"Dagbogen"

 
.    
 

Kapitel 15

 
.    
 

"Kajakken er vendt"

 
.    
       16.02.09 - Mandag    
.    
I Skrivende stund har vi ikke haft Net siden vi forlod "Los Escullos" - og får det tidligst i morgen - d. 17. - når vi ankommer til Benidorm...
Vi forlod "det skønne Los Escullos" - i Lørdags d. 14. Februar - hvor vi også tog afsked med "4 kære Venner" - ja - det er altid lidt vemodigt at sige "Farvel" - men vi kan her, heldigvis sige "på gensyn" - og for os, letter det lidt på "tristheden"....
  Solopgang på Los Escullos er ubeskrivelig  
 
Denne Natur - dette sted - de mennesker vi har nydt samværet med - og de dejlige Dyr vi har haft fornøjelsen af - ja - det vil vi savne - men det er nu tid for os at vende Kursen - og næste Stop opad er så på Camping Bahia i Santa Pola - da vi har hørt så meget om den plads - dette sted - så vi måtte tage et stop her på vej til Benidorm - så vi ved selvsyn kunne få et indtryk af Pladsen og omgivelserne her... og det fik vi så....!!!!
Ankom først på eftermiddagen - og straks blev vi - i rasende fart - kørt rundt på Pladsen af en Pladsmand - i en lille vogn - som dem de bruger på Golf-områderne - det gik så stærkt med at køre op og ned ad det bakkede Terræn Pladsen ligger på - (for at vise os de tomme pladser vi kunne vælge i mellem) - så jeg måtte bede ham sætte farten ned - inden jeg "ofrede" ud over det hele...!! 
Han tog straks farten af - og undskyldte forlæns og baglæns (og det havde han altså også god grund til..) vi valgte en plads på toppen - og snart havde vi "kæmpet" os på plads, med hjælp fra en Belgier og en Dansker..!!
.    
Da vi havde spist frokost, gik vi en lille tur for at se på faciliteterne - !!
Og så blev vi enige om at vi kører videre herfra i morgen - til Benidorm - men inden, ville vi lige et smut på "La Marina" og hilse på Hanne og Palle - (ville da ikke være tæt på - uden lige at hilse på) og som sagt, så gjort..!!
Det var rigtig hyggeligt - vi fik en meget sød og glad modtagelse - og en hyggesnak - som endte med de fortalte at de skulle til nabobyen hvor der på Campingpladsen var underholdning med Countrymusik og Linedans - og det skulle vi komme og se...!
Vi kørte så ud at handle lidt ind til turen videre i morgen - rendte ind i et større Marked på vejen, som vi også lige skulle se på - og så endte vi som aftalt på omtalte Camp.plads hvor en masse var samlede - og rigtig dejlig musik - og glade Linedansere...
 
    Dave Sheriff - hedder musikeren - skulle være ret kendt inden for sin genre - (Englænder - en masse om ham på Nettet - siges der - !)
 
Efter en tid, sagde vi Tak for i dag - og Hanne og Palle spurgte om vi ikke kunne "skyde afrejsen" en dag - og så besøge dem i morgen, - dels ville de vise os deres område - La Marina - dels hygge sammen om en frokost - og så skulle vi også lige hilsen på Poul og Pia.. og det endte med vi sagde ja Tak ...
Da vi kom tilbage var den første vi mødte.. VAGN..!!  Vi havde endda talt om dem - for de plejede jo at være på "Bahia" - men vist ikke i år..?!
Jo jo - der kom Vagn gående over vejen - med Forklæde på - med opvasken - jeg rullede vinduet ned og spurgte om han nu også havde gjort det ordentligt..???
Jamen - om han blev overrasket over at se os her...??!!!
Vi fik en snak - Mutsi kom også .. det var sjovt lige at hilse på dem - !
.
15.02.09 - Søndag -
Vi skulle så være kørt videre i dag - men havde sagt JA TAK til at besøge Hanne og Palle - så det gjorde vi..
På vejen ud af Pladsen gjorde vi lige holdt ved Vagn (Mutsi var på Marked) vi fik en snak inden vi fortsatte til "La Marina" - mens Hanne satte en dejlig frokost på bordet, gik vi 3 op til Poul og Pia - en hyggesnak - og "hilsen-på" - Poul skulle ud at spille - og vi gik tilbage til Hanne som ventede med frokosten - og så fik vi en rigtig hyggelig eftermiddag sammen - som også blev til en tur ned til Vandet - samt rundt at se hele "La Marina" - som vi nok må sige er en delikat plads - som bare har det hele... "undtagen Plads".. for man kan ikke "bare lige" køre dertil, og så regne med at få en Plads - alt er optaget - og forud bestilt - og vist endda ventetid på pladser - hvis man vil "Vinter-campere" her...!!
Efter denne dejlige rundvisning - så lavede Hanne eftermiddagskaffe - og det blev til endnu mere hygge, til vi måtte takke af for denne gang - for den søde modtagelse - og for rigtig hyggeligt samvær...
Her vil jeg undlade at lægge billeder ind, fra "La Marina" - da det ikke er muligt at få en "Vinterplads" i lang tid frem...
Men, et par lattermilde "Sild" var der dog plads til, denne dag  
Tilbage på "Bahia" i Santa Pola, gik vi ned til Vagn og Mutsi for at sige Farvel til dem også - det tog nogle hyggelige timer også med dem, at "Takke af" - så det blev midnat inden vi kom i seng -!
Nu er det så blevet d. 17.02.09 - Tirsdag - og vi forlod Santa Pola - Vagn kom op og gav en hånd med at få drejet Campingvognen ud - sammen med den Belgier der også hjalp med at få os på plads da vi kom - vi takkede af - og snart var vi på vej til Benidorm - til Camping "Almafrá" - som vi også besøgte på vejen ned...!
Nu er vi så her - og nu er der vist mulighed for at komme på Nettet igen - så jeg kan vise Familie - venner - og bekendte at "vi er her endnu"..!!
Især tror jeg det beroliger Helle og Villy - som vi til morgen modtog en bekymret SMS fra - !!
Nej, Kære Villy - der er ingen "Pirater" der har taget os - vi har bare ikke haft Internet, siden vi forlod "Los Escullos" - det håber vi så vi har her - at det fungerer - så jeg kan få uploaded denne seneste opdatering - så I ved hvor vi er...!
Men - alt er vel - vi har det godt - vejret er dejligt - og vi fik en dejlig modtagelse her af Karin og Verner..!!
Da vi ankom hertil, kom samtidig et Fransk ægtepar, som ligger lige ved siden af os - 10 min. efter vi begge havde stillet an, kom han og fortalte at hans strøm ikke virkede - at han ikke havde noget 12 volt der virkede - Bent var så inde hos dem for at se om han kunne "gøre noget"..?
Måleapparat - ledninger - sikringer - og Værktøj ... Omformeren virkede ikke - jeg hentede Verner for at høre om han kendte noget til 12 volt - og mangel på samme..??
Nå - men de målte og regerede - og fandt at det var printpladen der var stået af..!
Franskmanden takkede - men måtte så vente til de engang kom hjem - og garantien kunne dække...!
jeg forklarede ham så at han da kunne ringe til sin Forhandler - bede dem sende en ny - og så skulle Bent og Verner nok hjælpe med at skifte den...
Verner gik på Nettet - fandt en forhandler i Alicante - så i morgen skulle Franskmanden så køre derind - og måske de har en ny Printplade..??
Vi får se....?
Synd er det i hvert fald at de ikke rigtig har noget der virker - så vi håber det lykkes i morgen..?!!!
Da vi havde stillet an - fået Teltet op - så satte vi os i Solen - og Franskmanden kom og spurgte hvor vi kom fra - og skulle hen - og han viste os en masse steder der var dejlige - både i Portugal - og Spanien - men da han hørte vi var glade for Frankrig - ja - så fik vi en del oplysninger derfra også...!!
Han er meget - meget venlig, - og vil så gerne "tale" - og det gør vi så... (ja - de er søde begge - som franskmænd er i al almindelighed)
dem. der siger andet om Franskmænd - ja - de kender dem ikke...!

Senere kom Verner og Karin til en hygge-snak et par timer - det var dejligt - og nu har vi nogle dejlige dage foran os her, inden vi fortsætter - !
og til Eva og Christian .: koordinaterne til denne nemme Plads - en CampingCheque - få km. fra Motorvejen - og den har ALT...
er, længde.: - 0.096598 Bredde.: 38.566669
CampingCheque nr. 573 - camping Almafrá i Benidorm

Nu vil jeg forsøge at købe en Internetforbindelse - uploade dette - og hente de mails ned, som måske ligger og venter på os - og så høres vi ved, - måske i morgen - hvor vi fortæller lidt mere fra stedet - og om vore planer.....!! (samt sender personlige mails)
                                                                                                                 
     
     Klik.:   Side 16