Der sker altid noget på de Tyske motorveje – enten ved selvoplevelser – eller via oplysninger i Radioens nyheder – og det hele er altid rædsel på rædsel – men endelig en lille sød/synd historie.:” Fra luften ligner vejene ofte Vand – (spørg bare Piloter) så Motorveje kan forveksles med Floder – det blev det denne morgen – hvor en Svane troede den landede på vandet – da den satte fødderne i den hårde beton på motorvejen – i stedet for vandoverfladen på den flod den TROEDE det var – så det var en skadet og forvirret Svane der pludselig forvirret og ret såret – fandt sig selv midt mellem Biler og beton – i stedet for Skibe og vand…
Bilisterne på første Parket, var snarrådige – fik sat katastrofeblinket på – og lynhurtig var der den berømte STAU –  og her holdt man til hjælpen kom – i form af Politi som så kom på ”Svanejagt” – Svanen var dog ikke mere medtaget end den forsvarede sig voldsomt – kunne ganske vist ikke flyve – men slå – dét kunne den – og især den ene Betjent fik det at mærke op til flere gange – og det var en smerte der var synlig på ham.. så han måtte slippe taget i den – men – efter ca. ½ times ”kamp” lykkedes det dem at fange den – og sætte den i Politibilen – som så – med hylende Sirener kunne fragte ”Fangen” til Dyrehospitalet…

Senere på dagen fortalte de i Radioavisen at Svanen var nu under behandling….!!

Vi fortsatte så videre til Camp. Brunautal for natten – her ankom vi i regnvejr – hvor Bent ihærdigt og tålmodigt kæmpede med at få Tv-signal på Parabolen – uden held – så vi spiste – og så hyggede vi med hver sin gode bog – nød aftenen  – for NU kunne vores ferie for alvor begynde… (troede vi)..

Planen var at næste – og sidste - stop skulle være i Heidelberg – og derefter var vi i Alsace – i Ribeauvillé – men helt sådan gik det ikke…!!!

Kl. ca. 9.00 takkede vi af for denne gang – drejer til venstre ud af pladsen – kørte ca. 700 m – drejede så igen til venstre ad tilkørslen til Motorvejen videre mod Hannover, da Bent udbryder.:” Hvad pokker…???!!!!  Jeg kan næsten ikke dreje Bilen”… (og da var vi på ”affyringsrampen” til Motorvejen..)

Vi stoppede øjeblikkelig – og satte katastrofen til..!!!

Tænkte os om brøkdele af sekunder.: ”Hvad gør vi”..? Bent åbnede kølerhjælmen og opdager straks at Kileremmen var sprunget..!

Mobilen kommer straks i brug – vi ringer til ”Europæiske” – ½ time efter ankommer et ”Fejeblad” – Bil og Campingvogn adskilles – Bilen kommer op på ladet – Campingvognen hæftes bagpå Fejebladet – og vi kommer ind i Lastvognen – og så køres vi til Soltau – ca. 15 km. fra hvor vi holder… læsses af der hos Suzuki – hvor det så viser sig at de IKKE har en Kilerem hjemme til vores model – den skal bestilles – og de kan først ha´ den dagen efter – samt viser det sig at der også skal ny ”Spænderulle” i – da den har fået et hak da Kileremmen er sprunget…!! HMMM….???!

Endnu en opringning til ”Europæiske” – som så vil sende endnu en Transporter til at hente os og Campingvognen og køre os til en campingplads hvor vi kan være til i morgen..!
 

(Netop "læsset af")

Suzuki-manden har dog en Firmabil vi må låne nogle timer – så endnu en opringning til ”Europæiske” gør at vi låner den Firmabil – kører tilbage til Camp. ”Brunautal” – hvor vi så flytter ind igen – og Bent kører tilbage og afleverer Bilen – tager så en Taxa tilbage til ”Brunautal” (i fgl. aftale med ”Europæiske”) – og her er vi så til de ringer i morgen ½ time før Bilen er færdig….

Det har så givet Bent tid til at købe en ny Parabolskærm – og sætte den op her mens vi venter.

Da Bent kom med Bilen var jeg færdig – kaffe til turen var også på Termokanden – så vi kunne hæfte på – og sige – endnu engang – ”Farvel og Tak” til Brunautal camping og personale…!

Kl. 12.30 kørte vi ud fra pladsen – og denne gang kom vi på Motorvejen uden problemer – og så videre ned mod Kassel…

Da vi kom lidt sent af sted blev vi enige om at vi ikke ville køre så langt i dag – men blot nogle hundrede kilometer – til Dransfeld – på Camp. ”Am Hohen Hagen” som vi også har været på flere gange i årenes løb – en dejlig plads – i skønne omgivelser – (ikke langt fra Göttingen) og her ankom vi ved 15 tiden – stadig i det skønneste vejr – næsten for varmt at køre i – så det var dejligt vi ikke skulle så langt …
Flere danskere var der på pladsen – de var på vej hjem – og vi på vej ud…

Senere kom en stor Autocamper – Nordmænd – (troede vi) men det viste sig at han var Dansker – gift med en Nordmand – havde boet 50 år i Norge – og var nu blevet campist – på 5. år – vi fik en lang snak – og også de kunne fortælle om ”Vejpirater” – så han var ikke så vild med det campingliv… hans kone var mere glad for det…

Få hundrede meter fra Camp.pladsen er der fine indkøbsmuligheder – et stort Torv med de fleste Supermarkedskæder repræsenteret her… så vi handlede lidt ind til turen videre frem – bl.a købte vi her ”Kærgården”… ha ha

      Kl. 08.10 var vi på vej ud af Dransfeld – på vej mod Motorvejen – i meget tæt Tåge…

Da vi kom væk fra marker – Skovområder – og vegetationen i øvrigt – lettede Tågen noget da vi nåede op på Motorvejen - men vi skulle nå  ned efter Kassel før Tågen for alvor vendtes til skøn Solskinsvejr

  (Varmedis - og Efterårsfarverne viser sig så småt ved de "frygtede Bakker")

Før Frankfurt vil vi holde en kort kaffepause, og kører ind på en stor Tank-rast – hvor der også er en Restaurant… Bent har ondt i Benet og vil lige gå en tur og strække det lidt ud – mens jeg sætter kaffe på bordet.. han går – og jeg går ind i Camp.vognen – går først direkte ind på toilettet – og når lige at sætte mig, da jeg mærker Camp.vognen bevæge sig lidt ”underligt” – tænker..??????? "Kører Bent vogntoget lidt frem…??? Eller..??"
"Er der en der har set han er gået – og stjæler Bilen med mig i Camp.vognen…??"
Mange tanker suser gennem mit hoved på få sekunder…. mens jeg hurtig kommer ud af toilettet og mod døren – da det givet et ryk og bump – og vognen holder stille – samtidig med jeg åbner døren – og ser vi er kørt frem – og der står 20 mennesker omkring forvognen – jeg hopper ned på vejen – trappen er ”væk” – den står stadig 10 meter tilbage – der hvor vi startede med at holde – og en dame kommer med den til mig – og hun siger.:” Du glemte trappen”… (den bemærkning kom jeg, senere, til at grine af) for det viste sig nemlig at Bent var som sunket i Jorden – jeg var alene med en masse Tyskere der måbende stod og stirrede på mig – og vogntoget der – ganske af sig selv – var kørt 10 meter frem – ned over den gennemkørselsvej der var mellem P.-pladserne – og hen til Restauranten – som havde egen p.-pladser til deres kunder – og der holdt naturligvis Biler parkeret – og nu holdt jeg der altså også – på tværs – spærrende for gennemkørsel – og i bagenden af den parkerede bil der havde stoppet vores bil og campingvogn… alt dette skete mens jeg sad på toilettet (hænderne fik jeg vasket senere…!!! Ha ha)

Jamen – hvad gjorde jeg…??? Hvad KUNNE jeg gøre…????  Bildørene var alle låst – min Taske var inde i Bilen – og i den, lå mine bilnøgler – og Bent var ikke at se i ”miles omkreds” – så – stadig mens hele denne menneskehob stod og stirrede – og vogntoget holdt på tværs af kørebanen – ”klisteret” fast i ”rumpen” på en anden Bil – ja – så løb jeg op i Restauranten – nej der var Bent ikke – jeg småløb lidt rundt mellem p. -pladsens mange biler, for, om han måske skulle ”daske rundt” der – mens han fik ”strakt sit smertende ben” – men nej – her var han ikke at se heller – så mig videre hen til Tanken – om han enten var inde at ”ose” lidt i Butikken – eller…????

JA – dér var han – jeg så ham gennem vinduet – min kære mand løftede hovedet – så mig – smilede sødt – men… jeg hoppede og dansede – viftede med arme og ben .:”Skynd dig – kom – kom – kom!!!!!”

Jeg skal så lige sige.:” Han FIK strakt sit ben – ja – dem begge to – da han i fuldt fire-spring med det lange Ben foran – løb hen til den ”opmærksomhed” vi havde skabt….

Han fik bakket det hele på plads – og så op i Restauranten – bad personalet om at kalde ejeren til den Bil der havde nr…….!!!! o.s.v…

INGEN reagerede…..!!!!

Vi skrev vores Police nr.- Bil nr. – o.s.v ned – som vi så ville give ejeren når han kom – så vaskede vi den lidt af – for at se om pletterne blev lidt mindre på hans bil – det gjorde de –  vi tog igen billeder af det – og så satte vi os ind og fik en tiltrængt kaffetår – mens vi ventede på ejeren skulle dukke op – men efter en lille times venten var der stadig intet sket – så Bent gik igen op i Restauranten og bad igen personalet efterlyse Føreren..???

En Servitrice gik nu fra Bord til Bord og spurgte mundtligt, alle gæsterne om det var DERES Bil – men NEJ…ingen respons…!!!

Hun fortalte Bent at der ofte blev parkeret biler her – hvor ejerne ikke viste sig før nogle dage efter – hvis de var kørt videre derfra  med andre…??!!!

Bent var så ked af det – men – Herre Gud da… det var jo ikke verdens undergang… stakkels Bent – han havde så ondt i det Ben – så han skulle hurtig ud af bilen – og fik så ikke trukket håndbremsen ”forsvarligt”… eller sat Bilen i 1. gear - det er jo de ting der kan ske – men i de ”100 år” han nu har haft kørekort til ALT lige fra Cykel til Lastvogn med Hænger – har han ALDRIG haft det mindste uheld…. Så det er da nådig sluppet – trods alt – og jeg var jo ikke blevet ”listet ud” på Motorvejen – så mig skete der heller intet - og .. så ”huskede vi da også trappen”…. Så… der skete jo ikke noget..!!!

Ikke andet, end at vi så også fik DEN oplevelse.. ha ha..!!!!

  Resten af turen til Ribeauvillé gik som vores ture altid gør… GODT..!!  Og det er jo dog det vigtigste..!!

Det var en meget dejlig tur gennem byen, som vi sluttede med et besøg i en Kirke – en Protestantisk – som er lige så pompøs og mægtig, som havde den været Katolsk..

Jeg lavede en kande kaffe – pakkede Brød og Frugt – og ved 10 tiden kørte vi hjemmefra – i flot solskinsvej.. (jeg var en anelse ”bekymret” for den tur vi skulle ud på havde jeg læst en del om – og den kom op i 1365 m højde).. GISP….!!! Nå – jeg har jo den dejligste mand – kører stille og roligt – og vender om når jeg bare ikke kan klare mere – så ”lidt tryg” kan man jo være….!!!

Vi startede så fra Ribeauville – kørte gennem denne – åh – så bedårende By – nåede lige gennem – og så gjorde vi det første stop… for at tage billeder af Vinmarkerne der ”klatrer” i lange lige rækker ad Bjergsiderne – og på toppen ligger mange Ruiner af Borge og Slotte – det var værd at fotografere..                            
 
Vi fortsatte opad – mod Aubure og Fréland - hvor vi nåede 800 m op – stoppede igen og tog billeder ned over dalen – ned mod den lille by langt nede, men som dog ligger i 600 m højde – Solen bagte – her var tyst og stille – eneste lyde var Bjældeklangen fra Køerne der græssede på skråningerne – den rene idyl, var det…!

Igen fortsatte vi opad – til vi nåede den lille Bjergby – Fraize – som er et meget mondænt Skisportssted – med fine og hyggelige Hoteller – Fortovscaféer – og masser af Souvenirbutikker – med priser der oser af ”Turisme”.. her ligger en meget besøgt kommunal Skov – som benyttes af både Turister og Franskmænd – man har indtryk af af Franskmænd er lige så glade for vandreture som Tyskerne og Østrigerne er…
 
Det siges at bjergruten i Vogeserne starter i 949 m højde – ved ”Col du Bonhomme – som er Bjergpasset mellem Alsace og Lorraine – hvorfra den snor sig videre til ”Col du Schluht” som ligger i 1135 m højde – men inden vi nåede til Col du Bonhomme – ja – da var vi allerede stoppet adskillige gange for at tage billeder – og nyde landskabet, som vi synes næsten ikke kunne blive smukkere – men vi fortsatte – og lidt før Col de la Schlucht – i 1100 m højde, var en svævebane – stolelift – som nok om vinteren bruges af Skiturister – men nu gik den i pendulfart, med Mountain-bikere  - de blev hejst op med deres Cykler – startede så ”nedturen” på Cyklen – og så op i stoleliften igen – hejst op – og tog turen ned igen – i drabelig fart gik det… (selv små børn tog turen igen og igen)..

         Da vi havde set en del på det – fortsatte vores tur videre op - !

På vores rute stoppede vi også da vi nåede området med Søerne.: Lac Noir (den sorte Sø)som er meget mørk og dyster – og Lac Blanc (den hvide Sø) som har navnet fordi den i grålige klipper, som giver de hvide farve..  og det er den største Sø i Vogeserne – den ligger oppe i over 1000 m højde – og den er 72 m dyb – også Lac Vert (den grønne Sø) kan man opleve i Vogeserne – vi parkerede da også for at tage turen til fods til Søerne – men på skilte stod der hvor lang tid det tager til de forskellige søer – og den korteste ville tage en god time – af stejle skovstier hvor undergrunden nærmest er klippestykker og rullesten – så vi vendte om – dels var her koldt så højt oppe – dels havde jeg ikke fodtøj på til dette ”underlag” – og dels havde vi endnu en lang tur foran os – men ét er sikkert.: Næste gang vi kommer til Alsace (for dét gør vi) så tager vi turen direkte op til Søerne – og en lang travetur til dem alle… (nogle af dem tager 2½ time at nå til fods – så det skal kun være en ”Sø-vandretur” den dag det planlægges….!!!
 
Lidt før vi nåede de 1362 m – ved Le Hoheneck (hvor det i klart vejr er muligt at se Alperne) – kørte vi ned mod Munster – også med mange stop for at nyde udsigten ned over Munsterdalen – (samt – naturligvis – fotografere..!!)
 
Vi stoppede også for at nyde vores medbragte Kaffe i Solen – det var så dejligt – i et Skovområde – tyst og stille – kun lyden af Rovfuglene – og en enkelt Bil der var på vej ned – eller op – hørtes…!
                         

Dagen startede vi med at nyde ude i Solen – og så fik vi besøg af Storkene… de kommer hver dag – flere gange daglig – men i dag ”lokkede” jeg med lidt Pølse, som de var lidt interesserede i – og kom hen til mig  - og blev håndfodrede –

det var ret sjovt (for mig, altså) og da mine pølser ikke var interessante mere gik de over til Harald og Jytte – og så ellers på Turné mellem vognene  – til de var mætte…!

Efter denne hyggelige oplevelse smuttede vi en tur ind til Kayserberg.
Byerne ligger som Perler på snor – med ganske få km. mellemrum – 1 – 2 – 5 – 6 km – mere er der ikke – så har man lyst, er det nemt at få en god travetur mellem byerne – eller i hvert fald er det kun i cykleafstand..
 
Kayserberg er endnu en af de gamle middelalderbyer her i området – og så er det netop Byen hvor Albert Schweitzer blev født.
Vi parkerede – 2 eu i parkometeret – og så var der ingen tidsbegrænsning.. (måske en idé til efterfølgelse i Danske byer...???  )   - Nå....????!!!  Ikke...!!!?! - Ellers en fin idé...!!!!

   (Indrømmet.... NEJ - det er ikke vores Bil - men - "sød" er den da...?!! ikke sandt?!)
.
Vi slentrede hele Byen igennem – og blev enige om at den var ikke nær så yndig som Ribeauvillé – om end den bestemt er hyggelig – med den gamle bro (fra år 1514) som går over floden Weiss der forbinder Vogeserne med Alsacedalen.
Floden skærer byen i 2 dele - men den forbindes af den gamle Bro.
 

 Vi skulle da naturligvis også lige ind at hilse på den gode "Docteur Albert Schweitzer" – som blev født i 1875 – og døde som 90 årig – i 1965 – hans hjem er nu museum – med en masse billeder – håndskrevne breve fra Schweitzer – hans så berømte Hat – gipsafstøbning af hans hånd – samt en del effekter fra Afrika.. (han er begravet i Afrika)
(fotos af alle effekterne i hjemmet lægges under "Fotoalbum")

En dejlig og afslappet dag – uden de alt for store anstrengelser .
Hjemme, bød vore naboer fra Thy, på et glas afskeds vin – de rejser i morgen Tirsdag..
Det har været rigtig hyggeligt at møde dem – og nu håber vi de er kommet godt og helskindet hjem – for senere så vi i TV om den voldsomme Orkan der var fejet ned gennem Tyskland – med mange ødelæggelser til følge..!!!  Ja – så kan man ikke lade være at tænke på sine medcampister der færdes/fanges i det – som vi selv for en del år siden blev fanget – med en smadret campingvogn til følge..!!

Den første officielle Efterårsdag – i fgl. Kalenderen – og datoen levede op til sit rygte… det var ret blæsende – og mørkt i vejret – så vi ville bruge dagen med en tur til den nordlige del af Alsace – nemlig et besøg i KZ - Lejren ” STRUTHOF”..
Det var en ret stærk oplevelse – selv om vi har set mange Kz-lejre forskellige steder i de lande vi har været i – så gjorde denne også indtryk fordi den var brugt til Forsøg på fangerne…

Det var så modbydeligt at se – det kan næsten ikke beskrives – at mennesket kan være så rædselsfulde overfor andre – så barbarisk – man fatter det ikke – men måske nok alligevel – for når man ser billeder af SS-folk – bl.a. Himmler  - så lyser sindssygen ud af hans øjne – han  var et menneske der var total uden empati – hans øjne er ”sløve – døde – kolde – psykopatiske – ækle”…!
Og desværre var han ikke den eneste (ej heller den sidste) med disse ”menneskelige træk”…!
Himmler – som var så fej – at da krigen vendte tog han gift – lige som sin kone – samt gav de deres 3 sovende børn gift også…!!!   Det er fejhed i højpotens…

Vejret er fint i dag – så det blev Haut-Koenigsbourg der skulle ”beæres” med vores besøg.. Borgen ligger (som alt andet) meget højt oppe – ikke langt fra hvor vi bor – vi kan se op på den fra Pladsen - men – det tager alligevel tid at nå toppen med alle de hårnålesving – og den langsomme fart vi kører i – men det var bestemt turen værd…
 
    Vi kørte op fra Bergheim – via Thannenkirch – og kom op til den flotteste udsigt.

Borgen er den mest besøgte af de mange seværdigheder der er i Alsace – den ligger 800 m oppe – og stammer fra Middelalderen – bygget for over 1000 år siden – og den har haft en lidt hård skæbne indtil den Tyske Kejser Wilhelm d. 2. lod den genopføre for 100 år siden – og nu står den som et fantastisk fortidsminde…
Det er gratis at komme ind på selve anlægget – men vil man ind i bygningerne – besøge Salene – og se indretningen koster det Entré – og det ville vi naturligvis gerne – nu vi havde taget turen helt derop..
 
Vi var inde på Borgen – gik fra rum til rum – fra sal til sal – som alle er møblerede fra den tid…! Det var meget interessant..

Det var en rigtig dejlig dag – med endnu en fin oplevelse…

I dag gik turen igen til Colmar – til det enorme indkøbscenter CORA (54 Kasser er der) for nu skulle vi ha´ nyt hoved til den parabol – nu kunne det være nok..!!!
Da det var købt stoppede vi ved et stort Havecenter – og der købte vi en plante som vi har set så mange af i byerne – med små rødlige aks der sidder og vipper – det er så yndigt – og skal også med hjem…!
Sammen med alle dem vi købte i CORA – farvede lyng – i blå – lyserød – og rød – samt Thuja (2 stks) samt en del andre planter/stauder
Ja – det er en hel Have vi bringer med os hjem..!
V kom for resten i snak med en Franskmand - som netop havde været på ferie (Camping) i Danmark - det har været hans favorit-land i en del år - men nu var det sidste gang han camperede i Danmark - for.:"Det er blevet SÅ dyrt på Danske Campingpladser" (og det kunne vi jo ikke argumentere i mod - desværre..!!)
Det var så 2. gang en udlænding - på denne tur - fortalte at Danske Campingpladser nu er udelukket fremover..!!

I dag er det så vores sidste dag – vi kører herfra i morgen – for vi havde hørt at vejrudsigten ikke var så venlig her i week enden – så vi bliver til Mandag morgen – og kører så nordpå..! (af personlige årsager skal vi nødvendigvis - desværre - hjem nu) men efter morgenmaden kørte vi lige et smut til Sigolsheim igen – for jeg VILLE finde den Soldater-kirkegård – og naboen fortalte at den ligger oppe på et Plateau i byen – så da vi kom dertil viste det sig at vi i går blot skulle ha´ fortsat op ad den lille vej vi vendte fra – men vi kom derop i dag – i 400 m højde – den ligger meget smukt med udsigt over ”hele Alsace” – og med Vinmarker hele vejen op – og rundt så langt øjet rækker…
 
                  Her ligger 1684 Franske Soldater begravede - efter slagene om Colmar i 1944..
Det ligger meget smukt - og er et besøg værd - dels for at mindes ofrene fra 2. Verdenskrig - og dels er her meget smukt her oppe fra - og ned over både byen - Vinmarkerne - og vidderne...
 
Vi var glade for vi fandt det – så nu synes vi at vi har set det vi havde besluttet hjemmefra.