Til alle der ”gider lytte”, roser vi gerne Tjekkiet, som et skønt Land at gæste, en meget venlig befolkning, overflod af dagligvare, og så er det billigt, - alt hvad man rører ved.
Tjekkiet er bestemt også andet end Prag, så der er et helt Land at
holde en spændende Ferie i, og ikke ”kun” i Prag.
Vi har åbenbart agiteret så meget for det, så et hold meget kære Venner, (som aldrig havde været der før) gerne ville en tur med.
Og hverken de, eller vi, er sene til at handle, - her er ikke langt fra tanke til handling, hos nogen af os

Fredag d. 24. aug.  kørte vi hjemmefra, da vi havde planlagt et familiebesøg på vejen.
Om Lørdagen fortsatte vi vores tur, og kørte til Camping Gudow i Mölln, som skulle vise sig bestemt ikke være en plads for os.
Pladsen ligger dejligt ved en Sø, men der var alt for mange Fastliggere/Kolonihaver – og ikke ret mange rejsende campister.
Nu skal det bestemt altså ikke opfattes som at vi har noget mod Fastliggere – tvært i mod, er vi altid blevet taget godt i mod af dem – også her – men når det nærmest fungerer som Sommerhuse/Helårshuse – ja – så er der naturligvis også en masse ”Gøgl” – Diskotek – høj musik til langt ud på natten – og derfor en masse glade Unge mennesker der syngende og råbende finder hjem til deres Forældre – og dem der ikke gør – men i stedet hellere vil spille Fodbold mellem vognene kl. 01.00.
Lige denne form for Campingliv, synes vi måske ikke er SÅ ”fedt” endda, så havde vi ikke skulle videre, for at mødes med vore Venner næste dag, - ja – så havde vi forladt denne Plads alligevel, - og jeg er også ret sikker på at vi ikke kommer tilbage dertil en anden gang.

Kort tid efter sad vi så på Rastepladsen, og kl. godt 10 fik vi en sms om at nu var de på vej.
Vi hyggede os i ventetiden med kaffen – lidt læsestof - en god Frokost – gik en lille tur – så tiden gik da hurtig. (troede vi) for det skulle vise sig at vi kom til at vente til sidst på dagen

Nå, men frem kom de, uden uheld, og det var det vigtigste.
Jeg havde lovet at ha´ Kaffen klar – det var den også – men p.g.a det sene tidspunkt, blev det ikke til et langt ophold her (for dem) så vi fortsatte ret hurtig efter, med Kurs mod Berlin..

Mandag d. 27. aug. forlod vi så den Autohof kl. 08.45.
Med div. pauser undervejs, nåede vi Dresden, hvor Kirsten gerne ville ind i en Aldi og handle noget Ost o.a. til erstatning for det der stadig lå hjemme i hendes Køleskab og ”ventede på at komme med til Tjekkiet”..
Fra Dresden begyndte vi så ”opstigningen” til Tjekkiet via Zinnwald, for når det er første gang man skal til Tjekkiet, skal man ha´ al den skønhed med som man kan få.         
Nu kan man jo ellers køre til Tjekkiet via Motorvejen, hele vejen, her er det ”den lige vej” – men op over Zinnwald er det den smukke tur – og især efter den tunge trafik ikke mere må køre den vej, så er der igen et frodigt syn der møder én på hele vejen op i næsten 900 m højde.
Tidligere var det Skovdød der mødte én – sidst vi var den vej var i år 2000, og da var det en gold og bar tur op.
Både Kirsten og jeg lider af højdeskræk – men jeg havde lovet hende at hun ikke ”kom ud i noget” som jeg ikke selv ville kunne klare, så det stolede hun trygt på (og det kunne hun også)
Da vi nåede op, fik vi ”ros for valget af turen”, for det var en smuk oplevelse – en nydelse - synes de.
          
Efter at ha´ passeret Grænsen tankede vi straks begge vore vogne op (også dette er en ”nydelse” når man skal betale – der er meget at spare i forhold til vore priser i DK.
Benzin ca. 7,70 dk./L – og Diesel ca. 7,00 kr. – så det er da til at forstå.
Vi købte også den obligatoriske Vignet så vi kan tillade os at køre på Motorvejene som er betalingsveje – men de koster ”heller ikke noget”. (vi købte en der varede en måned i tilfælde af vi var der længere end de 14 dage nr. billigere gav ret til.)

Så fortsatte vi direkte til Litomericé, ikke en plads vi havde været på før, men havde ofte læst om den på div. debatsider på Nettet, hvor rigtig mange anbefaler pladsen.
Nu er det jo sådan, at hvad den ene synes er godt, er ikke ensbetydende med at den anden også synes det – så i mine rejsebeskrivelser vil jeg ikke hverken anbefale eller nedgøre nogen pladser – kun hvis de er mig direkte imod – og ganske ”umulige” at nyde. (såsom den omtalte i Mølln)

Pladsens ejer, i Litomericé hedder Joseph – og er kendt af mange Danskere, der bare SKAL ind til ham på deres tur ud – eller hjem – og han er også ganske rar og venlig, så det er forståeligt.
Det siges også at der serveres dejlig og billig mad i pladsens Restaurant – det prøvede vi dog ikke, og kan derfor ikke tale med om det.
Pladsen ligger nede under en Bro – lige ned til Elben – og lige op og ned af Jernbanen. Der er gode muligheder for traveture i grønne områder – og det er tæt ved Byen – gå-afstand, som mange campister efterspørger.
Ligeledes ligger den et par kilometer fra Teresienstadt, som nemt besøges derfra.
          
Efter ankomsten var det tid til middagen, som vi sad udenfor og spiste, og hyggede med, og var glade over at nu kunne vor ferie for alvor begynde.

Tirsdag d. 28. aug. var igen en flot dag, og den blev brugt til at Bengt, Kirsten, og Bent tog ind og så Teresienstadt.
          
Vi har været der en hel del gange gennem årene, så jeg valgte at blive hjemme sammen med Tibbe (som er Bengt og Kirstens yngste ”barn” – en dejlig Tibetansk Terrier) som også var med på ferie.
De 3 tog så af sted, og så gik Tibbe og jeg en dejlig lang tur i området, hvor også mange Tjekkiske motionister holdt til – løbende – cyklende – på Rulleskøjter – og hvad der ellers giver motion.

Først på eftermiddagen var vi alle samlet igen – fik en sen frokost, og derefter gik vi alle 5 en meget lang tur i Byen – og der var vist ikke mange Forretninger der undgik Kirstens og min opmærksomhed, og vi fik da også handlet en del, og Kirsten købte en Rygsæk, samt havde vi alle 4 hænderne fulde, med alskens ”ting og sager" – lige fra Dug til Kaffemaskine, fra smykker til sæbe og hårpynt.. jo jo.. der blev handlet (og det gjorde der i øvrigt alle de dage vi var i landet)
(Godt vi ikke var med Fly derned – så havde vi helt sikkert haft voldsom overvægt af bagage med hjem – så det måske bedre kunne ha´ betalt sig for os at leje et Privat Fly til hjemtransporten.)
Inden vi gik tilbage på pladsen satte vi os på Torvet og nød et glas koldt at drikke, - der er godt nok ”nul-tolerance” i Tjekkiet hvad kørsel og en Øl angår – fint nok – men intet problem, for vi var jo gående, og fik kun et enkelt glas.

Onsdag d. 29 aug. I dag havde jeg bestemt mig for at de skulle opleve Hrensko, som ligger ved Grænseovergangen til Tyskland, når man kommer via Pirna.
Dels er det – også – et flot område, og dels de utallige Forretninger – Boder – Gadehandlere, der er bemandet af ene Asiater – i øvrigt karakteristisk for alle markeder i landet – findes overalt.
Og der er alt hvad Hjertet begærer – og lidt til – mest kendt er alle Kopivarerne til ”ingen penge” – og det går naturligvis som ”varmt brød” til Turisterne.
Vi kørte fra Litomericé, via Ùsti n. Laben og Décin, fulgte Elben til Hrensko, - en rigtig flot tur – og vi var da også ude at fotografere flere gange, det kan man slet ikke lade være med.
        

Da vi nåede dertil blev vi prajet fra alle sider om at vi skulle parkere lige netop ved den butik, og den næste ville ha´ vi skulle parkere hos ham – og så fremdeles.
De tager alle et lille beløb for at vi ”får lov” at parkere foran deres butik – og i håb om at man så også handler en del hos pågældende.
Det er ok, - det er jo deres levevej – og alt er billigt i forvejen – så det slår ikke bunden ud af et feriebudget med de par kroner.
         
Nu var freden så forbi – for det er ganske enkelt umuligt at få lov at ”ose” i fred og ro, man prajes ustandselig, og de hiver næsten alt frem, tøj, sko, tasker, overtøj, - siger en pris-  og går man videre, falder prisen. . og det bliver den ved med længe.
Kirsten synes det var ret sjovt i starten, for hun sagde den pris hun ville give – de sagde ”afgjort nej” – og så sagde Kirsten at så ville hun ikke ha´ det – og gik videre… de kom rendende med en lavere pris – men over Kirstens bud, - og de accepterede ikke – så hun fortsatte – og det sluttede længere nede af gaden hvor de var fulgt efter med varen i hånden – og sluttede med at acceptere hendes tilbud..!!

Sådan gik det siden, hver gang hun handlede – og vi morede os alle.

Da vi ankom, fik Kirsten øje på en Taske som hun meget gerne ville ha´, så vi gik nærmere, og da hun ville tage den ned fra hvor den stod, stod en Herre og rystede på hovedet, mens han så på hende og sagde.:  ”Controlle”.. !
Jeg så med det samme at han havde et navneskilt på brystlommen – og en Pistol i bæltet – og jeg så flere mænd i uniformer i færd med at tage varerne ned fra hylderne – alt hvad der stod Calvin Klein – Dolce & Gabana – Hugo Boss – o.s.v på, blev fjernet og pakket ned i kasser – og  Asiaterne var væk – de var som sunket i Jorden.. men det morsomme var, at Kirsten KUN havde øje for den specielle Taske og slet ikke opdagede hvad der skete omkring hende.

Flere gange fortalte jeg hende det, men hun svarede .: ”Ja – ja – men jeg skal lige se den”
Jeg behøver vel ikke fortælle at den Civile Betjent ikke var af samme mening – så altså, hun fik ikke den Taske – fik ej heller lov at ”se den nærmere”..!!

Mange timer hyggede vi os der, og en masse indkøb fik vi også gjort (alligevel) så da sulten meldte sig satte vi os på en Fortovsrestaurant og fik serveret en herlig middag, lækre saftige Koteletter ”a la Ungarn”, som der stod i Menukortet…
        
Da det blev tid at tage hjem, kørte vi en anden vej tilbage, nemlig via Ceská Lipa, som igen er en anderledes flot natur, end den vi kørte langs Elben dertil.
                      
Hjemme fik en gang smørrebrød, for den varme mad havde vi jo fået serveret i Hrensko, så det var nemt, - igen sad vi ude og spiste til aften, og sludrede om den dejlige dag vi havde haft.

Torsdag d. 30. aug. afregnede vi, og flyttede så fra ”Autokemp Litométice”, som pladsen hedder, og i dejligt vejr kørte vi via Melnik, til den kendte Skoda-by.: Mlada Boleslav, og indlogerede os på.: ”Autocamping Skoda” i bydelen Kosmonosy.
         
Dagen, og frokosten blev nydt ude i Solen.
Pladsen ligger højt, så der er en flot udsigt over Byen og Landskabet.
En god Restaurant er der på pladsen som Bengt og Kirsten frekventerede samme aften.
         
Vi andre tog mad ud af fryseren, som bare skulle varme (lavet hjemmefra til en aften hvor vi ville ha´ det nemt.)
Det er meget billigt at gå på Restaurant i Tjekkiet, - man skal virkelig anstrenge sig for at bruge mere end 60 – 70.00 dk. På en middag og drikkevare for 2 personer.
Aftenen hyggede vore mænd med en Dansk TV-serie de følger med i, og da den var slut besøgte vi Bengt og Kirsten, hvor vi hyggede med et spil kort.

Fredag d. 31. aug.  var igen en ”dasedag” – med kun få udfoldelser.

Vore Mænd havde bestemt sig for en ”Mandetur” -  så de besøgte Skoda-museet.
Det havde vist været ret interessant, for de fik mange oplysninger, som vi slet ikke havde været klar over.
Skoda har lavet mange ting – fra Cykler – til Flymotorer – og så naturligvis Bilerne, - mange flere modeller end vi i Vesten har været klar over.
De første lavede de 1902.
I dag er Skoda jo på højde med de øvrige familiebiler.
Eftermiddagen blev – igen – brugt i forretninger – og en travetur med Tibbe, som vi havde fornøjelsen af, mens hendes far og Mor handlede.

Lørdag d. 1. sept. blev til en heldagstur til Byen .: Kutna Hora – den, hvor det berømte ”Knogle-Kapel”  ligger. Det er en Turistmagnet – alle skal til Kutna Hora – mest for at se Kapellet der er ”dekoreret” med menneskeknogler.
           
Om det så er lysekronen, så er den lavet at knogler fra Skeletter.

Vi kørte hjemmefra om formiddagen – med stop undervejs – for at handle – (naturligvis) for vi så liiige netop den Gyngehest i Træ, som ”var lavet” til deres lille nye Barnebarn.. så den måtte vi da ha´ - selv har vi ingen Børnebørn – så det blev til et stor Træmølle til vores have i stedet..!
Lige inden vi kørte ind i Kutna Hora ligger der et marked – har ligget der i mange år – og det har åbent hver dag – hele året – så også der gjorde vi holdt.
           
At gengive alle de morsomme oplevelser Asiaterne her, gav os, lader sig ikke gøre, - og slet ikke hvis man aldrig har besøgt lige netop dette marked.
Vi morede os virkelig – og mange af de ord de sagde, bruger vi selv nu, efter hjemkomsten – og så mindes vi dagen, med megen latter.

Jeg behøver nok ikke fortælle, at også her blev der handlet..?!

Endelig kørte vi ind i Byen.. fandt en P. plads, og indtog den medbragte kaffe, inden vi gik ned til ”Byens Vartegn” nemlig Skt. Barbara-kirken som er kaldt ”en af de flotteste i Europa” – og af alle de Kirker og Katedraler – og Domkirker vi i årenes løb har besøgt i div. Lande, kan vi kun tilslutte os det udsagn.
           
Den er ubeskrivelig smuk, den blev påbegyndt i slutningen af det 13. århundrede.
Byen er en gammel Sølvmineby – og det er muligt at komme ned og se Minegangene.

Selve Kutna Hora (betyder.: det Hvide Bjerg”) og som navnet siger, er det en By der starter nede (ved Kirken) og gennem middelalderen (så gammel er byen) ender man oppe på toppen.
           

En særlig oplevelse er det at sidde oppe på en af byens Restauranter, ude på Terrassen, en sommeraften, mens mørket falder på, og se ned over byen, med de tændte ”Gas-lys” (som i dag er erstattet af el-pærer) og se det gullige, bløde lys smyge sig gennem gaderne og over Hustagene – så er man virkelig hensat til Middelalderstemning – med den oplyste Kirke der Majestætisk knejser nede for enden.

  Nå – nu var det ikke aften, så efter en travetur gennem byens gader, hvor det er glædeligt at se landet er kommet så godt på fode, at de nu er i gang med – nænsomt – at restaurere og vedligeholde, alle disse skønne bevaringsværdige huse – det Gotiske Springvand – Pestsøjlen – Stenhuset med dets Kalkmalerier, for blot at nævne noget af det..

Gaderne er Brostensbelagte..

  Så gik vi tilbage efter Bilerne og kørte de få kilometer ud til den lille forstad.: Sedlec, hvor Knoglekapellet ligger.
Som tidligere nævnt er det en mærkværdig Turist-attraktion.
           

I 1200-tallet var der ikke mange der lod sig begrave på denne lille Kirkegård – så Kongen sendte en mand til Golgata for at hente Jord, som så blev spredt ud på Kirkegården.
Det ændrede alt for den lille Kirke, og så kan det nok være at der ”kom gang i Begravelserne” så på 40 år blev her begravet mere end 30.000 mennesker (fra 1278 – 1318) så knoglerne hobede sig ganske enkelt op i de nu sløjfede rave, så man måtte finde på en løsning (kirkegården bruges stadig) så man fandt på at bruge knoglerne ”kreativt” således at man udsmykkede hele kapellet med Lysekrone – Søjler – Pyramider – Klokker – og Våbenskjold, lavet af Kranier – Kæber – Hofteskåle – og specielt er Lysekronen lavet af enhver af de knogle et menneske indeholder.
Det er en ret speciel oplevelse, at se det, men ikke direkte ”skræmmende”..

 Efter endnu en oplevelsesrig dag, kørte vi så tilbage til Mlada Boleslav, hvor solen endnu skinnede så herligt at vi kunne sidde ude og nyde de sidste stråler.
Denne aften spiste vi alle på pladsens restaurant.
         
For øvrigt.: mens vi sidder der, går døren op, og et ægtepar kommer ind (ikke så mærkeligt) men det ”mærkelige var, at manden var en gammel Gymnasiekammerat til Bengt.!

Ja – Verden er lille, og tilfældighederne mange.

Søndag d. 2. sept. var en dag som skulle bruges til naturoplevelser.

Og dem er der virkelig mange af ”lige uden for døren” i hele Tjekkiet.

Mest kendt, er nok Ceský Ráj (”Det Tjekkiske Paradis”) og det måtte vi bare ud og trave i.
Det er næsten ubeskriveligt, så .: ”længe leve Foto-apparatet”- selv om det alligevel heller ikke gengiver den oplevelse helt, det er, at færdes i dette område..
Hele området, fra  Jicin til Turnov, er landskabet dækket af klipper – Basalt – Skove – Borge – Plantager – bakker – Ruiner – det er fantastik.
            
Vi startede med at trave i Klippelandskabet – (stedet benyttes flittigt af Bjergbestigere) men heldigvis for sådan et par ”højde-forskrækkede” Danskere som Kirsten og jeg, findes der gode og sikre stier at færdes på, så vi også fik del i skønheden i dette område.
            
Dybt nede i kløfterne er der flere steder så smalt at en mand ikke kan gå lige igennem, men må gå sidelæns.
Og – naturligvis – skulle de 2 ”Tarzanner” derned at gå.. 
OK – nu er deres maver ikke bredere end deres skuldre, så de ”fik lov”..
           
Det er utroligt hvad Naturen har at byde på, men et par timer – og en Is – senere, tog vi videre.
Ikke ret langt, for hele området domineres i Horisonten af Borgruinen .: TROSKY, som vi også måtte over på (igen – vi har været der før) men det kan man sagtens ”tåle” at se igen – og igen.
          
På toppen ligger de 2 Tårne der hedder .: ”Panna” og ”Baba” , der betyder ”Jomfruen" og "Kællingen” og de er bygget på hver sin Basalt-klippe.
Fra toppen er der en udsigt så flot – så langt øjet rækker – og det er virkelig langt.
          
Mændene skulle helt op i tårnene, men vi var heldige, for det kunne Tibbe jo ikke, så vi blev ”desværre” nødt til at blive på selve Bjergets Top – og så lod vi mændene tage turen op i det øverste.

Sidst på eftermiddagen var vi så tilbage, og det var tid til en tiltrængt Kaffetår, hvor jeg så bagte Vafler til os alle 4 – rigtig hyggeligt.

Mandag d. 3. sept. ville vi så videre til det sydlige Tjekkiet, hvor vi havde valgt at bo i det Sydøstlige Böhmen, i Byen Ceské Budéjovice, som regnes for Hovedbyen og er grundlagt i år 1265.
Det er en flot By med en meget spændende historie, bl.a. (og måske vigtigst for mange) er at herfra stammer den ægte bryggede ”Budweiser”, som brygges på Bryggeriet Budvar.
Efter aftale er det muligt at komme ind på Bryggeriet.

Byen var, indtil år 1871, endestation for den første Hestetrukne Jernbane i Europa.
Banen var bygget for at Transportere Salt fra Linz i Østrig til Moldau i Tjekkiet, (en rejse på ca. 129 km som tog 14 timer) hvor det så blev omladet og resten af transporten foregik med Skib
       
  Byens Torv kaldes ”Markedspladsen” og om sommeren holder her Hestevogne som bare venter på at køre turisterne rundt i hele Byen.
Pladsen er meget stor, og måler 100 x 100 meter og midt på Torvet er ”Samson-springvandet” fra år 1720.
Hele vejen rundt om Torvet ligger mange Butikker, og som i de fleste Byer i Tjekkiet, er de bygget ind så man i al slags vejr kan gå tørskoet under Arkaderne ly.

Modsat Torvet ligger Byens vartegn.: ”Det sorte Tårn” som er 72 m højt, og som man kan komme op i og se ud over området, og i klart vejr kan ses til Østrig.
Under uret er et Måneur, der viser Månens gang. Og naturligvis er byens vejrhane en ”Øl-tønde”.

Efter en tur med meget vejarbejde og tæt Trafik, og en lille omkørsel – hvor det viste sig at det var en god idé vi havde Walkien med – så ankom vi til .: Camping Motel Dlouhá louka som ligger i udkanten af Byen, men i tæt gå-afstand til centrum.

 
Tirsdag d. 4. sept.  ville vi en tur til Ceský Krumlov.

Hvis Prag er en seværdighed (hvad den da bestemt er) så er Ceský Krumlov ikke mindre seværdig.
De Böhmiske Fyrster grundlagde deres Hovedsæde her i år 1253. Borgen konkurrerer med Borgen i Prag, og er kun få meter mindre end Prags.
Div. Krige og Ildebrande er gået uden om C. Krumlov, så den således fremstår som dengang – stort set. 
Byen er opført på en Halvø og man skal Parkere uden for Borganlægget, og tage turen ind gennem Byporten gående rundt i byen.
        
Man kan nemt bruge en dag i denne By, og rigtig mange steder er der Restauranter, både udendørs, i små Haver, - Baggårde – eller på Terrasser langs Moldau som bruser forbi.
        
Lige inden for Porten er et brusende Fald som benyttes flittigt til Riverrafting.
Gaderne er små og kringlede, - labyrintagtige -  og man opdager hele tiden noget nyt.
Byen er beboet, og således ikke en ”død Turistby” på den måde.

Prøv at gå ind i en af de Forretninger der er i 2 etager – gå ovenpå, og se hvordan man byggede, - og indrettede sig i 1200 – 1300-tallet.
           
Vi travede Byen tynd – (og handlede ”naturligvis” også – Tasker – Smykker o.a. godt) var inde mange steder og kigge, bl.a. i Byens Kirke som er meget smuk, og som også bruges til Koncerter, bl.a. skulle der næste aften opføres Opera.
Da sulten meldte sig, fandt vi en god rest. hvor man sidder ude på kanten af Moldau, (vi har været der på tidligere rejser, som fortælles om i en anden rejsebeskrivelse)
Her fik vi en god middag, og hvilede benene, inden vi på tilbagevejen gik op og så Borganlægget, - og derfra er der en fantastisk udsigt over byen, og Sumava-bjergene.

Man er ved at restaurere Borgen, det er en årelang, stor og dyr omgang man er i gang med, og måske derfor bliver nogle af Facaderne malet på så de fremstår som tilhuggede stenblokke.
         
På afstand er det flot, og meget naturtro – men jeg er ikke helt sikker på jeg kan lide det..?!

Det meste af dagen gik der, så der var ikke meget overskud til, hverken at bestige Bjerget Klet´- eller trave den såkaldte Pilgrimstur (en kopi af den Jesus gik – og hvor man på turen også møder de mænd – steder – begivenheder, som Jesus mødte) men også denne tur beskrives i en anden af vore rejser.
Så vi kørte de 25 – 30 km tilbage, hvor vi igen hyggede sammen om aftenen.

Onsdag d. 5. sept. stod vi op til gråvejr, lidt køligt, men dog tørvejr, så igen en perfekt dag at tage ud og opleve i.

Inden, så skulle vore mænd da også lige ”ha´ lov” at handle lidt, så de tog ind i ”Mændenes Paradis”  - ja – altså der hvor der sælges værktøj og maskiner – og efter nogle timer kom de da også slæbende hjem med kasser og bæreposer – og strålende øjne.

Efter Frokost kørte vi de 6 – 7 km. der er ud til Slottet – ”HLUBOKÀ” som ligger højt oppe og knejser stolt over en lille fin By ved samme navn.
Slottet er oprindelig bygget i det 1300 årh. som en Borg i Gotisk stil.
Fra år 1661 kom det i Schwarzenberg-familiens besiddelse (som så mange andre ejendomme i Tjekkiet) 
          
Schwarzenberg var engang på besøg i London – på Windsor Castle – og blev så betaget af det, at han drog hjem og lavede en kopi af det – hvor han startede med at ombygge fra 1840 til denne nygotiske stil, som stod færdig i 1871 – og står nu som et ”Windsor Castle” i det sydlige Tjekkiet.
I 1945 blev alle Schwarzenbergernes store ejendomme Nationaliseret, og der er således nu adgang til dem alle.
Bl.a. er der fantastiske Kunstskatte på Slottet fra middelalderen til nutiden.
Om Sommeren afholdes der Koncerter.
Bygningen er  meget smuk – Parken og Orangeriet er også en nydelse at færdes i – og der er Guidede ture rundt i det meste SlottetDa vi var på vej ned derfra kom der ”heldigvis” en lille byge, så vi piger søgte ly i en Butik, og – ja – så kunne vi da lige så godt handle lidt, - altså bare lige som for at få tiden til at gå…!

  Resten af dagen og aftenen hyggede vi på pladsen – og samlede de indtryk og oplevelser vi havde fået på turen indtil nu – og inden vi vendte træktøjet mod Danmark igen – hvor sidste stop skulle være nogle dage i Prag.

  MEN.:…………

Torsdag d. 6. sept.: I løbet af natten, vågnede jeg ved det regnede ret kraftigt..
Nu er det jo ikke et problem – tvært i mod – det ret hyggeligt, med en regnvejrsdag i en Campingvogn – så jeg vendte mig om på den anden side og sov videre.
Om morgenen, da det var tid at stå op, regnede det stadig.. og vores plan var ellers at vi ville flytte til Prag denne dag, men da jeg kiggede ud af vinduerne, - ja – da var der en lille Sø netop der hvor vi 2 vogne lå..!
            
Senere spurgte vi Receptionen om hvordan vejrudsigten så ud resten af dagen..?
Regn – regn – regn…!! Hmmm..?!! Vi holdt så et lille møde, og blev enige om at blive – udsætte afrejsen til næste dag – for med den Sø vi vågnede op til, ja, så ville der være aqua-planning på vejene – og med den måde Tjekkerne kører – ja – så ville det nok være bedst at blive til det stilnede af..
I Receptionen fortalte de også om alle de ulykker Regnen allerede havde forårsaget, så vi blev bestyrket i at det var bedst at blive..
          
Som dagen skred frem fortsatte Regnen uophørligt (til ud på natten mellem Torsdag og Fredag) og ”vores private Sø" voksede og voksede – og jeg er sikker på, at var regnen ikke stoppet om natten, ville vi nok være vågnet næste morgen med vand silende stille ind af døren..!

Fredag d. 7. sept. tog vi Gummistøvlerne på, og meget stille og forsigtigt gik vi rundt og pakkede sammen – og rullede op – og hæftede på (at vi gik stille omkring skyldtes at vandet stod så højt at det ville komme ned i gummistøvlerne ved hurtige bevægelser).
        
Kl. 10, forlod vi så Ceské Budéjovice, for denne gang.
Vi kørte via Pisek til Prag, da det er sådan en køn og afvekslende tur, og en anden vej end da vi kørte ned.

Da vi var kommet rundt om Prag, holdt vi Frokostpause.
Det er – for os – en af de hyggelige fordele der er ved at rejse på denne måde – man kan tage den tid – og de pauser, i ”eget hjem” hvor, og når, det passer en – samtidig med man er fri og uafhængig – vi synes det er en charmerende måde at rejse – og opleve – på.

Om eftermiddagen – lige inden vi skulle passere Grænsen til Tyskland, lå der ”meget belejligt” et såkaldt ”Asiater-marked” – og vi har jo ikke noget at bruge Tjekkiske Penge til i Danmark – så hvad er da mere ”naturligt” end at bruge de sidste penge her..?
Et Foderhus til Havens Fugle til Vinter – en Jakke – lidt bluser – ja – så havde vi da ”gjort en god gerning” ved at lægge pengene i Landet… det var da BESTEMT ikke fordi vores ”indkøbs-gen” var gået amok på denne tur..?!  Nej, da…!!

Så tog vi turen via Teplice – og Zinnwald, ned igen fra de ca. 900 m højde vi havde besteget 14 dejlige dage før, og ved spisetid kørte vi ind på Campingpladsen i Dresden.: Camp. Mockritz. En god plads at opleve Dresden fra (som er en utrolig smuk by som også er værd at gøre et længere besøg ud af)
Eneste lille minus er, at Parcellerne, er meget små, og at det er svært at få plads til en 540 vogn – men det kan lade sig gøre !!

Lørdag d. 8. sept. afrejste vi fra Dresden ved 9.30 tiden – og tog mod Berlin, hvor vi holdt en lille Pause før vi nåede Berliner-Ring - fortsatte så – og holdt en  længere pause ved afkørslen mod Rostock, hvor vi spiste, og tog en ½ time på øjet.
       
Bengt og Kirsten skulle med Færgen fra Puttgarten til Rødby – vi skulle til Flensborg og op i Jylland – men fulgte alligevel med dem op mod Færgen, så vi sammen kunne overnatte på en Autohof ved Lübeck  så de ikke skulle overnatte alene der – der var bare ingen – så vi fortsatte til vi mødte en Tank-rast og der gjorde vi så holdt for natten.

Nu kan vi så bare glæde os til den næste tur vi skal på – kortere, eller længere tid – det er ligegyldigt.
Og så kan det varmt anbefales at besøge Tjekkiet – og opleve at Landet er andet end .: Prag..

Men Pas På…!! Det er MEGET STÆRKT vanedannende…!!