"Dagbogen"  
.    
                            -   Kapitel 3   -  
.    
12.01.09 - Mandag                     Afrejse Vilanova - ank. Grau de Gandia  
.    
Kl. 10.30 kørte vi fra Vilanova Park - og kl. 15.30 kørte vi ind på Camping L´Alqueria i Grau de Gandia - hvor vi i mellemtiden havde holdt en Frokostpause ca. på halvvejen..
     
Inden vi nåede så langt, fik vi endnu engang ønsket Beatrice TILLYKKE - (for i dag er det jo DAGEN).. og ret tidligt fik vi "selskab" af de "nye beboere" til den plads vi skulle forlade... Jørgen og Ulla..!!
Jørgen kom, - han plejer ikke stå tidligt op (fortalte han) men det gjorde han i dag - og havde endda også fået luftet sin Hund.. så vi fik altså "selskab"... og det fik Jørgen også - for flere af vore gode Naboer kom for at hjælpe med at skubbe Campingvognen ud - og sige Farvel..
Da vi endnu ikke var helt køreklar, begyndte Jørgen at "fortælle" - men da jeg havde hørt beretningerne sidste år - så trak jeg mig tilbage for at se hvor langt Bent var kommet - han var ved at lukke Gaskassen - og så kunne vi snart køre
           Jørgen - med Jordbær-hue og stilk i toppen - fik nye tilhørere..  
   
Efter god hjælp fra alle omkring, fik vi hæftet på, - så var det tid til knus og kram - og "på gensyn"..?? og så var vi på vej til nye omgivelser - og glæder os meget til at se "noget andet"...
Det var en kølig morgen/Formiddag (ses på beklædningen) - men  vejret var Sol - og flot at køre i - og allerede syd for Ebro-deltaet, var det nye omgivelser for os - landskabet er meget anderledes - Middelhavet på den ene side hele vejen ned - og Bjerge på den anden side - og på begge sider af Motorvejen er det ene Appelsin-marker så langt øjet rækker - kilometer efter kilometer - efter kilometer...!
Man ser - og mærker - man kører syd - og at det er som en stor Frugtplantage - med masser af Appelsiner på Træerne - (som de var startet på at plukke) - blandet med Oliventræer - drivhuse med forskellige afgrøder - jo - vi nærmer os vist Europas varmeste område - også betegnet som "Europas eneste sted med Tropisk klima"..
  Kun et par timers kørsel - og temperaturen var steget 10 gr...  
   
På turen tog jeg 91 billeder - det var bare så dejligt at se en anden natur, end den vante ved Vilanova - og der var så "ordentligt" hvor vi passerede - ikke alt det "snavs og Skrammel" man ser flyde over alt - nordpå, - her begynder det at ligne det Spanien vi kender - og har kendt siden først i 1970´erne... i tiden før Francos død...
   
Der var næsten ingen trafik på Motorvejen hertil - det var en nydelse (mon det skyldes at det koster at køre her..?) Når vi kunne se Landevejene, var der ret meget Trafik der - og jeg kom til at tænke på Poul Vesters beskrivelse - og er næsten sikker på at han har sine oplevelser/udtalelser fra kørsel på Landevej - og ikke på Motorvej..??!
Fra vi stod på AP7 - lidt før Cunit - og til vi var her lidt før Gandia betalte vi i alt.: 32,11€ - og sammenholdt med Poul Vesters oplevelser var de penge givet rigtig godt ud....!
Da vi nærmede os Castelló - og kiggede ud over Middelhavet - og så Højhusene på afstand - (vi kørte et godt stykke oppe - gennem Bjerge - så Højhusene lå "under os" - da lignede det, som når vi nærmer os New York - og begynder landingen i Newark - (New Jersey)...  !!!
Ja, - turen i dag - blev en rigtig fin tur - som vi nød meget.... og der var meget at på.. fra Rismarker til Laguner . .
  her er det Cullera - ved floden Júcar´s udmunding - og fra toppen (ved det lille Kapel) er der en fantastisk udsigt over Rismarker og Havet...  
   
Kort efter kørte vi ind i den lille forstad til Gandia - Grau ..!! og straks fandt vi Campingpladsen - og kunne nemt kende den fra deres hjemmeside - hvor de "reklamerer med Elefanten"...
   
Ja - flot er den - helt livagtigt - selv når man kommer helt tæt på, får man næsten lyst til at røre ved den - for at se om den nu ikke lige skulle bevæge sig (det gør den heldigvis ikke)...
Vi henvendte os i Receptionen - naturligvis - og fik en venlig modtagelse... den unge mand spurgte hvor længe vi ville være her..???
(De indviede vil vide at vi har haft en længere korrespondance med pladsen her via mails fra sidst i nov...!!!)
Da jeg sagde til ham...:"hvor længe vi vil blive, kommer an på.....!!!! - Vi har jo mailet en del med jer ang.. !!" (o.s.v)..
"Ahh - ja - I er fra Danmark - nu husker jeg"... og så fik vi en lang snak... (vi ville blive her i mindst 1½ måned - men..!!)... så kom en mand fra Østrig ind i Receptionen - og han deltog i samtalen ...
For at gøre en lang historie kort - vil de "indviede" vide hvad jeg mener når jeg nu siger.:" Den unge mand ville næsten gøre alt for at vi skulle blive - og et hold mere også ville komme her - og blive her - "...
Østrigeren sagde så.: "Det skal I gøre - her er fint - og meget roligt - det eneste I skal være opmærksomme på er at huske at  holde dørene lukkede - for ellers kommer Kattene ind"...!!!
Vi tog et hurtigt tjek på Pladsen - fin nok, som sådan - rent vand - stor opvarmet svømmehal - (gratis) - orden og rent alle steder - en ACSI-plads - men halv pris ved længere ophold - og SÅ.: Hunde der render løse - og en masse Katte - som bare er over alt - oppe på bilernes Tag ligger de og Soler sig - oppe på tagene af fortelte ligger de - og sågar inde i fortelte på borde og stole når beboerne er ude på en tur - så kommer Kattene ind straks...!
Så.: vi sagde.:" Tak - vi tager 2 overnatninger her - og så ser vi os om"...!!!
   
Vi kørte på plads - og så ville vi lige se lidt på byen...
Den er dejlig - en "rigtig" By - med "rigtige" Butikker - flot strand og strandpromenade - rigtig mondænt, er her - et "Mini-Cannes" - med en "Mini-Croissette"...  !! hvad de næste billeder vil vise
   
                                       Her er virkelig dejligt  
   
Efter en lille tur rundt i byen - og langs vandet - hvor vi også nød Solnedgangen over Havet - og de klipper der ligger så dekorativt ude i Vandet - handlede vi lidt - og tilbage på Pladsen købte vi lige "lidt Net-adgang" så vi kan uploade dette.
Vores plan er så - at i morgen - tager vi en lidt længere tur ned langs Kysten - til Dénia - og måske Jávea - for at finde det "vi" søger..?!
Leder efter stedet vi kan/vil være lidt længere tid..  Vi har netop set i Spansk TV - at i morgen er der mere af den Sne som vi har fået meldinger om hjemmefra - men det er i det nordlige - og centrale - Spanien.. ikke her hvor vi er nu - de lover fuld Sol i morgen langs kysten - og 16 gr. - (og det er jo i Skyggen) - så her bliver skøøøønt..!!! Vi kan forvente op til 25 gr... (det er jo ikke så ringe...)
Vi ved jo der sidder "nogen" og er spændt på hvilken plads/sted vi finder - og især at vi har lovet at informere - så - i morgen aften når vi er tilbage her - håber vi lige det er muligt at opdatere - og informere, som lovet...!!
.    
Nu har vi forsøgt den sidste 3/4 time at uploade dette - stadig uden held - det er næsten umuligt at komme på Nettet her.. men vi er jo da "heldigvis" den tålmodige type..?! (eller er vi..?) for dette er godt nok godt gammeldags TRÆLS...!
Så - mens vi venter - vil jeg takke Kirsten for mail som vi nåede at læse - og se så at komme til Lægen..........!!!!!!
.    
Dernæst har vi fået den kæreste mail - som er underskrevet "en ukendt stor Fan".. (samt navnet) - og til dig/jer vil vi sige tusind TAK... hvor har det bare varmet - og glædet - os ..
NATURLIGVIS vil vi svare på jeres spørgsmål - og vi sender jer en personlig mail straks dette net virker . . (og ikke bare "virker på Spansk" - for så kan ingen vide sig sikker..!! (dette er - til nu - det værste Net vi har prøvet i Spanien...!
Der er nu gået over 1 time - og vi kan ikke "få hul igennem" - har fået én mail ned - det tog 10 min. - (og - ja - vi HAR betalt...!!!)
Vi skal nok besvare jeres mail - jo - "Inga" - du kan tro vi orker det... I hører fra os... (og tillykke med jeres - snart - nye "status" - kan GODT forstå I glæder jer...!!!!)
.    
.    
Lykkedes ikke at uploade d. 12. - heller ikke d. 13. - vi forlod den "Elefant-plads" - og kørte til Benicasim - og håber at vi kan uploade i morgen, d. 14. Januar - for da køber vi Netadgang her..
.    
  I mellemtiden berettes om knap så vellykkede oplevelser..  
.    
13.01.09 - Tirsdag -             Camping L´Alqueria - Bjergtur - Jávea - Dénia Kl.08.30 - 8,3 gr - kl 15.-22,8 gr
.    
Vi havde ikke været ret længe på Pladsen før vi blev enige om at her ville vi bestemt ikke tage et længere ophold... og det var der flere grunde til..
For det første viste det sig at der var IS-koldt i både Badeværelse og Toiletterne - der var åbent over alt - som der er jo er mange steder sydpå - men det kan gå om Sommeren når der er 40 gr. (og da virker de endda også kolde..)
Ligeledes var væggene på Badeværelset mugne og (og skimmelsvamp..??) der var meget rent - ja - gulve - Kummer - Håndvaske - men ellers meget gammelt og bestemt ikke vedligeholdt overhovedet..!
Pladserne var SÅ små og smalle - så man kunne lige ha´ Bilen inde på grunden - men kunne ikke sidde udenfor p.g.a naboen - så man skulle sidde op ad hans vogn - og til den anden side sad naboen op ad vores..  og dernæst var det umuligt at være i fred for Kattene (bestemt ikke at vi har noget mod Dyr - tvært imod) men at de ligger på Køleren - på Taget af både Bil og Campingvogn - ja - det er ikke sagen (hvis man ikke lige er Kat, altså).. de lå i Naboens Fortelt - på hans Bord - og genboens stole - samtidig var alle fastliggernes Hunde løse - !  Og endelig.: Nettet som vi gav 8€ for virkede ikke... (godt vi ikke havde købt en Uge..!)
Eneste gode - i forhold til Vilanova  - var, at her var der renere vand i Hanerne - så her kunne vi vaske op uden at der var hvide matte hinder på glas og bestik - og man kunne endda vaske/pudse sine Briller... (det er en umulighed i Vilanova)
.    
Nå, - men vi havde på Nettet, - hjemmefra, - set andre pladser i dette område - så vi ville en tur ud at se på nye muligheder... og som sagt - så gjort..!!!
Vi startede med at at køre ad Landevejen - havde jo ikke Campingvognen med - som ellers godt kan være lidt "problematisk" med al den voldsomme og tætte trafik gennem byerne - men uden den, kunne vi da køre hvor som helst (og dét kom vi til)..!
Turen fra Grau de Gandia - mod Dénia - jamen det var som at køre på landeveje i Tjekkiet - og Ungarn - p.g.a Pigerne langs landevejen...! Her er de dog lidt mere "praktiske" - de sidder på hvide Plast-stole - og venter på kunderne..!!
Det er virkelig trist og sørgeligt - i det 2100 århundrede - at det skal være nødvendigt..?!
.    
Da vi nåede Dènia var vi først rundt og se lidt på Byen - en fin By, der har meget at byde på - men så ser vi skiltet til Jávea - yderligere 8 km - og blev enige om at starte med at se pladsen der - og så tage de andre pladser på hjemvejen.. så vi fortsatte............................!!
Den første kilometer var lidt "landligt" - og lidt bakket Terræn - opad gik det lidt - men fint nok - for det var som at køre i området omkring Himmelbjerget - Mols Bjerge - eller "Bjergene" på Fyn - ok - lidt højere - men ikke Bjerge i den forstand - jeg nød også den næste Kilometer - men ...!!!
  Ud af "ingenting" - totalt uforberedt, kommer det første sving - og samtidig skilte med "Farlig vejsving" og "40-km" skilte - og så var det ikke muligt at vende  
   
  Vejen var så smal, at ved hvert af de "millioner" sving - var man nødt til at trække helt ud til kanten for de modkørende..!!  
   
      Bare det at se billederne nu, giver mig kvalme og klamme hænder  
   
  her, på vej ned - kører vi på indersiden - som gør vejen endnu smallere p.g.a Klippesiden - hvor stykkerne rager så langt ud at man må vige for ikke at skrabe siden af Bilen.....          
   
Når man lider af "Højde-rædsel" (som må være ekstra slemt end "bare" højdeskræk) så kræver det ikke meget fantasi at forstå at jeg havde travlt med at holde mavens indhold - i - maven.. samtidig med at jeg følte mit Hjerte var ved at stoppe med at slå (og på dette tidspunkt ville det ha´ været ret ok..)
Hvis hun virkelig er så bange og bliver medtaget af højder - hvordan kan hun så fotografere..??? (spørger nogen nok)
Holdt bare kameraet mod vinduerne og knipsede løs - (har mange - mange billeder fra de kilometer) .. og med dem kan jeg dokumentere rædselsruten - især hvis der skete mig noget nu...!!!! Så ville man forstå at jeg var "død af skræk" - og at det ikke var Bent der havde været "på Spil"... disse billeder ville "frikende ham"  !!
     
Mange - rigtig mange - mennesker lider voldsomt af højdeskræk, ved jeg - og jeg ville ønske andre ikke bare slog det hen med.:" Åhh - det er da ikke noget - tag dig nu sammen - det er ikke slemt - kig den anden vej" - og mere af samme slags....!!
Hvis dem der ikke har en sådan Fobi - eller slet ikke kender til Fobier - siger sådan - så er det lige før man har lyst til at "slå dem ned".!! - for de aner ikke hvad det drejer sig om...!!
Denne tur - det uforberedte CHOK jeg fik der - gjorde, at jeg var parat til at hente Campingvognen og køre hjem til Danmark.... slemt var det...!
.    
Ja - vi endte i Jávea.. jeg måtte ud og ha´ lidt luft - og så kørte vi lidt rundt i Byen - (så en Betjent stå i en Rundkørsel som vi passerede et par gange) - og så kørte vi til Camping "El Aranjal", som jo var målet for denne tur....
Jeg gik i Receptionen og forklarede vores ærinde - og spurgte om jeg måtte se mig omkring..?? Det måtte jeg - og jeg sagde jeg ville gerne se badeforholdene - og så fik jeg en nøgle - som alle gæsterne får - og gik så "på opdagelse"..
  de kære væsner som indirekte er årsag til min stygge oplevelse - kan se.:  "Vi VAR altså på den plads....."!!  
   
  Pladserne er ikke adskilte - og her - som i det øvrige udland - er Mover næsten et "must" - hvis man ikke vil nøjes med at bakke ind - gør man det er der ikke plads til fortelt eller Markise - p.g.a. at de "evindelige" (nødvendige) Træer på alle pladser i Spanien,,,  
   
  Bjerget her - Byens Vartegn - ses alle steder fra (flot når man ikke er i det)  
   
Også denne plads har IS-kolde Baderum - og som sagt er der ingen afskærmning mellem de enkelte Parceller - (synes nok også den er ret dyr til det de har - eller ikke har) ikke en plads jeg ville "long stay" på - men til et par overnatninger ned - og hjem - i forbindelse med familiebesøg i nærheden - ja - da går den vel an..???
.    
På vej ud af Byen igen - denne gang mod LANDEVEJEN....!!!!! kommer vi igen til den Rundkørsel med Betjenten... han træder smilende ud på vejen - løfter pegefingeren - så vi stopper - han starter med at sige.:" Undskyld... Jeg vil lige spørge - hvad er det I har på Taget...???"
Jeg forklarer ham at det er p.g.a de Landevejspirater der er især omkring Barcelona - hvortil han siger.: "Er der lys i den..??" - Jeg svarer bekræftende - og at vi vil bruge det i tilfælde af..... (o.s.v)..
Stadig smilende (han var for øvrigt en rigtig flot Fyr) siger han - :"Det er vel nok en god idé - men I skal vide det ikke kun er ved Barcelona det sker" - jeg sagde så at det var vi helt klar over - men også at vi selv endnu ikke har mødt dem...  stadig smilende sagde han.: "måske de bliver usikre og undrer sig når de ser jeres lys..".?
     
(Ja - det er muligt - vi ved jo ikke hvad de tænker - eller om vi har været tæt på dem..?)
Betjenten løfter igen hånden til hilsen og ønsker os fortsat en god - og sikker - tur... træder et skridt tilbage - også vi løfter hånden - og vinker....!
.    
Vi finder ud på den "rigtige" Landevej - og næste stop gør vi ved Oliva - (for at se om der måske er en plads for "long Stay" ?? (det er her, hvor bl.a  den så omtalte KIKO Park ligger.. men - hvordan pladserne er her kan vi af gode grunde ikke udtale os om - for vi var ikke inde på dem - stedet tiltalte os ikke - der er "langt til alt"..
.    
Fra vi forlod Vilanova - og nåede syd for Tarragona - ja - da kørte vi i et landskab af næsten kun Bjerge på højre side - og med Appelsintræer for foden af Bjergene - samt ene Appelsintræer på venstre side (med Middelhavet fjernt i baggrunden) der var/er Appelsiner over alt - så langt øjet rækker - kilometer efter kilometer efter kilometer...!!!
Man mærker virkelig at dette er stedet med "Tropisk klima" i Europa - også vejret her - fuld Sol - og inden vi når middag er her mellem 15 og 18 gr... (i skrivende stund - d. 15.01 - er kl. kun 10.40 og vi har 18.7 gr.)
.    
men - altså - tilbage til d. 13. - (det var godt nok ikke "Fredag - d. 13." - men rædselen var lige stor - jeg har endnu ikke glemt den tur)...
Vi kørte så videre fra Oliva - og mod Dénia - også her Appelsintræer - Appelsintræer - Appelsintræer
   
       -   Flere steder var der også Citrontræer - med Frugter på -
      og de sælges ved vejen - som når vi sælger Jordbær og Ærte
 
   
Vi fandt også Pladsen i Dénia..!!  Og nu kan jeg så enten vælge at gå i detaljer om vores oplevelse der - eller nøjes med at fortælle.: "Det er en TYPISK  - "ægte - lokal - Spansk" Plads....!!
Når det så er sagt - så skylder jeg bestemt også at sige at det var den sødeste "Gammal-far" der hyggede sig med sin lille plads - hvor der boede max. 10 fast - (og måske de 3 - 4  ikke havde andre former for hjem..??) men smilende og venlige - resten var lukket ned og ubeboede.. så var der nogle enkelte Turister - Franskmænd - en enkelt Tysker - og et par Englændere - både med Autocamper og Campingvogne.. og "Gammel-far" futtede med os rundt og viste stolt at her kunne vi holde både på Græs eller på sten (mellem hans Træer,  som alle havde smidt Bladene gennem et århundrede - og vist ingen Regnorme til at fjerne og formulde dem) i hvert fald var vi ved at synke ned i Blade...!!
Også her var der Polarkulde i Baderummene... men super rent - det skal han ha´...!!
Det var svært at fortælle ham at hans plads ikke lige var noget for os - så jeg sagde "vi lige ville tænke over det" - og at vi lige skulle spørge vore venner" - og mere af samme slags undskyldninger... men det lod han sig ikke stoppe af... han snakkede - og fortalte - og spurgte hvor vi var fra - og hvor længe vi havde været i Spanien - o.s.v - o.s.v... og så sagde han vi bare ville blive glade for at være hos ham - og vi skulle være Velkomne...!!
Så fortalte han prisen pr. dag - og for længere ophold... (strøm skulle betales særskilt - nogle € pr. dag) - så havde jeg en undskyldning - mente jeg - og sagde, at det nok var lige i overkanten - for vi troede det var inkl. Strøm... så,.... "desværre"...!! 
(jeg troede så, vi var "kommet af krogen"..?!!) 
men - næh - næh..!! han sagde, med et stort smil...:"Arhh - Señora - du er så venlig - du får det inkl. strøm".. og så skrev han på en seddel.: "prisen er inkl. strøm - OK"!!? 
Jeg smilede som - "det venlige menneske han mente jeg var" - og sagde, at det var meget venligt - og at vi så måske ville komme Lørdag eller Søndag.... (ikke pænt gjort) - men sådan kom vi fra dette søde menneske - og hans "fine" Plads...!!
Og kørte vi tilbage til den MEGET trange "katteplads" - et par oplevelser rigere - (hvoraf den ene kunne jeg bestemt GODT ha´ været for uden... (nu skulle jeg så bare se at komme mig efter den køretur)
..    
Efter denne tur kæmpede jeg igen - en ulige kamp - for at uploade  "Dagbogen" (stadig uden held) - og de mails jeg skulle sende og modtage lykkedes kun nogle - og så var der ikke mere Net-forbindelse.. så vi brugte tiden til at studere lidt om Benicasim - hvor der ligger en plads ret tæt på Havet - og med - (måske..?) bedre forhold end her..? 
I hvert fald er det hvad vi har studeret os frem til - (men - som nævnt.: Hjemmesider - Fotos - og beskrivelser er "taknemmelige" - men her kan og vil vi ikke være - ikke hvis det skal udforskes og nydes gennem længere tid - det er her ikke "kapacitet" til her..!
Så - vi besluttede at vi ville aflægge Benicasim - og helst Peñiscola - et besøg i morgen - men at vi tager Campingvognen med - og første stop gør vi i Benicasim.. !
                   fra vores dørmåtte og til naboen var der ikke langt  
   
  kørte vi bilen ind mellem vognene (som vi skulle) kunne vi ikke komme hverken ind eller ud af Campingvognen - vores Campingvogn er den tv hvor man lige kan se den åbne dør...  
   
  ellers var pladsen én lang øde "Hytteby" - og Hytterne, der står i rækker, er der knap 1m mellem hver.... trist - trist...!!  
   
.    
14.01.09 - Onsdag - Fra Grau de Gandia - til Benicasim .: Bonterra Park (ACSI)  kl.13.00 24,6 gr. fuld Sol
     
Så, efter et par døgn her gik vi op og afregnede - samtidig gjorde vi opmærksom på deres mangelfulde Net-forbindelse - og som forventet, fik vi at vide at det kunne de da ikke forstå - men vi kunne lige komme med den seddel hvor kodeord og password stod - så ville de undersøge hvad der kunne være galt...?
Fint nok - men vi ville gerne af sted - og vidste jo at vi ville få en "sludder for en sladder" - så hvis de bare ville komme og åbne strømkassen - så vi kunne få vores Kabel fri...??
  da vi kom tilbage, kørte naboen på tur - og knap var de kørt - så var en Kat inde og ligge på deres Bord ...!!!  
   
Vi var nu klar til at køre - ventede bare en skulle komme og låse op så vi kunne få vores Kabel..???  Ventede - ventede - ventede...?
det samme skete da vi kom - vi skulle ha´ strøm tilsluttet - den gang gik der 1½ time før vi fik strøm...!!!  (og så var Bent endda oppe i Receptionen efter en mand - som kørte med Bent tilbage... ja - her er det virkelig.: " Mañana - Mañana..!!!
Ligeså når man skulle ind og ud gennem Bommen - den gik først op når de inde på kontoret trykkede på knappen - og sad de lige i en hyggelig samtale - ja - så fik man lov at vente.. (trods de havde set os) vi kunne nemt holde flere minutter og vente på de havde "tid" at trykke på knappen..!  Ja - her er der "kulturforskelle"..
.    
Vores tid på Camping L´Alqueria var nu slut - og snart var vi igen på vej - mod Camping Bonterra Park - i Benicasim
   
  og igen er der Appelsinlandskaber så langt øjet rækker - kilometer efter kilometer - og i øvrigt er det også herfra Appelsinerne udskibes  
   
Bonterra Park er en meget stor - og yderst velordnet plads - med ALT.. fra VARME Badeværelser til Vaskemaskiner, fra Supermarked på pladsen (lidt luksus er det - for over gaden ligger et meget stort Mercandona - og 500 m længere henne ligger LIDL) så pladsen behøvede ikke at yde denne service..!) til Fitness  og indendørs Swimmingpool - og her er næste fyldt op - ganske få pladser tilbage - men vi var heldige at komme ind - og fik "en plads i Solen"...
   
Udenfor nød vi frokosten - senere lagde vi stoleryggene tilbage og fik et blund - det var dejligt - og søde beboere på "vores vej" - 7 englændere kom løbende da vi skulle skubbe campingvognen på plads - så det var nemt...!
Her er flest Englændere på Pladsen - nogle Franskmænd - og Tyskere - enkelt Svenskere og Hollændere - og så os...!
Eftermiddagen brugte vi til at handle lidt - dernæst rundt og se lidt på Byen - fin By - og så endte vi ved vandet (500 m væk) - her er meget nybygget - men det er der snart over alt ned langs Middelhavet - især Hoteller og Ejerlejligheder - det ene store flotte Kompleks efter det andet - men også privatboliger skyder der op over alt... jo - her sker noget..!
.    
Da vi ankom spurgte de hvor længe vi ville blive..?
Vi kunne ikke sige om vi ville blive 2 dage - 2 uger - eller 1 måned..??  Det var OK, sagde Receptionisten..!
Vi vil gerne lige "prøve" stedet først - og så også til Peñiscola og "lure" - for der ser spændende ud - men - som sagt "papir er taknemmeligt" det ved vi noget om efterhånden ...!
Vi ville vente til i morgen aften med at købe Internet - for i dag er vi trætte - og i morgen skal vi ud på en tur - så det bliver i morgen aften... (håber så det virker her...?? for nu ved vi der er mange Venner og familie der venter på at høre nyt - og måske er ved at blive lidt bekymrede, når de intet hører - og hjemmesiden heller ikke opdateres...!!
men - det er IKKE, hverken vores skyld - eller ligegyldighed...
  Dagen sluttede med et herligt bad i VARME rum - og så en god Film i tv...!  
. Motorvejsafgift fra Grau de Gandia til Benicasim .: 4,20€  
     
15.01.09 - Torsdag                  -       Benicasim   -    Peñiscola     -  kl.07. - 2,3 gr. - kl.10,30 - 16,2 gr
.    
Det var en flot morgen at stå op til - og her er meget stille på denne store plads som er "proppet" næsten til sidste Parcel - solen stod højt på en total skyfri himmel - så i dag ville vi ud at se lidt på omegnen.. 
  Først en tur til vandet en lille kilometer fra pladsen - her - som i det øvrige Spanien langs vandet - bygges der til stadighed nyt....  
   
  Ikke meget af det gamle, får lov at stå - men her er der "en lille klat"  
   
                             Et lille kig op gennem en af gaderne  
   
  fra Benicasim fortsatte vi ca. 50 km nord - via Torreblanca - og til Peñiscola  
   
Gennem tiden, har vi hørt en del om Peñiscola - som efter sigende, skulle være Azahar-kystens suverænt smukkeste By - (også et hastigt voksende feriested) og selve byen ligger meget yndigt på befæstet Klippefremspring i Havet - Borgen der omkranser selve den gamle Bydel er fra Tempelriddernes tid i det 14. årh. - så det ville vi gerne se...
Da vi nærmede os så vi Klippen på lang afstand - og en del små nabobyer kom vi igennem - med få kilometers mellemrum, så her var meget at se...
Da vi nåede lidt før den gamle bydel - vi kørte ad "Strandboulevarden" med "hele" middelhavet på den ene side - byer og bjerge på den anden side - blændet af Sol og sølvglinsende Hav, måtte vi ud og nærstudere dette betagende syn...
.    
Mange Campingpladser ligger her i området - også en ACSI-plads havde vi set - den måtte vi jo finde...!!
Og fandt den - !!
Var inde og tale med dem i Receptionen - fik nøgle til pladsen - og måtte gå rundt at se på forholdene...!!!
Jamen - hvor var der bare dejligt....!!!  Det er virkelig "Paradiset" - for os - så vi var ikke sene til at beslutte os - (endelig havde vi fundet den plads som kunne trække os endnu et par vintre til Spanien)....
Havde ellers talt om at det nok er sidste tur - vi vil ikke til Vilanova mere - har set hvad der er at se for os der - og de steder vi har oplevet længere nede (pladserne) er ikke velegnede vinterpladser - for os.. meeen - man skal jo ikke være Slave af sine beslutninger..?!!! - så med dette "fund" - ja - da kan det nemt være at "man har et standpunkt, til man tar´ et nyt"....!!!
Så vi bestilte et ophold her "fra i morgen" - og så skulle vi ikke bruge mere tid på at se noget af stedet og omegnen - for nu ville vi få god tid til det - så vi forlod stedet - og kørte tilbage til Benicasim...
Både ud - og hjem - kørte vi ad Landevejen - og sikke dog en vanvittig trafik..!!
Det må være "straffen" for at det koster at benytte Motorvejene - at man "tvinger" både hele den tunge trafik samt alle personbilerne, ud på landevejene..?
Så jeg kan ikke rigtig se fornuften i det med betaling..? 
I hvert fald ikke i Spanien.. !!  Eneste gode er, at vi kan køre på Motorveje uden at møde meget andet trafik - og når det går "vildt for sig" - så kommer der en "klump" på 4 - 6 Last-og privatvogne, og derefter er man igen "Palle alene i Verden".. (egentlig dejligt nok) men så er det til gengæld noget af en prøvelse at køre ad landevejene...!
     
Vi har godt nok fulgt med i Debatten om kørslen fra dette område og nedad - til Alicante og sydligere - om de oplevelser og de erfaringer Danskerne har (især dem der er "bosat" her i vintermånederne) hvor de mener at der foretages en "rådden kørsel - og at det er mod turisterne.." citat slut...!
Vores erfaring er nu at det er sådan der kører - Turister eller Spaniere - det er et fedt - for man kører lige godt 30 cm. bag den forankørende - om det er en Turist eller en Landsmand - man krydser ind foran - efter overhaling - drøner ud foran - uanset hvem der kører der - ! Det er blot Spansk kørsel...!
Vi er ikke en eneste gang blevet chikaneret (mere end andre) - og jeg vil ikke kalde det "chikane" - højst "uforsvarlig frisk kørsel"... sådan køres her bare... og har man kørt i det sydlige Italien - eller på Sicilien - så køres der sandelig også "anderledes" her - også anderledes end i det nordlige Italien...!!!
Ja - det er så vores mening og erfaring - og bidrag - til Debatten....
.    
Da vi kørte til Peñiscola, så vi en meget stor - og spændende "Butik" - som jeg ville ind at nærstudere på turen tilbage - og det gjorde vi så.... der var rigtig - rigtig - rigtig, meget.... (her tænkte vi på Gitte og Carsten..) 
Tilbage i Benicasim købte vi en "Internet-forbindelse" - vi ville uploade de dage vi ikke havde haft Net - men - men - det var stygt... nåede ikke meget på den time vi havde købt - normalt varer de få min. at opdatere - men da timen var gået cuttedes forbindelsen - og ikke alt nåede op...!
(det var endda en ny udbyder vi havde købt - for den første var så TOTAL umulig at vi ikke engang kunne logge på trods ihærdig forsøg den time vi havde...!!!
         Nu glæder vi os til at flytte til det "blivende sted"  
.    
.    
16.01.09 - Fredag -                .. Flyttedag - fra Benicasim til Peñiscola .. temp.kl.8.00 - 6,8  - kl.12.30 - 22,2
.                                     Afg, Camping Bonterra Park  
     Det er tidlig morgen - dagen er ved at gry - og vi er snart klar til afgang  
   
Som tidligere nævnt, er pladserne sydpå ret trange - og ikke nok med det - så er vejene smalle, så det kan være svært at svinge ind på parcellen - og altså er en Mover næsten et must - hvis man altså ikke lige kommer til steder hvor hjælperne er ved at falde over hinanden, for at hjælpe med at skubbe - som da vi kom hertil - og 7 Englændere sprang til... nu skulle vi snart af sted - så jeg håbede de var vågne, alle sammen..??
         Men jeg kunne jo hjælpe dem lidt på vej - ved at vække den første  
   
Pladserne er som sagt trange - men velordnede - og de stativer der ses her bruges om sommeren hvor det er nødvendigt med Skygge - så overdækkes hele denne store plads.. (og når de alligevel overdækker - så kunne de da lige så godt fjerne alle de træer som generer pladsstørrelser og adgang til og fra dem..?? - samtidig spares voldsomt meget vand - da der ligger vandslanger i hele Spanien om hvert eneste Træ..?!)  Nå - bare en strøtanke.....
Nå - men jeg startede med at banke genboen op - Englænderen i den store Autocamper - spurgte om han ville flytte sin Bil over på vores plads - når jeg kørte vores bil ud - for vi ville gerne afrejse..
"Jamen - det vil jeg da - intet problem i det - vil I også ha´ hjælp til at skubbe Campingvognen ud"..??
"Johh - Tak...??!  Det ville måske nok være rart..?!"...
Og da Pladsmanden så kom for at åbne El.skabet - så kaprede vi også lige ham - jeg flyttede vores Bil ud - Englænderen flyttede sin Bil ind - de 3 mandfolk baksede Campingvognen ud på den lille vej - alt mens jeg dirigerede "slaget gang" - og sådan kom vi fra Bonterra Park uden en skramme.....
.    
Så gik det ellers på vej ud af byen her - endnu i et adstadigt Tempo - med øjnene rettede i begge sidepejle - så vi kunne "ramme motorvejen - uden at ramme andet...(Jo..!!!  Det ER den rigtige vej til Motorvejen) og for enden af gaden her, skal vi skarpt til højre.................!!!
                      
  Og til højre kom vi - uden Mover - og uden skrammer - og lidt mere "luft"  
   
                              og snart var vi ude på landevejen  
   
     i flot solskin og med udsigt til den Hotelbelagte Kyststrækning i 8 km  
   
            og så kom vi på Motorvejen som snor sig gennem Bjergene  
   
Og snart var vi igen i Peñiscola, - efter en køretur på kun små 60 km - og vi valgte Motorvejen da vi havde Campingvognen efter - så er det langt det mest afslappende - contra Landevejen - og kun 4,20 € - herligt....
Vi henvendte os i Receptionen - sagde vi havde bestilt en plads fra i dag - og straks sagde Damen.:"Åh ja - De er måske Hr og Fru Skytte..? (Joh - det kunne/ville vi da ikke benægte) ja - men så er det Parcel nr. 43 De bestilte sagde Chefen - er det ikke rigtig..?!" (Joh - det var det da..?!)  "Jamen De skal være Velkommen"... (Tak for det..!)
Og snart var vi på plads  (denne gang med en venlig Tyskers hjælp..) ja - mon så egentlig den Mover alligevel behøves?
. Forteltet skal ingen "hjælpende Hånd" ha´- det klarer Bent på 12 min.  
   
Jeg har flere gange nævnt dette nemme fortelt - det vejer "ingenting" - koster ikke meget - og skal "ingen hjælp" ha´- 
og vi har fået nogle mails - med spørgsmål om Teltet - og jeg skal nok svare snart - men det er først i dag vi har fået "ordentlig NET" - så en af dagene hører I fra mig... til da er her lige et lille bevis på "nemheden"....
                                 nu skal det så bare "pløkkes" . .   
   
Flere campister - Danske - vi har mødt på denne tur har spurgt til det - fordi det intet vejer - og er nemt/hurtigt at stille op - og vi ser at rigtig mange Tyskere - Hollændere - og Englændere også har disse telte nu - også Autocampere bruges de til nu.....!  Det fås som dette - 2 fag - og i 3 fag også - det er ikke et vintertelt i den forstand - hvis man Vintercampere på Skisportsstederne - men det er dejligt med den ekstra plads - dejligt til overtøj og Fodtøj - samt at sidde "ude" selv hvis det regner eller blæser...!!!
Nu er jeg så a jour med "DAGBOGEN" igen - og vil takke for alle de dejlige mails og hilsener der er kommet til os de dage vi intet Net har haft - (her er så lidt personlige hilsener)
Else.: ønsker vi god tur og fest (og hilsen til alle) - Inga.: Dejligt at høre om din dag  - Heidi.: Vi blev meget glade for at høre fra dig - Gulle.: vi sender Linket til jer - Kirsten.: Ja vi ved - Gero - er Tekniker og førstemand (og god tur i week enden til jer) - Villy.: Det blev vi meget glade for at høre - Rune.: Tak for hjælpen - du havde ret.! - Jørgen.: Håber der blev lidt tilbage - til PC til dig..? (Tak for dine pæne ord) - Anni.: Nej - det var ikke tid der manglede - men Net - (det bliver bestemt bedre her) - men nok mest til at opdatere - for nu skal tiden bruges til en masse andet, kan du tro..
 her er der en del at udforske - samt er her Fitness der skal udnyttes - og så skal den blege hud brunes - og ellers skal vi bare nyde det - 
med cykle-og traveture - Solnedgange skal studeres  (nok ikke SolOPgange, mener Bent)
 
         
  Opholdet i Peñiscola kan følges ved et KLIK PÅ SIDE 4