Holland rundt
Påsken 2006 med Helle - Villy - og Skipper
Torsdag d, 6. April | ||
I år skulle Påsketuren gå til Holland, med især
Tulipanmarker, og Blomsterfloret i den nok så kendte Blomsterpark,
Keukenhof., som mål. Vi havde den store glæde at vore gode Venner gerne ville med, da de kun havde hørt om det, men endnu aldrig oplevet det - så planen blev hurtig lagt, og afsted gik det, med første stop i Jarplund med overnatning der, samt lidt handel blev det også i Förde Park - det er lige som blevet en tradition at vi for alvor starter vores ferier der. Vi havde en del at ordne på vejen - så vi gav os god til - også i Flensborg hvor vi bl.a fik fyldt Gasflaskerne. |
||
Fredag d. 7. April | ||
Til aften stødte Helle, Villy og Skipper så til os, som aftalt, og vi hyggede os sammen inden sengetid, og glædede os alle 5 til turen. | ||
Flensborg - Zwolle | ||
Lørdag d. 8. April | ||
Det kan virkelig anbefales at ha´ gode Venner med på
en rejse, især når det er en som Helle, for hun var tidlig oppe, og
så gik hun til Bageren efter frisk nybagt Morgenbrød - lavede
morgenkaffe - og så blev den ellers serveret for os - hos dem..
herligt..!! Vi gav os god tid - det gør vi altid på vore rejser - for når vi hjemme hæfter Camp.vognen på - ja - så begynder ferien - og vi har intet at jage efter - men der imod tager vi os god tid til det hele - kører ikke efter hverken et bestemt Skema - eller tid - men der er plads til at opleve - se - slappe af - kort sagt.: gøre hvad vi vil - og i det Tempo vi vil - så vi også "får Sjælen med os" - både ud og hjem. Vi kører gerne gennem Tyskland i Week enden, så er vi fri for Lastvogntrafikken - og de er fri for os. Kl. 11 var vi så klar til at bevæge os ud på Motorvejen med
kurs mod Holland hvor vi kører Hamborg - Bremen - Cloppenburg - Meppen
- og ind i Holland. |
||
Søndag d. 9 April | ![]() |
|
I
dag kørte vi en meget skøn og ”anderledes” tur – i et særpræget
område.. Vi startede med at følge vejen mellem Rouveen og Staphorst – en ca. 12 km. strækning som er meget særpræget. De 2 byer er befolket med meget strengt Reformerte – og om Søndagen kan man se dem gå i en speciel klædedragt til Kirke -! Husene var meget ”anderledes” også – meget velholdte – og en helt speciel stil – med malede døre og vinduer i Grøn – Blå – Rød – Hvid – og Mælkejunger og andet Pynt prægede alle husene – bl.a havde de en slags Tallerkenrække hængt på Husene, hvor der stod Blomster – Figurer – Træsko o.a. ..der var pinlig rent over alt – og meget stille.. ingen af beboerne kører i Bil om Søndagen - så vi var stort set alene på vejen..! |
||
Herfra fortsatte vi så til Giethoorn.. | ||
Byen har fået sit navn fordi man for mange – mange – år siden fandt i tusindvis af Gedehorn | ||
Giethoorn
ligger midt i det Sø-rige område.: Weerribben – Nord for Zwolle –
og det er så specielt at man ikke bør snyde sig selv for den
oplevelse. |
||
(mange
fotos er lagt på "Fotogalleri") |
||
Fra
Giethoorn gik turen atter tilbage til Zwolle – men en anden tur end da
vi kørte dertil..! |
||
Efter en dejlig dag – og gode oplevelser - hyggede vi om aftenen hjemme på Pladsen. | ||
Afg. Zwolle - ank. Alkmaar | ||
Mandag d.10. april | ||
Vi forlod den dejlige (men kolde..!) plads i Zwolle for ar fortsætte
til Alkmaar, hvor vi havde bestemt os for at køre ind på camp.
Molengroet og turen dertil er ikke så lang – men vi ville tage os tid
til det – og opleve noget på vejen..!
|
||
Bent og Villy gik over og fotograferede – og inden vi fortsatte over den lange flotte dæmning, fik vi lige en kaffetår – det kunne ikke betale sig at spise frokost der – for der var ikke 50 km. tilbage, så var vi på pladsen i Alkmaar. (troede vi..!) | ||
Turen over dæmningen var en meget særpræget
og speciel oplevelse – som at køre midt på vandet – hvad vi jo også
gjorde – for vi kunne se så langt øjet rakte – intet skærmede for
udsynet. Så holdt vi ved camp. Molengroet ! Der var megen trafik ud og ind af pladsen – og mange Danskere var der (dels er det en Camp.Cheque plads, og dels står den opført i D.C.U -Bogen) men.. ALT OPTAGET..!!! |
||
Vi holdt så udenfor, og indtog vores frokost – og så fortsatte vi ind til Byen Alkmaar, hvor vi havde set at der var en Acsi plads. Så holdt vi – efter små 10 km. kørsel –
på pladsen.: camp. Alkmaar – i den
sydvestlige del af Byen. |
||
Camping Alkmaar - og Haarlem | ||
Tirsdag d. 11. april | ||
I dag sov vi længe – vi har ikke noget at jage efter. | ||
Over middag blev vi enige om at tage en tur
ind (ned) til Haarlem – solen skinnede – men det blæste. |
||
Onsdag d. 12 april | ||
I dag dasede vi på pladsen – kun afbrudt af en tur ind og handle og se lidt på Byen | ||
Skærtorsdag .: Alkmaar - Zaanstad – Edam | ||
Torsdag d.13. april | ||
Igen i dag startede vi i Solskin – så vi kørte
langs floden Zaan – og ned til Zaanstad – hvor der er et
frilandsmuseum, hvor det er gratis at besøge.. |
||
Langfredag - Alkmaar Ostemarked | ||
Fredag d. 14 april | ||
Ostemarked
fra 10 – 12 Rundt på pladsen var der en masse Boder hvor
der blev solgt forskellige ting, fra Souvenirs - til Oste – træsko
og Keramik. |
||
Camping Amsterdamse Bos – og Keukenhof |
||
Lørdag d. 15. april | ||
I dag ville vi forlade Alkmaar, og tage ned
omkring Utrecht, for at bo der et par dage og så tage til både
Amsterdam – og Keukenhof - men
da vi nærmede os Amsterdam – ja – da fik jeg den ”geniale” idé
at vi stoppede og tog vore dage på ”Camp.
Amsterdamse Bos” i stedet for at fortsætte. |
||
Søndag d. 16, april | Påskedag Amsterdam | |
![]() |
||
Vi stod op til det flotteste vejr , så det er perfekt
til at gøre Amsterdam i. Vi selv har været i Amsterdam flere gange, så jeg foreslog at de 3 tog derind, mens jeg og Skipper blev hjemme. Skipper ville ikke ha´ noget ud af at trave Byen tynd - og hans Forældre ville se mere - og nyde det ekstra ved at være alene med Bent som så kunne vise dem rundt - uden at skulle tage hensyn til de små Hunde-ben - og sådan blev det. (Men det var lige ved at de 3 voksne også kom hjem på total "flade ben) På Campingpladsen kan man købe Busbilletter - det gjorde de - og så var det afsted ca. 10.30. Skipper og jeg gik en god lang tur i Skoven en god times tid – hvor vi bl.a fotograferede en Fiskehejre fra alle vinkler. Skoven er et gevaldig stort område, som man i 1930´erne begyndte at opdæmme. Der var 1000 mand beskæftiget i 5 år – med at plante træer der blev importeret fra U.S.A. – Canada – Japan – Kina og Himalaya – i alt 150 kæmper. Der er anlagt stier til både gående – cyklister – og Heste. Der er mange store søer også – samt er der lavet søer til Roning med 6 Ro-baner – der er mulighed for svømmeture – der er et Friluftsteater – en Bondegård – og et Pandekagehus, samt et Museum om Parkens historie. Et meget skønt område. Efter den gode lange spadseretur gik vi hjem- og jeg satte mig ude i Solen med min ”Sudoku” og en kaffetår. Ved 16 tiden gik vi op mod Bussen – for.: ”det KUNNE jo være at…..”?!! Og – ganske rigtig – Bussen stoppede netop som vi kom – og tænk..! De tre stod af..! Ja – det var da pudsigt – for jeg havde jo ingen anelse om hvornår de ville komme hjem – jeg havde endda sagt at de bare skulle give sig god tid..! Men det var da dejligt at se dem igen. ![]() Efter vi havde indtaget Kaffen ude i Solen alle 4 - og de havde fortalt om deres dejlige tur til Byen - og at det var en god oplevelse for Helle og Villy at se den By de har hørt så meget om - så ville jeg gerne vise Bent den tur Skipper og jeg havde gået – så vi tog cyklerne og kørte en lille tur. Bent synes også det var et dejligt område. og næste gang vi kommer til Holland bliver det igen en plads og område vi gerne besøger - og har vi så igen vore cykler med - ja - så kan man af stier cykle ind til Amsterdam. |
||
Fra Amsterdam - til Wintersweijk. (Groenlo) | ||
Mandag d.17. april | 2. Påskedag | |
Det er nu tid at fortsætte videre syd, for vi havde
lovet at de skulle opleve en tur til det store Campingcenter i
Wintersweijk - som alle taler om. Når vi selv er på de kanter plejer vi at benytte campingpladsen i Byen - så handler vi - eller "oser" - og så tager vi videre. Men, denne gang ville vi så prøve en anden Plads - og det blev så til den i Groenlo - en rigtig dejlig plads med simpelthen ALT.. En plads man kan anbefale Børnefamilie - en 5-stjernet plads - helårsåben - hedder "Marveld Recreatie" .: www.marveld.nl |
||
Se deres hjemmeside - for det er alt for omfattende at
beskrive alt det de har at tilbyde - og så endda til Camping Cheque
priser meget af tiden.![]() Her var vi i 3 dage - med hygge - afslapning - Petanquespil -(jeg skal nok lade være med at prale) og ellers var vi en del hos "Obelink" - som vi synes bliver større og større for hver gang vi er der (men det er nu ikke os, der Finansierer det hele) |
||
Torsdag d.20. april | Skibselevatoren | |
![]() |
||
Vi forlader nu Holland - en anden vej end den vi kom
ind ad - vi kører ud via Enschede - står på Motorvejen og via
Osnabrück og Hannover kører vi op gennem Lüneburger Heide da vi ville
vise dem den enorme "Skibs-elevator" ved Scharnbeck - for er
man på de kanter, så er det virkelig et stykke Ingeniørarbejder der
bare skal og må opleves - om man er Ung eller gammel - Mand eller
Kvinde - så er det en oplevelse - og vi har snart vist dette til rigtig
mange gennem årene - samt anbefalet det til andre som skulle den vej -
og alle har givet positive tilbagemeldinger.. Allerede ved 16.00 tiden var vi der - med div. Pauser på turen fra Holland - så det er jo ikke så lang en tur.. Her blev der virkelig studeret.. Det er en sidekanal til Elben - skibene komme sejlende hen - og ind - i en Elevator som er fyldt med vand - så hejses de op i dette kæmpe kar - op over en vej, og sættes af på "2. sal" hvorfra de så sejler videre - det samme sker naturligvis så også modsat - hvor de hejses ned - ! ![]() Her overnattede vi ikke på en Campingplads - men der er en stor P. plads, hvor der er Bom for - det er gratis at køre ind - men det koster 1 euro at køre ud.. og der må man holde så længe man vil. Der er både Hotel og restaurant ved siden af - samt Cafeteria. Det er lige ved en stor Politistation, så man skulle mene man er i "sikkerhed" netop her.. Vi sov i hvert fald trygt og godt. |
||
Fredag d. 21 april | ||
Vi forlod så denne plads ved 11 tiden, - og efter en god hjemtur, med mange pauser holdt vi i vores indkørsel ved 19.00 tiden - efter en god og vellykket Påsketur til Holland med gode Venner.. en tur vi godt kan anbefale til andre at tage - for Holland er et rigtig dejligt land - og de har meget at byde på - og så er det hurtigt at komme til. | ||
Inden vi 5 tog afsked med hinanden skulle Villy jo lige
ønskes Tillykke - han troede nok vi havde glemt det - for lige inden vi
rejste fik han sin Fødselsdaggave af os - et Walkie-sæt - som vi havde
meget glæde af på denne tur - det kan anbefales andre der følges på
ferie, at benytte Walkie-talkie![]() |
||
Billeder fra hele turen kan ses på "Fotogalleri" | ||
God tur ønskes alle der skal på disse kanter. | ||