk, som med et Kaperbrev - havde tilladelse til at plyndre Handelsskibene fra de Lande, der var i Krig mod Frankrig - og så fik både Staten - og Skibsrederne i Saint-Malo deres andel af røverierne..
det siges at de flotte Granithuse i Saint Malo er bygget af "Kina-bugtens Kanonbrag - og flækkede Hovedskaller"..
I august 1944 havde Tyskerne forskanset sig bag de tykke Bymure - men amerikanske fly gjorde kort proces - og bombede byen sønder og sammen..
Herefter har det taget årtiers arbejde at genskabe byen som den var på Korsarernes tid - men det er virkelig lykkedes - så nu kan man nyde udsigten mod Dinard - og havet med klipperne - fra Korsarernes gamle Bymur.
.
Også hertil fulgtes vi alle - men så skiltes man - da nogen ville det ene - og andre noget andet - men intet problem da alle havde GPS - og det var nemt at finde tilbage til Le Mont-Saint-Michel da det er så kendt et turistmål at der er skiltet med det over alt.. 2 hold fulgtes rundt i Byen - satte sig på en Restaurant inden de sammen gjorde turen tilbage - 2 andre hold fulgtes en tid - også på Restaurant til en gang Crépes (det er jo et "must" når man er i Frankrig) herefter skiltes man - og kørte hver til sit - for senere på dagen. at alle mødtes hjemme på pladsen igen..
Om aftenen gik vi selv en tur - det var buldrende mørkt - men vi gik mod Øen - og nød det eventyragtige syn som Øen er når den ligger derude - med lys på - !
.
Dagen efter var det tid at forlade denne del af Normandiet  - og "snige os" op til det område som de fleste forbinder med "Normandiet" - og planen var at vi skulle til Bayeux hvor vi så ville køre ud fra - men da vi nærmest ville køre forbi Cherbourg - på vej til Bayeux - og at netop Cherbourg også var noget mændene ville se nærmere på - p.g.a Frankrigs første Atom-ubåd (en rigtig mandeting) og vi alle også ville til St-Mére-Eglise (byen/området hvor faldskærmstropperne blev kastet ned - og hvor John Steele var så uheldig at lande i Kirkens spir - hvor han så blev beskudt af Tyskerne) samt ville vi ind og se Flymuseet med de Waco-fly man brugte - og vi kunne komme ind i flyene også - og endelig ville vi besøge "Dead Mans Corner" - så vi blev enige om - at i stedet for at køre 100 km forbi det hele, og så køre tilbage igen efter vi kom til Bayeux - så ville vi nøjes med at flytte os kun ca. 130 km frem - og det blev så til en ny super plads - hvor der bare var alt - også Stranden - direkte fra pladsen - samt var det en camping Cheque plads - og der var også her hotspot - gratis - "naturligvis"..

På grund af den korte afstand var vi fremme til frokostpausen på pladsen "Le Grand Large" i den lille by -Les Pieux -  ved havet  - og vi var alle glædelig overraskede over de flotte faciliteter og den orden der mødte os.. men da der var middagslukket udnyttede vi tiden til at spise vores frokost - og så blev receptionen åbnet igen - vi kunne melde os til og så komme ind...
Resten af dagen nød vi på forskellig vis - nogle gik tur langs stranden - andre tog til byen og handle - og vi selv nåede begge dele..
.

Næste dag var afsat til Cherbourg - men det endte med at mændene tog af sted selv - og "pigerne" ville blive hjemme og nyde dagen på hver sin måde...
Det var faktisk kun vejr til at hygge sig med en god Bog - en middagslur - eller ved computeren - for det blæste voldsomt og regnede en del - og Cherbourg er vist mest for Mænd - i sådan et vejr..! Så de drog af sted - oplevede en masse spændende - især Frankrigs første - og største Atom-ubåd
 
 og senere var de fornuftige nok til også at få deres middag på Restauranten som er tilknyttet La Cité de la Mer .
Cherbourg er Manche´s største by - med verdens største kunstige havnebugt... ud til den engelske Kanal - og i dag er det store Krydstogtskibe der lægger til her - på deres besøg på Contentin-halvøen - men for 100 år siden var det emigranter - 200.000 om året - der afrejste til Amerika. 
P.g.a Cruiser-gæsterne er her nu Casinoer - et lystigt natteliv i gaderne - og det nok så berømte udstillingscenter - som rummer kæmpeakvarier med "alt vedr. livet under Havet" - og det er bygget i Emigranternes gamle afgangshal - og er et af Normandiets største tilløbsstykker - fuldt på højde med Landingsstrandene..
Cherbourg var et strategisk mål for invasionen i 1944 - hvor så Tyskerne ødelagde havnen - men den blev repareret på rekordtid således Cherbourg kunne forsyne de allierede med Brændstof og materiel under resten af krigen...
I dag beskæftiger Cherbourg 3.500 værftsarbejdere med at bygge Lystbåde - Færger - platforme og Ubåde med atommissiler..
Men mest interessant var - for vores mænd - at komme ned i Frankrigs første Atom-ubåd - samt at komme ned "under Havet" - og se det liv der var - via Akvarierne...

Sidst på dagen kom de tilbage - en masse oplevelser rigere - og vi andre kunne så glæde os på deres vegne over deres gode dag - mens nogle af vi "Piger" havde kæmpet med at holde regnen ude af Forteltet - og især at holde fast i forteltet - i den storm der ramte os mens mændene hyggede...!
Det "kostede" den ene af mændene en tur op i Byen - for Konen skulle på indkøb - en del tøj fik hun (jeg..!!) på den konto - fordi "Skansen var holdt så standhaftigt i deres fravær"...  Jo - jo - vi kvinder kan skam godt klare os i mændenes fravær..!
.

Planen var at vi næste dag så ville flytte til Bayeux - men - dagen startede med stadig voldsom blæst - kuling - var det - samt regn - og da det ene par (OS.!) engang er væltet omkuld med campingvognen i en storm - ja - så skulle vi ikke flytte denne dag (af skade bliver man som bekendt klog) så denne dag blev i stedet brugt til at besøge St.-Mére-Eglise - hvor John Steele - stadig - hænger i sin Faldskærm i Kirkespiret (hændelsen er foreviget i filmen.: "Den længste dag") -

 Waco-flymuseet var vi også inde at se - og inde i de fly der brugtes denne dag/nat - samt Dead Man´s Corner besøgte vi også ... 
og dårlig var vi nået frem før det klarede op - og dagen endte OK, vejrmæssigt.. og med gode oplevelser.. samt en frokostbid i byens restaurant (hvor også Hunde havde adgang)
Byen, er Frankrigs første befriede Landsby - tusindvis af US-faldskærmstropper blev droppet her,  natten til d. 6. Juni 1944 (D-dag)

Det blev en spændende dag for vore Venner, så vi var da glade for vi også havde valgt dette - som jo var starten på  invasionen - selve D-dag - så det blev starten på det de skulle se fra 2. Verdenskrig - og herfra fulgte vi så lidt i "Krigens fodspor" med ovennævnte besøg i denne by.. 

.

3 overnatninger blev det til i Les Piux - og den plads er ganske dejlig - og ligger super godt hvis man vil strand-bade fra en campingplads - og den er meget velordnet og delikat - samt som nævnt, er det en Camping Cheque plads.. 
Nu var vejret så vi kunne fortsætte - så vi kørte denne dag kun 95 km - og endte på Camp. "Reine Mathilde"(en Acsi-plads) som ligger nær Pointe-du-Hoc. 
Pointe-du-Hoc
er et klippefremspring vest for Omaha Beach. 
Tyskerne havde her etableret et stærkt kystbatteri som var en alvorlig trussel mod landgangen på Omaha og som derfor måtte tilintetgøres inden landgangen for alvor blev sat ind. 
Batteriet bestod af seks 155 mm kanoner med en rækkevidde på over 18 km - og etableret i Bunkers
De allierede begyndte at luftbombardere batteriet i april 1944, og på selve D-dag blev der kastet mere end 700 tons bomber mod Pointe-du-Hoc med store skader til følge - 

og disse skader/kratere og rester af Bunkers ligger stadig som dengang.
Efter ankomst til pladsen - og opstilling af vogne, samt lidt frokost - ja - så guidede Bent igen - så alle minus undertegnede og Kirsten, skulle ud og se "slagmarken".. (også her er det tilladt at tage hunde med)
Om aftenen gik vi alle i Baren på Campingpladsen hvor vi ville hygge med en "lille ting" - hvor også nogen ville prøve den kendte Calvados... (det blev ikke deres yndlings-drink..) kort tid efter vi kom, ankom en masse Franskmænd - et fødselsdagsselskab, skulle det vise sig at være - og de hyggede højt og hjerteligt - så vi andre næsten ikke kunne høre hvad vi selv tænkte - men den kendte Franske venlighed, viste sig også her - da gæsterne skålede med os flere gange.. senere gik vi - satte os udenfor - her kunne vi da tale lidt sammen.

.
Efter denne dag, tog vi de sidste ca. 20 km til Bayeux - en plads vi altid benytter - en Municipal - som er meget benyttet af bl.a. Danskere, da den ligger lige "midt i det hele".. samt er det også en gammel historisk By (kendt for andet end 2. Verdenskrig)  - med lyse huse fra 1600-1700-tallet samt det Verdensberømte "Bayeux-tapet" - Dronning Mathildes Tapet - som Franskmændene kalder det.
Det er et 70 meter langt Tæppe - broderet i 6 farver - en slags "Tegneserie" over Normannernes erobring af England i år 1066 - hvor hele historien er syet ind i tæppet så man kan følge "slagets gang" fra starten, til slaget ved Hastings - og sejren - med en masse detaljer om våbenbrug - bordskik - Landbrug og Skibsbyggeri.

Bayeux er en hyggelig by - i gå-afstand fra pladsen - og gode indkøbsmuligheder - samt kæmpe marked i Byen hver Lørdag - hvor "alt" sælges.. byen har kun ca. 15.000 indbyggere - og så er det her, at minder fra D-dagen er på næsten hvert et gadehjørne - samt få km fra sele Invasionskysten  - og i flere af Byens Restauranter står der skrevet på papir - ophængt i Vinduerne.: "Velkommen til vore befriere"... her er folk fra "de allierede lande" meget Velkomne - men det er Tyskerne heldigvis også.. !!
En - på alle måder - meget venlig By at besøge..

.
Selv om vi nu kun lige havde nået 2. maj - så var der allerede en del vogne på pladsen - og flere havde bestilt plads de næste dage - så det var lige ved vi ikke kunne få plads til os alle 4 - så "Mutter" var rundt på pladsen og sondere - og det endte med 4 pladser ved siden af hinanden..


Dette fortæller jeg for oplyse læserne om - at hvis Bayeux er den plads man kører efter i ferietiden - så kan man ikke være helt sikker på der er plads - når man ankommer - uden først at ha´ reserveret..
Vi selv har været der mange gange (en plads vi gerne vender tilbage til) men aldrig oplevet at det var en god idé at bestille en plads.. (måske dette var et særtilfælde..?) 

Nå - men fine pladser fik vi - og nød Solen og varmen - og at vi nu havde nået et af turens højdepunkter for nogen - det, som nogen havde set mest hen til - og for andre var det endnu en del af de oplevelser de havde set hen til på turen - men for os alle  var det her hvor "Kajakken" for alvor blev vendt - da dette var "slutpunktet" for den planlagte tur - som var aftalt - beskrevet - hjemmefra.. det var her vi for alvor skulle vise/opleve D-dag....
Efter vi alle havde indtaget frokosten var det tid at Guide Vennerne de små 10 km ud til Kysten i Arromanches.. vi ledte dem op på toppen hvorfra der er en fantastisk udsigt over Havet - hvor der endnu den dag i dag ligger rester på stranden og i Havet fra den kunstige Havn som blev "sneget" over Kanalen - i den operation der kaldtes "Mulberry" - under denne invasion blev 2,5 mill. soldater - 500.000 køretøjer - og 4 mill tons materiel sejlet til Frankrig - det er så enorme mængder som man slet ikke kan forestille sig. 


Men at stå her på toppen - i fredstid - og nyde udsigten i høj Sol - ja - det er fantastisk - og man kan kun tænke taknemmeligt på alle dem der ofrede livet for os, som er her nu - forfærdelig mange mænd og "drenge" kom over Atlanten for at kæmpe for næste generationers frihed - ja - det kan man så filosofere lidt over.....

På bakketoppen her, er nu  bygget en biograf (som nævnt i en anden af vore rejsebeskrivelser) man står op - og lærredet er 360 grader - så man føler Fly kommer alle vegne fra - bag - og fra siderne - mens det føles som er man selv ombord i et af dem.. Hele filmen føles næsten som deltager man selv i Krigen.. så her gik de 5 af vennerne ind - mens Connie og Kirsten med deres Hunde blev ude - også jeg (har været der før) så jeg gik tur med Skipper - og brugte tiden til "filosofering"...

.
Efter de 5 kom ud igen fulgtes vi ned til byen - Bent ville ind på et af de mest populære Museer i Calvados - nemlig Musée du Débarquement - som viser en rekonstruktion af D-dag i form af Billeder - Modeller - Film - et meget spændende Museum - så jeg satte mig på en Bænk og ventede på ham - de andre gik på Café - og vi fortsatte hver for sig.. da Bent kom ud gik vi så ind og fik en Crépe - det var dejligt - og efter endnu en tur langs stranden - ud og se på resterne - ja - så kørte vi selv hjem - men stoppede lige et spændende sted hvor der var "alt" i Tøj - Accessories - og spændende gaveartikler - Sko - Tasker - og "til ingen penge" - så det kunne man da ikke bare køre forbi (ikke da, når man er kvinde) og der kom da også "noget af det" med hjem til Danmark...
Ved siden af lå en "Mande-butik" - værktøj - "dimser" og "dingenoter" - og da Per havde været på udkig efter Wire-klemmer (hans sikkerhedswire på Camp.vognen var sprunget) men havde ikke kunne finde nogen - ja - så ville Bent gøre en "indsats" - og han fandt dem - købte dem - og glædede sig til at fortælle Per at nu havde Bent fundet dem - og købt dem.... men - Bent fik hurtig "tørret sig glade smil af" - for Per havde netop selv købt dem - i samme Butik..!!
Ja - sådan kan det gå når man "når man vil det godt"..
.
Dagen efter var det en "dase-dag" - eller rettere "fridag" for os "guider" - og vi foreslog Per, Connie og Charlie at de kørte en lille tur til Port-en-Bessin-Huppain - kun små 10 km fra pladsen - det er Normandiets største Fiskerihavn - og de er specialister i Kammuslinger og Rejer bl.a. og de to er dels glade for Fisk - og Per er glad for Havne - Skibe - Vand i det hele taget (og de havde da også nydt turen, sagde de)
Bent og Bengt kørte igen til Arromanches (Gold Beach) og i det spændende Museum - mens Kirsten - Helle - Villy og jeg (samt "vores" 2 hunde) blev hjemme - og så spillede vi Petanque (altså ikke hundene..!!)
Således havde alle en hygge-dag på hver vores måde...
.
Om aftenen havde de alle inviteret Bent og jeg ud at spise - som en tak for "god guidning"  - som de sagde - og fordi den off. del af turen nu var ved at være slut - det blev vi ret rørte over - og takkede da også glade "Ja" til det...
Kl. 17.00 var vi alle klar - det var stadig brølende varmt - og vi slentrede så - med "vores" Hunde ind til en lille udendørs restaurant som vi kender fra tidligere - hvor man - næsten - sidder med fødderne i den lille flod der dovent glider forbi...
Vi gik så lige ind i Katedralen - Notre-Dame - som er meget smuk - ja - det er jo de fleste af Katolikkernes Kirker - det er rene mesterværker... og denne er bestemt ikke mindre seværdig - derefter fortsatte vi vores gang ned til Restauranten..


Her hyggede vi et par timer, alle, og så slentrede vi retur igen.. en skøn - skøn lun sommeraften - og hjemme hyggede vi alle udenfor med stearinlys - kaffe - og et Glas vin - inden vi gik hver til sit... en god afslappende dag var ved at være til ende.

.
Næste morgen stod vi op til "den sidste dag" som var planlagt på denne tur - og den skulle så starte inde i Byen - på en tur rundt på den Engelske Kirkegård... Den er meget smuk - og som alle Krigskirkegårdene - meget velholdt - ikke et græsstrå vender forkert...
Man er ret berørt når man går rundt og læser både Navne - alder - og familiens "sidste hilsen" i form af et par personlige liner hugget ind i Korset.. det gør det hele mere nærværende at se det på nært hold..
.

Fra den Engelske Kirkegård, kørte vi videre til den Tyske Kirkegård - som ligger på ruten fra Bayeux og ud til Omaha Beach - hvor Amerikanerne gik i land - den sværeste del af kysten at indtage - det blev Amerikanernes "lod"...

Den Tyske Kirkegård er meget "anderledes" - smuk og fredfyldt på sin egen lidt rustikke måde som den er anlagt på..
En meget lang Allé man kører af ind mod Kirkegården er plantet tilmed Træer - hvorpå inskriptioner viser de er plantet af pårørende til minde om faldne og savnede Tyske Soldater der aldrig kom hjem fra Rusland...
Der var så på denne måde sat et minde om dem - med navns nævnelse - eller "Ukendt"..
Ja - man kan ikke undgå at blive berørt over alle disse mindesmærker - på hver deres måde - som står over alt i denne del af Normandiet... 
På denne Kirkegård ligger der 21.500 Tyske mænd og drenge.

.
Fra den Tyske Kirkegård kørte vi så det sidste stykke ud til Omaha Beach - ude ved Colleville - et smukt område med skrænter der rejser sig, som vokser de frem af Havet.. hvor den Amerikanske sektor "Omaha" - strækker sig fra Fiskerbyen Port-en-Bessin til Grand-camp-Maisy, - men den værste og blodigste landgang som fandt sted 6. juni 1944 skete ved Colleville - Saint-Laurent og Vierville - og netop stranden ved Vierville blev det blodigste på D-dagen, hvor mere end 3000 Amerikanske Soldater blev dræbt - for at vi i Europa, kunne leve i Frihed..
.
Vi kørte direkte ned på stranden - og nu var det tid at indtage sin medbragte kaffe - og frokost - og det kan man da virkelig sige var "kontrasterne" vi oplevede - at sidde her og nyde usigt - natur - vejret - friheden - på dette sted, som tog så mange liv..
.
Så blev det tid at besøge den så kendte Amerikanske Kirkegård - vi forlod stranden og kørte op på toppen - som også er så kendt fra billeder og film - hvor alle de hvide Kors står i snorlige rækker - uanset man ser til højre - venstre - skrå - bagud eller forfra (kendes også fra Arlington - U.S.A) ikke 1 millimeters skævhed er der at spore...!
.

Dette område er på 70 ha - og dermed den største af de amerikanske Kirkegårde i Frankrig - her er 9.387 hvide Kors - og der er en mindemur med navn - rang - data og fra hvilket område/Stat den enkelte Soldat kom fra...

Naturligvis må der ikke komme hunde her - så jeg "dømte mig selv" som Barnepige til Skipper - Charlie - og Tibbe - så deres forældre alle kunne komme ind og se det hele - det er så stort - og så meget at se - at det ikke er noget man "bare lige render igennem" - og moralsk synes jeg heller ikke man kan være det bekendt - så da vi selv har været der flere gange, tog jeg alle 3 Hunde - og bevægede mig ned af de høje skrænter - ned på den dejlige strand - hvor vi så kunne trave og nyde det - alt mens mine tanker dannede billeder i mit sind om hvor forfærdelig en dag D-dag var for dem der dengang kæmpede sig op - der hvor jeg kæmpede mig ned...!

.
Da de andre var klar til at forlade området, kom de ned til mig - de var temmelig berørte af det de havde set - og nu - så mange måneder efter besøget - taler især Villy stadig om det store indtryk det har gjort - og dét kan vi slet ikke blive uenige om.. !!
.
Lidt tal fra D-dag.:
En Tysk Soldat der gjorde tjeneste her på selve D-dag har udtalt.:" Det var et frygtindgydende syn... og samtidig utrolig smukt" - da han om morgenen d. 6. Juni 1944 får øje på historiens største Armada - af Amerikanske - Engelske - og Canadiske Fartøjer dukke frem af morgendisen.
En Flåde på mere end 7000 Fartøjer - som blev vendepunktet på 2. Verdenskrig.
Da Normandiet faldt i de Allieredes hænder blev resten af 2. Verdenskrig ét langt tilbagetog for Tyskerne til det endte med Berlins fald i 1945.
Skibene medbragte 132.000 soldater som indtog de 5 strande.: Sword Beach - Juno - Gold - Omaha - og Utah Beach..
Natten forinden blev der kastet 15.500 Amerikanske og og 7.900 Engelske Faldskærmstropper ned bag de Tyske linier for at lukke af for Tyske forstærkninger.
Tyskerne havde "kun" 50.000 mand ved D-dags-strandene da de ikke havde forventet invasionen der - men længere oppe - omkring Calais.. - så om aftenen d. 6. Juni havde de allierede erobret 80 km Kyst.
10.000 soldater var dræbt eller forsvundet - og de værste kampe fandt sted ved Omaha Beach hvor bombeflyene ikke havde fået ram på de Tyske Kanoner - så de allierede ved landgangen nærmest blev slagtet inden de nåede i land - eller på vej op ad skrænterne.
Kampene i Normandiet krævede de næste 3 måneder 275.000 menneskeliv - og 350.000 sårede Soldater fra både den Tyske og den allieredes side.
Tyskerne havde sat sig fast i både Caen og Saint-Ló - så de 2 byer blev bombet totalt i grus - som også andre byer blev det - men værst gik det dog ud over Le Havre som i september blev bombet med 12.000 TONS bomber.. her mistede 20.000 civile livet - og mere end 300.000 blev hjemløse.
Befrierne blev dog mødt med "tårer og smil"..
.
Meget a propos besøgte vi netop alle de Kirkegårde d. 4 maj (Danmarks befrielse) så om aftenen mødtes vi - 3 af parrene -  hos os - sad udenfor med tændte "Friheds" stearinlys og et glas Rødvin - og talte om den tur vi alle havde delt i nu snart 3 uger - om alle de oplevelser alle havde fået med sig - og sådan skulle vores "fælles-tur" i Normandiet så slutte...
Alle var enige om fra starten at man kunne slutte turen når man ville - eller man kunne blive den til ende - evt. følges hjem - eller tage hjem selv - eller parvis - det stod enhver frit for - dog havde vi selv sagt at det var ikke sikkert vi selv ville hjem - men ha´ frihed til - når turen var slut - enten at blive - eller fortsætte syd - eller stoppe et sted på hjemvejen og blive nogle dage der - alt efter lyst og behov - men at det også godt kunne være vi bare kørte med hjem - det kunne vi ikke vide på forhånd..!
Meget sødt og betænksom havde 2 af parrene flere gange sagt.:" I viser os så meget - alt det I selv så ofte har set - så hvis der er noget I IKKE har set - så skal I BESTEMT gøre det"..
(Jeg har selv flere gange sagt.: "NU "gider" jeg ikke se mere i Normandiet - nu kan jeg det hele uden ad - nu vil vi andre steder hen på ferie" - og det var vi enige om - til en dag vore venner sagde.:"Hvor ville vi da gerne opleve Normandiet".. så DERFOR kom denne tur i stand - men NU kan vi sige..: Vi gør det IKKE mere...
Men - ja - der var noget jeg gerne ville opleve på hjemturen - og det var "De berømte Hvide Klipper" altså ikke dem ved Dover - nej - dem ved Etretat - nord for Le Havre - så det var på hjemvejen - og der ville vi gerne ha´ en enkelt overnatning inden turen for alvor gik nordpå.. alle synes det var OK at vi "fik lov" til at opleve noget på disse 3 uger - som vi ikke havde oplevet før - men enden blev så at de alle ville med den vej opad...
Der er ikke langt fra Bayeux til Etretat - så måske vi kunne være der ved frokosttid  - og så opleve Klipperne samme dag - og starte den oprindelige hjemtur næste dag - men ellers næste igen.. ?!
På turen fra Bayeux - fik jeg mere og mere ondt - dels p.g.a. varmen - dels p.g.a. det ansvar jeg nu havde følt i 3 uger - og dels p.g.a. der ikke havde været meget "hviletid" - så alt i alt - ja - så bestemte Bent at NU skulle der tænkes lidt på MIG - og en dag fra eller til - det kunne ikke vælte et læs - så da vi kom til Etretat (også Camp. Cheque plads) fik vi frokost - og skulle så lige geare lidt ned (den oprindelige lovede tur var jo slut) så jeg fik igen smertestillende - og hvilede så lidt - efter at jeg først havde været i receptionen for at undersøge HVOR de hvide klipper var - i forhold til hvor vi nu var - for det ene hold ville så ud at se dem - og så ville de hjem næste morgen - men endte så med at et hold mere ville gøre det samme - for så skulle de ikke køre alene !
Altså sørgede jeg for de fik et kort fra Receptionen - og de kørte - vi sagde så at vi ville bruge dagen til at få tanket op til både Bil og Køleskab til hjemturen - det ville vi gøre i et roligt tempo - og så ville vi se Klipperne dagen efter - så det sidste af holdene ville så - solidarisk - med os - for så skulle VI heller ikke køre alene hjem - det var jo sødt..! Men gjorde ikke os noget - dog var det da hyggeligt at man følges - når man nu havde haft 3 uger - og så pludselig blev ladt alene tilbage - blot for en enkelt dag..
Nå - men sådan blev det - og da alle 4 par senere igen mødtes på pladsen - havde jeg købt en flaske Rosé - så vi lige kunne få et glas at skåle på - og "takke af" for denne gang - samt kode deres GPS ind - så den kunne vise dem vejen hjem.. det blev dog ikke et langt "farvel-hygge-møde" - og så måtte jeg tidlig i seng - for nu var smerterne ret voldsomme....
Næste Morgen vågnede jeg ved lyden at støtteben der blev rullet op - så jeg kom hurtig ud af sengen - hoppede i lidt tøj - og så ud af døren for at sige Farvel - men - begge Vogntog var på vej mod udkørsel - så jeg nåede kun at "vinke med arme og Ben" - men heldigvis havde Bengt og Kirsten været der - fik en længere snak med dem - og ønsket god tur..!
.

Efter en rolig morgen  i Solen - hvor jeg havde dækket morgenbord ude - ville vi så køre de par kilometer til Klipperne - og så hjem og pakke sammen som aftalt - og så ville også vi køre mod Danmark.. men...
Netop som vi kører - ja - så var Bengt punkteret - stop - af med hjulet - og mændene af sted efter et værksted der kunne klare det - men nu var vi nået til Siesta - så de kom retur med uforrettet sag - så vi nød Solen - og Frokosten - og bare "holdt ferie" - til de kørte på Værksted igen - og kom tilbage med et brugbart dæk - og så tog vi på tur.. en ualmindelig smuk tur - og vi tog tiden til det - for nu kunne vi ikke nå at pakke sammen og komme hjemad samme dag..

Det var en meget dejlig oplevelse ved de hvide klipper - som også bl.a. Monet har foreviget med sine malerier - et fantastisk syn - og oplevelse at gå der - og naturligvis skulle mændene helt ud og nærstudere "grotten" - hvor jeg mere studerede advarselsskiltene om hvornår tidevandet ville komme - og hvornår man skulle være væk fra området - så de fik ½ times tid - så måtte jeg fægte med arme og ben - og de kom tilbage - og så begyndte vandet at stige - og alle var væk fra området - og oppe på Promenaden.. flot - flot - og vi bestemte at her ville vi meget gerne tilbage til en anden gang - her er også Fécamp - Le Harvre - og en masse andet at udforske - og så er det kun et døgns kørsel fra Danmark - hurtig og nemt at komme til....

Om aftenen så vi den flotteste Solnedgang fra pladsen - men jeg ville ned til klipperne og se den - der er kun et par kilometer - så Bent og jeg smuttede derned.. og det var en oplevelse af de store - at se klipperne skifte farve fra Hvide - til Røde - og slutte som Grå.... alt efter hvor langt den kuglerunde - røde "Appelsin" var sunket ned i Havet..!!
 
Derefter gik vi tur på Promenaden langs Côte D´Alabâstre (Alabast-kysten) og lidt rundt i Byen som er noget ganske særligt - på Monet´s og Boudin´s tid, var det et lille Fiskerleje - men p.g.a. dem og deres tilhørsforhold hvor de ofte stod med deres Malerstaffelier - ja - så tiltrak det en masse turister fra Paris i slutningen af 1800-tallet - men her er stadig meget idyllisk - og kun 1600 indbyggere - og her er omgivet af Kridtvæggene mod nord og syd - og især Frankrigs kendteste Klint-formation - AVAL - som står som en Port ude i vandet - ved siden af Aguille som er en 70 m høj Kridtsøjle.. jo - det ER et specielt - og besøgt - sted..!
det kan anbefales - også Camp.pladsen er OK..

.
Så kom dagen hvor vi pakkede sammen i les Loges (byen ved Ètretat) og  vores hjemkørsel kunne begynde.. vi ville ikke ræse hjem men ha´ sjælen med os - så vi startede med at tage den kønne Kystvej - Gennem de hyggelige Byer - og nød synet af de enorme marker som lyste op over alt i den skønneste Solskins-gule farve  og når vi holdt pauser var der så stille og fredeligt at vi kunne nyde fuglenes sang - og se dem boltre sig i luften - jo - det var dejligt - og så mærker man ikke man er på rejse - når man ikke farer af sted på de travle motorveje.
Vi forlod Frankrig via Valenciense - og via Liege ind i Holland, hvor vi havde bestemt os til en overnatning - så vi ville tidlig ind på pladsen, så vi kunne nyde aftenen - et bad - og lidt godt at spise - og som sagt - så gjort..
Vi havde set en plads der så rigtig dejlig ud - i Gulpen - i Süd Limburg - også en C.C-plads - så den kørte vi efter - !!!
Vi skulle så dreje fra hovedgaden for at komme til pladsen - og netop som vi var kommet rundt der var det et Skovområde - med en vej der gik lige ret op i Himlen...  !!!

I Holland...????? Dette flade land som får et muldvarpeskud på en mark til at syne som Bjerge..???!

JA...!!!  I Holland...!!!!!... det var bare stejlt - og brat - og vejen svingede med det samme man kom ind på den - så det var umuligt at vende (der var ingen steder - heller ikke en sidevej) så det var bare om at fortsætte (og håbe på at man ikke gik i stå i "lodret stilling" - eller Campingvognen trak os ned igen..) ja - indrømmet... jeg KAN ikke lide højder... (Kirsten for øvrigt heller ikke..)  jo jo - jeg kan godt lide hende - men hun kan heller ikke lide højder.. ha ha..
Nå - men vi begge har super chauffører - også bilerne er super til den slags strabadser - Bengt slog 4-hjuls trækket til - og de kom op lige i "hælene" på os, som ledte an (også her)..!! og ingen modkørende kom der - heldigvis - for det havde der bestemt ikke været plads til..
Oppe skulle det vise sig at være et godt valg - en stor plads som ikke føltes stor fordi den er anlagt i Terrasser.. (det kan de jo sagtens gøre i de højder).. udsigten der oppe fra var super - ned over landet - man følte det som havde man oversigt over hele Holland...

Ingen skal mere sige til mig at "holland er et fladt land".. det er det ikke alle steder...
Næste morgen gik jeg i Receptionen for at høre om ikke der var en anden vej ned - damen smilede (grinte ikke af mig) da jeg fortalte hvilken vej vi kom op - og hun beroligede med der var en meget blid nedkørsel modsat hvor vi var kommet op...!! (efter den oplysning kunne jeg virkelig nyde min morgenmad).. 
Nedkørslen opdagede vi dårlig nok - bred vej - og ingen højdefornemmelse - så det var fint..
(skulle vi forledes til at benytte denne plads en anden gang - så ved vi hvilken vej vi IKKE skal køre - med - eller uden campingvogn)
.

Så kørte vi ind i Tyskland - og vi havde fortalt om den fantastiske Skibselevator ved Scharnebeck - hvor Skibene kommer sejlende ind i den - bliver hejst højt op - over vejen - og sat af på toppen af en bakke på den anden side af vejen - og sejler videre - et fantastisk syn - og et fantastisk bygningsværk.. (dette er tidligere beskrevet - med billeder - andet sted på vores hjemmeside)

Så vi kørte dertil - hvor der er en stor P. -plads med Bom som lukker op når man kører ind - og kun åbner når man ved udkørsel putter 1 eu i automaten - og Politistationen ligger også på den P. -plads, så man kan roligt overnatte der - hvad også mange gør (der er også mulighed for toilet - hvis man ikke selv har i vognen) så billigere overnatning - 7,50 dk for 2 personer, kan vist ikke fås..??
Mange benytter den til overnatning på vej til - og fra - ferie.. kommer man inden kl. 22 er der også både Cafeteria og en super Restaurant - som vi tidligere har besøgt..
Men ikke denne gang - vi skulle bare rigtig se - vise - undersøge - og fotografere alt det spændende der sker her - hele døgnet er der trafik på denne sidekanal til Elben...

Derefter satte vi bordene ud - tændte Stearinlysene - og så hyggede vi ellers denne sidste aften med Kaffe og varme Pandekager - og en god snak om hele denne tur vi sammen havde haft - og om hvor meget vi havde set - og nået - og nu skulle vi så hjem med alle indtrykkene som så skulle bundfælde sig ...
.
Kirsten havde nu længsel efter sit lille nye barnebarn - William - så nu kunne hun bestemt ikke komme hjem hurtig nok - især når vi nu var så tæt på - det kunne vi sagtens forstå - så vi sagde det var ok at de bare stod op når de vågnede - og så kørte.. men IKKE tale om... "vi er kørt ud sammen - så kører vi også hjem sammen".. Basta..
Ja - Kirsten - det var da også sødt af jer - meget - så da jeg foreslog vi så alle stod op og fulgtes ad - ja - da kunne jeg da ikke i min vildeste fantasi drømme om at du vågnede "midt om natten" - og hev os alle ud af sengen - og så afgang kl. "kvart i kvalme"...!!!
.
Nå - det forstår jeg nok meget bedre hvis vi engang selv får Børnebørn..???!!! (skrevet med glimt i øjet)
.
Ved Grænsen købte vi frisk morgenbrød - som vi nød til en kaffetår - og så var det tid at tage afsked...
Vemodigt..??  Ja - men herligt det var en tur uden uheld - herligt at de fleste af deltagerne nød hele turen - det der var udvalgt  - så hver især fik nogle ønsker opfyldt....
Herefter takker vi af - og håber andre kan få inspiration af at ha´ læst hele denne tur som vi nu har lagt bag os.
(På FOTOALBUM lægges mange billeder ind - også fra de pladser vi besøgte...) Klik her