Sensommer i Normandiet og Bretagne

1. del.: "NORMANDIET".

Efter nogle dejlige campingferier til både Sicilien og Sverige i år – ja – så var det jo ikke nok.

En dag sad jeg og læste på D.C.U´s Hjemmeside .: ”Mellem Campister” – og så nogle spørgsmål og svar på rejser – og – ja – så kom udlængslen jo naturligt op i én igen..!

Vi har snart været over alt, synes vi – også i Frankrig – som er et pragtfuldt Land at Gæste.

Normandiet har vi også været – men da rejste vi med 2 Hunde – og det er næsten som at rejse med Børn – mange ting – og steder, afholder man sig fra - når man er ”bundet” – nu har vi ingen Hunde mere – ej heller små Børn – og det udnytter vi så til Campinglivet – både i dejlige Danmark – og i resten af Europa.

Vi er heller ikke ”Arbejdsramte” – så det er bare om at komme af sted – og – ”som sagt – så gjort”.

Frankrig, blev valgt – igen.. og da Bretagne var den eneste Region vi endnu havde til gode – ja – så var det nu på listen..!

Vi fik hurtigt pakket – Campingvognen står altid klar til ”hurtig udrykning” – der skal blot Tøj til pågældende Årstid – og så Vand på anlægget – Mad i Køleskabet – og så er det bare af sted..!

Vi startede sidst på dagen – som vi som regel gør – og myldretiden undgås..!

Første overnatning er altid i Flensborg – Fredag til Lørdag – for det er en ”Lise for ferienerverne” at benytte de Tyske Motorveje i Week enden uden den tunge Trafik – vi generer dem så ikke – og de, ikke os..!

Første dag, kørte vi fra Flensborg ved 10 tiden.. Solen stod højt på Himlen, så man følte det var Højsommer, trods at det nu var 27. August.

Sidst på dagen ankom vi til ZUTPHEN i Holland – der var en Acsi-plads som vi valgte..!

Som de fleste Hollandske Pladser, lignede denne også en mellemting mellem en Containerplads – og et Tivoli.

En kæmpe plads – fyldt op i alle ”gaderne” af mere eller mindre fantasifuldt ”udsmykkede” beboelsesvogne med små haver med Vandfald – Havenisser – Plastikdimser – Vejrmøller ect. !

Vi fik en venlig modtagelse – og blev ført gennem pladsen – ud i den skønneste lille Oase – en Græsplæne der grænsede op til et stykke Mark med Heste og Køer der fredfyldt gik og Græssede, i den smukke Solnedgang.
Det var så her man havde valgt at lade det kørende Campingfolk nyde ferien..!

Og en nydelse – ja – dét var det.

Vi har altid vore Cykler med på rejser – så efter aftensmaden cyklede vi en tur i omegnen, for på vej til Pladsen, havde vi set der gik en lille flok Rådyr i en indhegnet Have, som vi ville se nærmere på.

Det var en herlig oplevelse.. de gik fredeligt omkring, indtil de mente at nu havde vi været der længe nok – og naboens Hund begyndte at gø – så hoppede de – lettede med alle 4 Ben fra Jorden på én gang – som stod de på en affyringsrampe – de så morsomt ud – så løb den ene 5 skridt – standsede – så på os – og gøede nøjagtigt som Hunden netop havde gjort.!

Da vi havde moret os lidt over det, cyklede vi tilbage – og så at adskillige Luftballoner svævede over os – de kom fra alle sider – det var et flot syn i denne stille aften

Næste Morgen forlod vi denne dejlige plet – og fortsatte vores tur Sydpå, via Belgien – og efter LILLE stod vi af Motorvejen og fortsatte ad landevejen, mod BEUMONT, og videre til ARRAS hvor vi havde set der var en plads..!

Vi fandt den også – men kørte straks videre – da det bestemt ikke var sagen.!

Fandt så en herlig plads oppe på et bakkedrag, nær DOULLENS – med dejlig udsigt over Landskabet.

Vi har altid syntes at det er mere spændende – og giver en større frihed på vore Rejser hvis pladserne, vi overnatter på, ikke er bestemt på forhånd – på den måde synes vi at vi oplever mere – og kommer tættere på det pågældende Lands befolkning, ved at bruge de mindre ”kendte” pladser..!

Næste morgen gik turen så til det første bestemmelsessted, nemlig BAYEUX, hvor vi tidligere har boet, og hvor der er tæt til Byen – og få kilometer til alle de kendte steder fra Landgangen i 1944.

Der mødte vi så også de første Danskere siden vi forlod Danmark.

Der er sagt og skrevet så meget om Normandiet gennem årene – både i Bogform – Film – i Campingblade – og på hjemmesider, at det nok ikke er så spændende endda, at læse om, men jeg kan alligevel ikke lade være at nævne den enorme taknemmelighed – og den dybe respekt, man føler, når man bevæger sig rundt alle de kendte steder.

Vi genså alle de steder vi havde været tidligere – og flere nye, hvor vi ikke havde været før – samt endnu et par Museer var kommet til.

Det kan anbefales at gå op på det lille Bjerg der er i ARROMANCHES – dels er der en utrolig udsigt over Havet med resterne fra Landgangen der blev sejlet over Kanalen i 1944 i nattens mulm og mørke – og dels ned over Byen.. Men der er også kommet endnu et Museum – og de viser en ret fantastisk Film – man står op mens Filmen vises – lokalet er rundt – og der er Lærred hele vejen rundt – 360 grader – som er man med i selve kampene – i Flyvemaskinerne – i Skibene.. det er en meget anderledes oplevelse, end når man ellers ser div. film i Museerne..

(udsigten i Arromanches)

Det er ikke særlig dyrt at komme ind div. steder – og Billetten til ét Museum giver rabat når den vises på det næste sted man vil ind.

Eneste skuffelse var da vi kørte til Caen og fandt det højt besungne nye Museum..!

Det er meget dyrt at komme ind – godt 300, kr. – og der er så at sige intet – ud over en fantastik flot Bygning der er lavet til formålet..!

Resten af tiden i BAYEUX brugte vi så på stederne fra D. dagen – såsom.:

Pointe du Hoc – som ligger hen som en forladt Slagmark med Bombekratere – med intakte – og sprængte Bunkers

Også Mindesmærket over de Danske Søfolk – som jeg nok synes er lidt ”glemt” i den store sammenhæng – men som blev indviet af Prins Henrik – besøgte vi.

Men ellers nød vi den yndige By – som Bayeux jo er -!

Det er den Galliske stammes Hovedstad fra Oldtiden – og så har den jo også lidt Skandinavisk tilknytning – p.g.a af Vikingehøvdingen Rollo´s Søn blev født i Bayeux - og i flere hundrede år talte man Skandinavisk i Byen..!

Men det gør de som bekendt ikke mere – og det ”opdagede vi” da vi fandt et dejligt sted – med endnu en smuk udsigt, - og satte os for at få lidt at spise.

Jeg var ikke så sulten – så jeg skulle blot ha´ en Omelet – men det var ikke nok for Farmand – han var mere sulten – så vi gennemgik Menukortet – og mit blik faldt på Entré Cótes – som jeg foreslog – det kendte man jo – men nej, - det var for meget, så sulten var han heller ikke

Hans blik faldt så på..: ” ANDOUILLE” – og spurgte mig..: ”Hvad mon det er”..?

Se, - nu tager man jo ikke til et Land, hvor man ikke kan sproget, UDEN at ”gardere sig” – så jeg hev Parløren frem – og, oversættelsen lød.:” Pølse med bl.a. Kalkun”..!

For at være HELT sikker, spurgte jeg Servitricen, og hun bekræftede at det var Pølse..?

Og med den oplysning, (og da vi jo vidste det var af Kalkun) kunne det jo ikke gå helt galt..!

Så den blev bestilt – kom – og var godt nok Pølse – lignede lidt en grå medister – den blev dissekeret og indtaget – jeg spurgte naturligvis hvordan den smagte..?

”Johh – det er udmærket – en lidt ubestemmelig smag – men smager ikke grimt”.. så det var jo fint – selvom jeg ikke synes den lignede noget jeg kendte – for det var ikke Fars, i den Pølse – men der imod Kødstykker..!

Næste Morgen sad jeg og læste div. i min lille Ordbog – og mit blik falder igen på ordet.: ”Andouille”.. nu skinner Solen mig ikke i øjnene, som dagen før – (og så kommer jeg til at Le højt) hvorpå jeg bliver spurgt: ”Hvad er det der er så morsomt” -??

”Jamen det vil du slet ikke vide – for jeg læser hvad det var du spiste i går”.!!

Der gik lige et par stille minutter – et par dybe indåndinger – så kom det stille..:” Lad mig så høre”..?

”Ja – der står altså ikke KALKUN … Der står.: KALLUN…”!! (ha ha ha)

Alene tanken om hvor fælt det lugter – når man koger Kallun til sine Hunde - !! UF..!

Efterfølgende har vi så opdaget at det er en stor delikatesse i Frankrig – og bruges i mange retter – og spises med velbehag af alle..?!!

Ja – hvorfor ikke..?

Lige så godt som tørret MODERKAGE er i Kina..?!

Jeg kan nu godt nøjes med en Ostemad, så.!!

Ugen i Normandiet sluttede med at vi kørte til den lille By.: St. Mére du Église hvor den Amerikanske Faldskærmssoldat, John Steele, blev kastet ned – men ulykkeligvis landede hans Faldskærm i Byens Kirkespir – hvor Tyskerne straks opdagede ham og skød på ham..!

Han hængte stille i mere end 4 timer – og lod som om han var død..

Det reddede hans liv – skyderiet mod ham ophørte – og hans Kammerater fik ham ned senere..!

Efterfølgende blev han – såret – sendt til U.S.A - og da han blev rask sendtes han tilbage til Krigen i Frankrig. John Steele overlevede – og han har været i den lille Franske By flere gange siden – og han døde midt i 60´erne – af Cancer.

2.del.: "Bretagne"

Vi forlod Normandiet efter en dejlig Uge – og fortsatte så til Bretagne.

En rigtig dejlig plads ved St. Málo fandt vi – via Acsi – ellers en ret dyr plads – med alt hvad Hjertet kan begære – gode badeforhold – herlig Swimmingpool – div. Former for spil – og dejlig Rest. – og Bar ved Poolen.. også en ret dyr plads i Sæsonen.

Hele det område ved Kysten kaldes Smaragd-kysten – og der er utrolig smukt over alt – en helt anden Natur end man ellers ser – dels i Frankrig – og dels andre steder i Europa.

Hele Bretagne er virkelig ”en Messe værd” – der er ALT.. for øjet – for Ganen – og for Sjælen..!

Klippekysterne er så anderledes som det man ellers kender - og forstår ved Klipper.

Vi startede vores oplevelser fra Dinard og ude ved det store forbjerg.: Cap Fréhel

Virkelig et sted for ”de Unge – de Smukke - og de Rige” – men bestemt også for os andre.

At følge Tidevandet er en ganske utrolig oplevelse..!

Poetisk kan det siges..: ”Det er som at følge Moder Jords Brystkasse hæve og sænke sig – som at følge Jordens Åndedræt” – så rigtigt er det sagt – desværre ikke af mig..!

Ved Ebbe kan man se at der høstes med store maskiner – fra Østersstokkene – og lokalbefolkningen går og samler Østers i store spande – og skåle, som når vi her i Danmark går ud til ”Jordbær – selvpluk”

Det var endnu en herlig dag – med superskønne oplevelser – som jeg kunne fylde et hel Bog med – men man må jo forsøge at begrænse sig, om end det er svært.!

Inden vi forlod Smagrad-kysten, brugte vi en dag i St. Málo – ”Piraternes By” - som man bestemt ikke må snyde sig selv for.

Det er en af Frankrigs mest interessante Byer – og en af de flottest beliggende, og den mest besøgte By i Bretagne.

En Fransk Digter kaldte Byen for.: ”Et Stensmykke flydende på bølgerne” – og den udtalelse kan man kun tilslutte sig.

Den gamle By er helt speciel – den er anlagt på en Ø – og omkring Byen er en Forsvarsmur med Bastioner – Bygget i 1700-tallet – og turen rundt på hele Muren tager ca. en time.. og den er hvert sekund værd at gøre.

I Muren er der bygget 120 m langt ”Galleri” med over 100 Akvarier som indeholder alle de Fiskearter der er i Màlo–Bugten – men der er nu også mere eksotiske Fisk. Indgangen ligger ved nær Châteauet fra 1400 tallet – og her er det enorme ”General-tårn” som er et meget interessant Bymuseum, og som bl.a. fortæller om Byens berømtheder.

Man kan komme op i Byens udsigtstårne hvor der er en fantastisk udsigt over Byen – og vandet – og det ene Tårn er indrettet som Vokskabinet – med historiske scener – og historiske personer fra Byen, med mange spændende Sørøver-historier.

Vi kørte så fra St. Málo – og flyttede til ”den Lyserøde Granit-kyst” og fandt en herlig Plads i Trébeurden – med udsigt over Vandet – med de smukke Solnedgange som en ekstra gevinst.

På omslaget af en Bog om Bretagne havde jeg set et spændende Billede som jeg havde sat mig for at finde, og se ”in Natura”.. og vi fandt det..!!
Det var utroligt at stå lige der hvor man i flere år havde talt om at man ville finde..!

På turen derud måtte vi gøre holdt ustandselig – for efter hvert eneste sving var der så smukt – anderledes – spændende – så vi måtte bare ud at trave i det – og hver dag havde vi enten Kaffe – eller/og mad med – som blev nydt i naturen.

Klippeformationerne er et helt kapitel for sig – helt anderledes end man ellers kender Klipper – de er ”bløde og milde afrundede” efter millioner af års tidevand – og utroligt at se et kæmpe Klippestykke hvile ovenpå en anden kun lige på en ”spids” uden at den falder ned..

På hele vores tur i Bretagne har vi taget ca. 350 billeder – det ene sted er smukkere end det næste – så det er næsten umuligt at vælge et ud, frem for et andet. Og der er så meget at se og opleve i Bretagne – at det kun kan gå for langsomt med at komme derned igen.!

På hjemturen bestemte vi os for endnu engang at besøge Monets hjem, som er meget yndigt – og hans berømte Have, som bestemt er et besøg værd igen – og igen.

Så da vi endelig skulle løsrive os fra det skønne Bretagne, bestemte vi os for at køre mod Paris hjem – og ca. 20 km. fra Giverny (Monets By) fandt vi endnu en skøn Plads lige ved Seinens bred – i ”Les Andelys” –!

Fra pladsen kunne man se op på et lille Bjerg hvor Richard Løvehjerte havde bygget sin Fæstning i 1196 som værn mod de Franske Konger.

Om aftenen var der lys i Borgens vinduer – som blev slukket – og tændt – på forskellig tid – og forskellige steder så man skulle tro der boede nogen..!

Vi var naturligvis deroppe næste dag – og havde et skønt skue ned over Seinen – og campingpladsen.

Hele formiddagen nød vi i Monets Have – som – også – er ubeskrivelig smuk og fredfyldt.

At gå rundt der, er som at vandre rundt inde i selve hans Malerier – især når man står på hans berømte Japanske Bro – ser ned i Søen med de kendte Åkander..

Her tager vi så afsked med Richard Løvehjerte – hans Mænd – og det skønne Frankrig

hvor næste stop blev oppe i Holland – og sidste stop på vores hjemadresse.

Glade campinghilsener – og gode Ferieoplevelser ønskes alle.

(mange flere Fotos fra Normandiet - Bretagne - og Monet´s Have ses på vores "fotoside")

tilbage til forsiden