"Corona Camping"

2006
Borup  - Sjælland

   I den rene "Morten Korck idyl" ligger denne Perle af en Campingplads - som ikke kan sammenlignes med de fleste af de   pladser man ellers er henvist til i dag.... pladsen er egnet til hvis man trænger til afstresning - til at ryste hverdagens stress og jag og mange gøremål af sig - hvis man skal lade op til en ny krævende uge - eller man blot vil nyde Fred - Ro - Natur - Dyreliv - uden "Hoppeborge" - "Tivoliland" og "Pakkefest" - her er der Personlig hygge - nærmest som man ligger i en Have - ikke opdelte arealer med "nøjagtig 3 m til Nabo" - men al den plads man selv ønsker - og ned til en stor Sø - med det dyreliv vand tiltrækker.. samt et dejligt Skovområde omkranser stedet - som er en nydelse at færdes i...
 
Ren natur - "larmende" stilhed - en dejlig Ånd   så skal der klargøres til nogle dejlige dage her
 

          Lige udenfor pladsen er der lavet en kunstig Strand - hvorfra der bades     -     samt Restaurant i meget kort gå - afstand

De næste billeder viser romantikken der er i den nære omegn - hvor der er skønne trave- og cukelture
 
Den lille "Gammel Købmandsgård" som har alt - som vejes af på gammeldags manér
 
 Restauranten - "Malerklemmen" - kan dateres tilbage til Stavnsbåndets tid - år 1750 - har en meget hyggelig Gårdhave som er dejlig at frekventere -
stedet emmer af historie - nostalgi - ro . . en total tidslomme at dumpe ned i. .
(Læs mere Her: http://www.malerklemmen.dk/profil.aspx
 
De meget smalle og "krogede" veje indbyder til en Cykel- eller gåtur
."Mon Bodil Ipsen - og Peter Malberg - er hjemme i dag"..???? :-)
 
Der er kun få kilometers cykeltur langs Mark og Banelegemet ind til Borup - som stadig er en lille gammel By der har beholdt sit præg fra "Fortiden" - det er ikke ødelagt af nybyggeri - men Kernen er den samme - og meget velholdt, er den...
 
 Corona Camping fandt vi ved en tilfældighed - da vi skulle på Familiebesøg i nærheden - og blot skulle bruge en enkelt overnatning - men - det endte med vi blev et par dage ekstra da vi også skulle besøge Familien i Charlottenlund - så i stedet for at bryde op - og fortsætte ind nær København - ja - så blev vi der - og nøjedes med at køre frem og tilbage - for her var for godt at være til at vi havde lyst til at skifte dette sted ud med en af de "gængse" Campingpladser - med - hvad dertil hører....  Siden har vi anbefalet stedet - og det meget kære par der er ejere - til andre - som så har meldt tilbage til os - at.: "Det er ikke sidste gang vi er der"....  :-)
 
.   Link til pladsen - "Corona" - ligger på forsiden under.: " Div. off. links"
tilbage til forsiden   tilbage til rejsebeskrivelser