Gode Venner på lang Rejse

Gode Venner på lang Rejse.: (efterår/Vinter 2010)

Vi er nok mange der kalder sig for.: "garvede Campister" . . men her kan I følge et hold - som vi er stolte af at kunne kalde for.: Vore Venner. . . !!!
De har netop forladt DK - og er taget på en - hvad jeg vil kalde - aldeles "anderledes Campingferie" end de fleste af os er vant til . . .
Det er med en DYB respekt at jeg her offentliggøre deres Rejsebreve - efterhånden som vi modtager dem . . så andre end vi får glæde af dem . . !
Vi ønsker GOD og VELLYKKET tur til Eva og Chr. - og glæder os til at følge jer på denne fantastiske rejse . . !!
Dette her er bare SÅ sejt , , , !!!

- Albanien - Grækenland - Tyrkiet - Istanbul - Bulgarien - (links til fotos findes nede på siden)

1) Rejsebrev	Netop startet.:
Kære familie, venner og bekendte! Så oprandt dagen hvor vi måtte af sted, så nu går det sydpå. Denne gang sydøst. Vi agter os til Albanien, Grækenland, Tyrkiet, Istanbul, Bulgarien, lande, byer vi endnu ikke har besøgt, så jeg har lidt kildren i maven, men Chr. har tjek på det hele, "det skal nok gå mutter" siger han, og det tror jeg så på. Vi havde pakket og var køreklar, så vi startede ved middagstid, vi skulle omkring Kolding City Camp. vi skulle have nogle papir checks, derefter kørte vi til camping Mitte, vi er ikke kommet så langt men er nu på vej. Tak for alle de gode ønsker om en god tur vi har fået. Vi ved jo ikke noget om, hvordan det bliver at komme på nettet fremover, men I hører nyt når der er mulighed for det.
2) Rejsebrev	Ned gennem Tyskland/Østrig/Kroatien (med div. "små problemer")
Kære familie, venner og bekendte! Så er vi kommet godt af sted på vores efterårs tur. Vi kørte videre den 5/10, sad i kø på motorvejen en time, hvor vi tilbagelagde 10 km. men vi har en god historie på dvd så det går. Vi overnattede efter 589 km. på en cc plads Den 6. kørte vi videre i fint vejr, temp. var oppe på 21° på et tidspunkt. Nær ved München havde de høstet humlen, men der var stadig solsikke marker og masser af majs. Vi krydsede grænsen til Østrig ved Salzburg. Vi har købt vignet til motorvejene. Østrig var igen meget smukt, denne gang klædt i efterårets farver. Vi kørte efter en plads vi har været på før, kørte en smuk tur op i 1749 meters højde, det koster lidt diesel men er det hele værd. Vi kørte 606 km. og var fremme kl. 15. vi startede kl. 7.15. Den 7. startede vi kl. 8.15, nu gik det igen syd over, vi var her i foråret, men naturen er ikke mindre køn nu. Skønt vi har vignet til veje i Østrig er der stadig betaling i de lange tunneler, - den længste er Karawankentunlen, der krydser grænsen mellem Østrig og Slovenien, men det gik støt og roligt syd på. Vi skulle tanke og så skete det der ikke må ske, Chr. tankede benzin på bilen, jeg opdagede det da der var tanket 33 l. så det var ikke så smart, dog var bilen ikke blevet startet, så ind i forretningen, betale for benzin (det er mange år siden vi sidst gjorde det), de havde forbindelse med et vejhjælpsfirma der kunne klare det hele, firmaet blev hidkaldt og transporterede bil + campingvogn til deres domicil. Det var den rareste unge mand der transporterede os, men det var 30 km den forkerte vej. Nå men alt blev ordnet på bedste vis, til alt held havde vi godt med €, så der var ingen problemer. Så skulle vi finde en c.-plads, vi havde en på GPSen, men her var lukket, vi spurgte om vej, og adskillige rare mennesker hjalp, det samme gjorde sig gældende 2 gange mere. Samtidigt var stormen tiltaget, jeg havde tabt masken for længst, jeg er rigtig bange når vi kører i stormvejr, men endelig ved en lille by Sibinj i Kroatien ved Adriaterhavet var der en plads der var åben, det er ikke den store luksus, tvært imod, men her er trygt og godt. Den 8. Jeg har overtalt Chr. til at vi bliver her endnu en dag, stormen raser stadig, men er dog ved at aftage her sidst på dagen, vi har kørt rundt i omegnen og op i bjergene, har købt hjemmelavet ”ko ost” - (den får jeg vist selv lov til at spise), og nydt solen, som har skinnet fra en skyfri himmel. I går aftes talte jeg med en lille dame som sad på sin madras på gulvet i toiletbygningen, hun sad med sin lille smarte laptop, hvorfra hun havde kontakt til sine børn. Hun var fra Irland, - nu bosat i England, hun var 61 år, var på vej fra Rom til Jerusalem på gåben, - hun havde et lille telt der vejede 1 kg. og alt kunne hun have i en rygsæk. Jeg foreslog hende at køre med os sydpå, men det ”kunne” hun ikke, - hendes pilgrimsfærd skulle foregå til fods, hun går ca. 20 km. om dagen og håber at være fremme i juni 2011. !! Jeg synes det er utroligt spændende at tale med mennesker der gør ting der er mig så fjernt, - hun havde haft et spændende livsforløb, men ikke altid nemt, - men hvem har det!!!!!!!!!!!!! Lørdag den 9. oktober. Nu skulle vi så afsted, kl. 8 var vi igen på farten, det var koldt og blev endnu koldere da vi kørte ind i landet for at tage motorvejen, - 2° var der på et tidspunkt, men det skred stille og roligt sydover. Vi tankede og kørte igen, pludselig holdt Chr. ind til siden, der var noget med vinduet i venstre side på c.-vognen - det over sengen, - var gået op i limningen, det er dobbelte vinduer, men det yderste hang og blafrede og det inderste var også gået i stykker. Chr. fik tøjret det hele så vi kunne køre til nærmeste rasteplads, her borede han 31 huller i begge lag plastic, fik sat lige så mange kabelbindere i, så nu kan hverken vand eller vind ruske vinduet af, (håber jeg) - hvad skulle vi gøre uden værktøjskassen og Chr.s tekniske snilde. Vi kørte videre ad vejen langs stranden til Dubrovnik, en plads vi har været på i foråret, turen var meget smuk, nu var der boder langs vejene med druer, figner, citrusfrugter og æbler - vi var nødt til at handle hos en af konerne som sad her. Vi er kørt gennem 21 tunneler i dag, jeg har det med at tælle. I morgen agter vi os til Albanien. N.B . . . første billedmappe - fra Tyskland til Montenegro ses her HER

3) Rejsebrev	Albanien er nået . .
Den 10. oktober kørte vi igen sydpå, vi havde nu kurs mod Albanien. Der var dejlig solskin. Tilfældigvis var vi ved grænseposten til Montenegro kl. 10.10, den 10/10 år 2010, - efter lidt snak fik vi stempel i passet og ønske om en god tur. Det blev det, vi sejlede over søen Skadarsko, og nu var vi så på veje vi kun husker fra vores barndom, grusveje, med huller og sving så jeg var ved at gå ud af mit gode skind, men ”hvad fatter gør” var igen det rigtige, ”det skal nok gå mutter” og det gjorde det. Vi kørte sammen med lastbiler, - underlige trehjulede køretøjer, - hestetrukne kærrer, - der var geder, - får og køer på kørebanen, så hastigheden var ikke for høj, men landskabet var smukt, skønt der var meget affald alle vegne, og mange ufærdige huse. Vi krydsede grænsen til Albanien, og nu var der igen dårlige veje, det var søndag, - så der var mange mennesker, - der var boder alle vegne, - i byerne var der megen leben, men skarndyngerne var svære at overse. Her i Albanien var der mange boder langs vejen, hvor man står og hænger halve kalve og får, desværre havde jeg ikke mere batteri på kameraet, så ingen billeder, men det så ikke ud som om det havde noget EU fødevare stempel, - jeg tror ikke ”den lille mand i den hvide kittel” fra levnedsmiddel styrelsen havde været tilfreds. Efter 9 timer og 339 km. var vi fremme ved vores Hotel camping som Chr. har korresponderet med hjemmefra pr. mail. Vi havde koordinaterne, men kunne ikke se pladsen, - da vi havde spurgt, igen tilfældige fodgængere, kom sønnen og guidede os til pladsen, - jeg vil sige jer - her kunne campister lære noget - eller føle sig mere ydmyge når vi er på de dejlige pladser, her er 2 franske toiletter, 2 håndvaske med koldt vand, døren kan ikke lukkes, der er 2 stikdåser på et træ, så vi kan få el. Vores nabo er Østriger, som er strandet her, fordi c.fatter har udleveret hans pas til nogle Italienere for 2 dage siden, men han slår bare ud med hænderne, vi foreslog konsulatet, ja men det koster jo!!!!!!!!!!!!!!! Pu ha c. fatter har mit pas, men østrigeren har ingen kone og der er ikke andre gæster på hotellet, så jeg håber ikke han giver det væk til andre. I dag den 11/10 har jeg vasket, dvs. c mutter har vasket, hun fandt en vaskemaskine under noget plastic her på pladsen, hun skulle nok vaske og hænge op, det værste er at det regner, så vi har 7 x dyngvådt undertøj hængende udenfor. Vi kørte en tur til byen Durres, vi skulle handle en smule, - der er meget politi, der er mange både unge og gamle der står på gaderne og det ser ud som om de ikke har noget arbejde. Jeg tror der er megen fattigdom, men folk er venlige, har håb i blikket og ranke rygge. Der er ikke påbud om styrthjelm her, så vi har ikke set en eneste med en sådan, - til gengæld har vi set far, mor og barn på en knallert, også i den forkerte side af vejen, men det har nok været for at undgå de værste huller i vejen. Vi regner med at ”gøre” Tirana i morgen. Kan I alle have det rigtig godt, vi prøver at sende personlige mails senere.
4) Rejsebrev	fra Albanien til Grækenland
Lige til en begyndelse vil jeg fortælle om alle de myggestik jeg har, mindst 40 på hver arm, og det samme i hovedet, jeg ligner et vulkanudbrud, (elefantmanden) siger Chr., - men han gør hvad han kan for at slå bæsterne ihjel, han er heller ikke undgået plagen, men mit blod er åbenbart bedre til myggenes brug!!!!!!. Den 12. oktober foldede Chr. markisen ud, - her trak han snore så vasketøjet kom i tørvejr, det havde regnet om natten. Vi kørte mod Tirana, - der er utroligt mange Mercedes biler - som vi fik fortalt, er det de eneste der kan klare vejene her, det skulle også være derfor der er skrot langs alle veje, for når den gamle svagere bil ikke kan mere, stiller man den fra sig - de fleste af vragene har nu hverken hjul, døre, eller motorhjelm, så noget kan jo nok omsættes i et eller andet. Det må vel betegnes som genbrug, - det kan man så ikke sige om andre ting, - i DK sorterer vi affald, her flyder det hele, - plastflasker, dåser, plastic, - der findes åbenbart ikke noget indsamlingssystem af husholdningsaffald, så hver skråning, vejkant og vandløb er dynget til med affald. Det er skræmmende at se på. I Tirana var trafikken lige så kaotisk som udenfor, man har en lidt speciel kørselskultur her, - det ligner lidt den syditalienske, - man skal ikke se bagud, men holde øje med det der er foran og til begge sider, jeg forstår det ikke, godt jeg ikke kører, men ind imellem kommer jeg med udbrud som Chr. studser over. I Tirana gik vi tur og så på livet, - der er boder overalt, - går man på fortovet kan man let komme til at træde på de udstillede varer, - fodtøj, snacks, ristede kastanjer, olie, frugt, grønt, honning, æg, you name it. Her var også et hav af mænd, - de stod i klynger - talte sammen, eller prøvede med en lille bod at tjene noget, - jeg tror det er de mænd der er vokset op under systemet, - her måtte man ikke tage et personlig initiativ, - er man vokset op med det, kan man jo ikke pludselig finde ud af at tage initiativ, - lægge planer, - lave struktur på en tilværelse der før var planlagt ”ovenfra”, - og samtidig er der åbenbart megen arbejdsløshed i landet, - men kan de så ikke bare rydde op, - samle skrald eller lignende, ? men det er nok utopi. Vi var på et tidspunkt uden for en skole - og børnene ville gerne fotograferes, - de var rigtig pænt klædt, søde, og lærte engelsk fra 5. klasse. Vi handlede, tingene er billige, men indkomsterne er nok også små. Den 13. oktober kørte vi mod Kruja, - byen hvor nationalhelten - Skenderbeg - trak sig tilbage ,efter han havde jaget tyrkerne ud. Det var igen en smuk tur, men vejene er ikke gode, - der var ingen af GPSerne der kunne vise vej, - men så var der skilte, vi fandt byen. Igen mange mænd på gaden i store klynger, - og da vi nærmede os borgen, var der alle steder mænd der vinkede os ind - vi kunne parkere på deres lille plads - eller i deres gård, - og så står jeg af, det tør jeg ikke, så vi kom aldrig ind på slottet, - ikke længere væk fra bilen end den altid var i syne. Men vi har mange billeder fra byen og omegnen. Vi har tanket diesel, til 135 Lek/ liter, - 135 Lek = 1€ så det er billigt. Vores nabo - Østrigeren på pladsen - vil i morgen prøve at komme til Italien på italienerens pas, - italieneren er åbenbart kommet til Grækenland på Østrigerens pas.? Den 14. oktober havde vi pakket alt sammen, fik betalt - og jeg fik mit pas retur, så vi kunne køre videre. Nu gik turen mod sydøst - gennem Elbasan, - stadig mange betjente, hestekøretøjer, gamle koner der trak en ko, et får eller en hest, høns og kalkuner overalt, og magre herreløse hunde, - vi havde nær fået en høne, men heldigvis undslap den. Vi var nu kommet i bjerge, - smukt landskab, - men der var intet autoværn, så det er måske ikke noget for dig Jutta.?! (NEJ, Eva - der har du nok liige fat i noget af det HELT rigtige. . !! :-)) ) (hilsen Jutta) Da vi kom til søen Liqen i Ohrit, som danner grænse til Makedonien, følger vejen søen et langt stykke, - her var der også gang i boderne, - vi så kun mænd her, men det var måske fordi det var fisk der blev solgt, - der var megen aktivitet på søen, - og de var meget emsige for at sælge fiskene, - helt ud midt på vejen og svinge med fangsten, - vi købte ikke, - Chr. mente ikke han kunne lide deres ferskvandsfisk. NB. . 2. billedmappe - Se alle billederne hertil Her Kl. 13.30 var vi ved grænsen til Grækenland. Her var der 2 rigtig lange køer af biler, - men vi blev vinket bag om det hele, - det viste sig der var særlige regler for indbyggere fra et andet EU land, - Chr. gik til en luge med pas og bilpapirer, - efter lidt tjek af nr. plade kom han tilbage med ønsker om god tur - og 5 valnødder. ! Nu var vi på E 86, - ikke for god i starten, - men senere blev det den flotteste nye motorvej, hvor der var lige så meget trafik, som når vi nordenfjords er på vej til Hjørring. Jeg havde sat koordinaterne på c pladsen på begge GPSer, - men da vi nærmede os Kalampaka, endte de ikke samme sted, - jeg valgte at guide efter computeren, - det skulle jeg ikke have gjort, - så vi fik set det meste af midtbyen, med meget snævre, ensrettede gader, - men også det klarer Chr. i stiv arm, - det er mig der bliver hys. Vi kom dog på rette spor og blev modtaget af c fatter, - da var kl. 17, - men da GR er 1 time foran os var den 18 lokal tid. Her stod blank vand over det hele, - Chr. fik våde fødder, - faciliteterne er grimme og snavsede, varmt vand fra 8-10, - men vi har besluttet at bide tænderne sammen og tage 4 overnatninger. Den 15. oktober. Efter morgenmad og bad, gik turen til Meteora, - vi kan se bjergene fra c pladsen. Min søster og svoger har anbefalet stedet, - og jeg skal love for vi blev ikke skuffede. Det er et bjergmassiv, der rejser sig 300 meter lodret op, - store floder og vandmasser har skyllet alt materiale væk omkring dem, - og på toppen af bjergene har man i 1300 tallet bygget klostre, - 7 i alt, - fra et lille et til kæmpestore. Nu er der køreveje næsten op til alle, - dog er der et enkelt kloster man skal hejses op til, i et net, - det ”behøvede” vi ikke at se nærmere på. Der var en del turister, - så godt det var udenfor sæsonen. Igen en oplevelse som er hele turen værd. Den 16. oktober. I går var det munke og nonner der fik besøg, - i dag skulle det så være de gamle græske guder, - vi ville en tur op på Olympos. Der var 120 km. til bjerget, - og med det løse endte det med at vi kørte 280 km. i alt, - men igen en naturoplevelse af de helt store. For det meste var der gode veje, - men i de små landsbyer står det ret skidt til. I lavlandet var der en del kreaturer, - her var der Vinavl, - man dyrkede tobak, som var høstet, men som var hængt til tørre på stativer med plastic over. Længere oppe var der enorme Fåre – og Gedeflokke med hyrder og hunde, - der gik køer og heste på utroligt stejle skråninger, - og bedst som vi kom kørende var 200 får på vej over vejen bag næste hårnålesving. Der var mange dyreefterladenskaber på vejene. Da vi nåede op i 1800 meters højde kunne vi ikke køre længere i bil. Her var der militærvagter, pigtråd og bum, - en soldat forklarede os at det var militært område, - men vi måtte gerne gå gennem lejren til toppen, - der var 7 km. hver vej, - vi skulle være nede inden kl. 20, - der var 10° og diset deroppe, (rigtigt, der er koldt på toppen) så vi sagde nej tak, - men fik en god snak med soldaten. Nede var der igen solskin og 21°. Vi var ved receptionen i aftes, - konen er skolelærer, - så vi fik svar på mange af vores spørgsmål. Den 17. oktober skriver vi og sender mails ved receptionen, - hviledag. Ha det godt alle sammen, vi høres ved. Knaus Chr. og Eva. N.B. 3. billedmappe - se alle billederne hertil HER
5) Rejsebrev	Hilsen fra Grækenland
Rejsebrev nr. 5 efteråret 2010. Stadig den 17. oktober. Det regnede det meste af natten, morgen 12° og midt på dagen 21° og høj sol. Dagen var dømt til hviledag, - kun skulle vi handle lidt, - sende mails og pakke sammen så vi kan komme videre i morgen. Vi havde dog ikke taget højde for at det er søndag, så da vi var i Kalampaka var alt lukket - undtagen cafeer og souvenir boder, - dem var der til gengæld mange af. Det så ud som om mændene på cafeerne fik kaffe og nogle gevaldige geveneser, - det er måske fordi det er søndag. Et par kasketter råbte på Chr. så de kom med. Det er en speciel by med Meteora klipperne som kulisse. Vi må se hvad vi har i reserve som kan bruges til aften, - dem der ved hvordan vi ser ud, ved at en fastedag ikke tager livet af os. Chr. har hver morgen set en salamander i en vaskekumme på toilettet, - i dag fik han billeder af den, - jeg har også set den live, - når den bliver forstyrret smutter den gennem afløbets 7mm huller, - jeg tror den overlever, fordi der MEGET sjældent kommer rengøringsmidler eller afløbsrens ned til den, - og det er jo godt for den. Den 18. oktober. Vi forlod Kalampaka Meteora kl. 9 med kurs mod Athen. Vi tjekkede mail på vej gennem receptionen. Nu var vi igen på farten, - skulle sige farvel til dette spændende område, - det blev i gråvejr, - og som lovet blev det regn fra middag. Vi kørte på E 65 og E 75 - fine veje, - men der blev også skiltet med, at 75% af udgifterne var betalt af EU midler, - trods det betalte vi lidt for at køre visse steder, - ikke meget 6.50€. Udenfor de store byer var der rigtig meget slum, - det lignede grangiveligt sigøjnerlejre (romaer), som vi har set dem i Rumænien og andre lande. Vi så høstede bomuldsmarker, store oliven - og frugt plantager. Vi nåede frem i god behold kl. 14, - vi fandt c.pladsen som ligger 17 km. nordøst for Athen, - vi havde talt med andre der har været i området, og fået at vide at Athen er dyr, - men denne plads skulle være en af de billigere, - det kan så diskuteres, - men i forhold til 45€/nat er 29€ jo billigt, det er med strøm, bad og internet ved receptionen, - så vi overlever. Forholdene er ok for os. Den 19. oktober. SÅ skulle vi til Athen, bussen går lige udenfor c.pladsen til metrosationen, - uden noget særligt bøvl fandt vi ind til Sintagma pladsen, - med parlamentsbygningen, det gamle kongeslot. De grækere vi har været i kontakt med, er utrolig hjælpsomme, - ser vi rådvilde ud, spørger de om de skal hjælpe. Nu skulle vi til Akropolis, - noget af det vi kan huske lidt om fra ”oldævl”, - det blev en stor stor oplevelse, - jeg hverken kan eller vil fortælle om alle de gamle smukke ruiner, søjler og bygningsværker, som har kostet utrolig megen sved for 2500 år siden, - jeg vil dog gerne fortælle en lille anekdote, som randt mig i hu, da Chr. og jeg fandt en bænk i skyggen, - tog vore madpakker frem, - og da vi næsten var færdige, sagde manden, - en vagt som havde siddet ved siden af os hele tiden, - at vi ikke måtte spise her, men det var ok. Så kom jeg i tanke om vores gamle lærer Hr. Shaumann, - som fortalte om da han første gang i sit liv gik rundt på Akropolis, fuldstændig fascineret af atmosfæren og tryllebundet af at være på ”stedet”, - havde hørt en dame fra et dansk rejseselskab spørge om man ikke kunne få noget kaffe, - han var knust, - og hvis han fra sin himmel så os med madpakke, ville han rotere i sin grav. Benene bliver altid trætte før øjnene, - vi tog hjemmefra kl. 9 og var tilbage kl. 17, - har set meget men ikke nok, så vi finder ind til byen igen inden vi tager herfra. - Endnu en dejlig dag er til ende. NB. 4. Billedmappe klar -79 nye Fotos fra Pladsen Athen - Akropolis HER Den 20. oktober. Efter noget tøjvask, tog vi bilen og kørte mod sydvest - til Elefsina, - det der engang var det helligste i Grækenland. Trafikken på de ellers udmærkede veje er et kapitel for sig, - som Chr. siger: ”Deres færdselsregler er kun vejledende”, - mange kører over for rødt, hvis der er et lille ophold i den tværgående trafik, - fodgængere går over for rødt i hobetal, - motorcyklister uden hjelm, - sik-sakker sig frem med høj fart på 4 sporede motorveje, - i rundkørsler skal man holde tilbage for trafikken der er på vej ind, - godt vi fandt ud af det, - og der er meget trafik, - til gengæld har vi ikke set en eneste færdselsbetjent. Nå, men vi gik rundt og så på ruiner, - vi så ingen hvide liljer men mange knækkede søjler i 25° varme. Tilbage på c pladsen var tøjet tørt og der kunne blive tid til hygge udenfor. Den 21. oktober. Så var det igen tidligt op og på pletten kl. 9.30, - med bus og metro, - vi er blevet helt ferme til at skifte, men der er jo også mange analfabet symboler at gå efter. Vi har kort over metrosystemet, så det går fint. På Sintagma pladsen så vi vagtskiftet ved den ukendte soldats grav, - stedet bevogtes af de tidligere kgl. livgardister, - jeg kan huske de ”spøjse” soldater med en stor kvast på træskoene, - plisseret kilt, - hvide strømpebukser, - kvaster om benene og en laaang kvast i huen, - fra tiden omkring Anne Marie og Konstantins flugt fra Grækenland. Deres gangart er meget speciel og det er festligt at se på. Så gik turen via national parken med en lille zoo, til Olympieion. Det tog ca 700 år at bygge Grækenlands største tempel for Zeus, - det blev færdiggjort af Hadrian i år 131 efter Kristi fødsel. Der står stadig 15 søjler tilbage, - men at være på stedet giver et indtryk af hvor enormt det har været. Vi så flere oldtidsminder, men så var det også tilbage til nutiden, - med trætte fødder - og igen med metro og bus til c.pladsen. Der har været 23° det meste af dagen med en let vind, - perfekt til vores formål. Nu forbereder vi os på at skifte bosted, - vi kunne bruge måneder her, - men det gør vi ikke, så nu kører vi mod Peloponnes. Mange hilsner fra Chr. og Eva. NB. 5. billedmappe - sidste fra Athen - de 99 fotos kan ses HER
6) Rejsebrev	Afrejse Athen - videre i Grækenland
Den 22. oktober 2010. Nu gik turen så fra Athen mod Peloponnes, - men først skulle vi afregne med C.mutter.: 4 nætter til 29€/nat =116€, - da Chr. bad om en kvittering, skulle han betale 132€, - er der mon noget med sorte penge!!!!!!!!!! Vi ved det ikke, - vi er ikke for gode, - fik ingen kvittering. Det blev en god tur, hvor jeg havde glædet mig til at se Korinther kanalen, - men da den kun er ca. 25 m. bred var vi ovre på et split sekund, - men vi kommer tilbage, - måske uden c vogn. Vi var nu kommet til Peloponnes. Det blev en meget smuk tur, - skønt der stadig skiltes med EU støttede motorvejbyggerier , var der betaling af 15€ for at køre turen, - nå pyt. Der er meget frodigt her, - store citrusplantager, - jeg garanterer for at appelsinerne bliver modne inden jul, - til dem der kan lide oliven, ser høsten ud til at blive god, - og så til sidst.: det er her man laver korender, - druerne var plukket - og er nok lagt til tørre, - så den sur-søde sovs er også hjemme. Det var en dejlig C.plads vi kom til (Jutta har lovet at formidle de ting vi har skrevet om C.pladser videre til interesserede) - her er alt hvad vi behøver, - og rent og pænt, til 15€/nat med el, bad og internet på pladsen. Da vi havde tjekket ind, ville vi gerne finde en turist Information, (der står en del i "Turen går til ---", men jeg skal vide noget om egnen og stedet vi er på) - i receptionen sagde de at der var en i Tolo - en nærliggende by - vi fandt Tolo, - men hvor var Info. så, ? I et kryds stod to damer, vi holdt ind, tændte katastrofeblinket og spurgte, - den ene kunne engelsk, - vidste ikke rigtigt - men så kom en 3. dame, - hun vidste der var en Info, men ikke hvor, - hun havde imidlertid en veninde som var ansat på en anden turist Info, - så hun ringede, - veninden svarede ikke på kontoret, heller ikke på hjemmenummeret, men på mobilen var der bid, - da hun havde kontakt stak hun mig mobilen, - jeg talte med veninden, som vidste hvor turist Info lå, - nu vidste den adspurgte også hvor det var, - hun ville køre og guide os frem - hun sprang op på sin knallert - (uden hjelm) - vi kom frem, blev introduceret i Info,- hvis det ikke er så man kan få tårer i øjnene ved jeg ikke hvad der kan give det, - det er for øvrigt ikke første gang, jeg bliver rørt over alle de spændende ting vi ser og oplever. På hjemvejen ville vi køre ned til stranden, - der var een autocamper - og den var fra DK. Den 23. oktober 2010. Vi havde besluttet at skulle se nærmere på Mykene, - også noget vi har hørt om for mange år siden, - vi fik hjælp af internet, - "Turen går til..." - og hukommelsen. Det var igen storslået, - som jeg ikke kan gengive, - men vil man vide mere, findes der mange kilder. Jeg vil hellere fortælle om vore oplevelser. Jeg havde sat Mykene ind på GPS og computer, - vi fulgte skiltningen, - men alligevel gik det galt, - eller godt - alt efter temperament. Set i bakspejlet ville jeg ikke have undværet turen, - men i øjeblikket var jeg ikke hele tiden glad. Vi kom på afveje. Kom helt derud hvor ikke engang mågerne vender, - de har aldrig været der. Vi kørte ad de mest horrible hullede bjergveje, - der var dog stadig skilte til de arkæologiske fund, (det var åbenbart for vandrere) Vi mødte på vores tur en snakkesalig fårehyrde, - han gav hånd, - fortalte en masse som vi ikke forstod en pind af, før han lavede rygetegn, - hvor blev vi kede af at vi ikke havde en cigaret til ham, - han var hele turen værd. Vi kunne fra vore bjergveje se over på seværdigheden, - men der var en slugt vi skulle forcere, - tilbage igen, - og nu var vi sammen med alle de andre turister. Efter 3 timer og megen kultur gik turen hjemad mod C pladsen, - vi skulle dog handle lidt på hjemvejen. Vi kørte til Nafplion hvor der også er mange oldtidsminder, - og en venetianske borg ude i havnen, - byen har for øvrigt været hovedstad. Der var dog ingen supermarkeder, - vi ledte på GPSen men lige lidt hjalp det, - derfor spurgte jeg en tjener udenfor en Rest. - han stod åbenbart ikke for de daglige indkøb, - men det gjorde en kvindelig kollega i receptionen, - hun fandt kort til os, - tegnede ind, - og 3 km. på vejen hjem til C.pladsen var der den fineste Carrefour. Jeg er benovet over al den hjælpsomhed vi møder. NB. 6. Billedmappe - 104 billeder - flytning til den nye plads - og turen til Mykene/Nafplion HER Den 24. oktober 2010. Vi kørte tværs over halvøen Argolis, til Epidavros, - hvor Æskulaps var læge, - han kaldte en af sine døde patienter til live, - og blev derfor guddommeliggjort af Zeus, - man har fundet rigtig mange minder fra 300 f. Kr. - hvor stedet fik ry af, at næsten alt kunne helbredes her, - den dag i dag er Æskulaps, stadig lægernes symbol. På stedet er et meget stort og imponerende teater med plads til 14.000 tilskuere, - der opføres stadig græske tragedier her et par gange om året, - der er også nogle sportsdage her hvert år, - der arbejdes meget på at renovere og genopbygge. Da vi var på amfiteateret stillede 4 mennesker sig op midt på scenen og sang noget fra La Boheme, - skønt vi stod 60 m oppe kunne vi høre hvert ord, - det gav gåsehud, og der blev klappet. På hjemvejen prøvede vi igen at komme ind i en kirke, - de har alle været lukket, - på et tidspunkt må det lykkes. Den 25. oktober 2010. Vi ville til byen Argos, her skulle igen være et spændende museum, - byen ligger 30 km. mod nord. Vi kørte langs bugten, - og da vi var i Nea Kios, kørte vi ned på havnen. Her var der boder og vægte under halvtag ud for hver båd, (mindst 25 stk.) vi var nok for sent på den, der var ikke mange fisk tilbage, der var dog nogle blæksprutter og andet, - een var ved at tage skindet af blæksprutte- armene. Vi fik opskrift på hvordan man tilbereder blæksprutterne, men vi takkede pænt nej til tilbuddet. Så var det videre mod byen, - her var et museum der skulle have besøg. Vi kørte rundt i midtbyen, med det kaos af trafik der hersker her, - skal man noget uden for bilen, sætter man katastrofeblinket til, - forretter sit ærinde, - køen man har forårsaget, kan i mellemtiden være vokset over flere tilstødende gader, - så alt står stille til føreren er tilbage og igen kører, - det er meget specielt. Vi fandt en p plads, - hen til museet, - som jo havde lukket fordi det er mandag. Vi kunne se en borg ruin på en bjergtop, så måtte den jo have besøg. Her var en formidabel udsigt over byen, til bjerge og havet. Det viste sig at være en byzantinsk fæstning fra 1100 tallet. NB. 7. Billedmappe - 81 stks - kan ses HER På pladsen her er der mange katte, men der er en 5-6 stk. der holder til hos os. Da vi kom hjem i dag var der 4 på trappen og et par stk. på bordet, vi har ikke fodret dem, - vi har faktisk jaget dem væk, - men da vi kører i morgen, har vi givet dem vores levninger fra aftensmaden, - og de var godt nok sultne. Vi regner med at køre til Delfi i morgen, med ophold ved Korinther kanalen. Vi takker meget for alle de mails vi har modtaget, dejligt at høre at alt ”næsten” er som det skal være, vi fik dog en mail der fortalte at der var udsigt til sne og slud i DK, det er lige tidligt nok. Nu vil jeg ikke gøre nogen kede af det, - men her har vi ikke kunnet komme under 10° om natten og ikke højere end 22 – 25 ° om dagen. Kan I have det rigtig godt, pas godt på jer selv og hinanden. De kærligste hilsner og Knaus fra Chr. og Eva (Ja ja, Eva. . . hvor er det altså bare synd for jer at I nu går glip af de smukke efterårsfarver her er - nu går der et helt år, inden I kan få dèn oplevelse. . . synd synd. . men jeg kan da samle lidt blade i forskellige farver, til jer . . :-)) )
7) Rejsebrev	De sidste dage i Grækenland - næste stop "ISTANBUL"
Den 26. oktober 2010. Det blev en værre nat, - kl. 22 var der store bølger på havet, og der var virkelig storm. Vi ville jo videre den 26, - men kunne blive nødt til at ændre planer, - heldigvis bestemmer vi selv hvad vi vil. Det var rigtig uvejr, torden lyn og meget regn. Da vi stod op kl. 6, var der vindstille og 14°. Det blev igen en smuk tur, citrusfrugterne bliver mere og mere modne, - det er flot med alt det gule i de grønne træer - der er ikke meget efterårsløv over det men vi har lovning på blade i forskellige farver når vi kommer hjem. (Tak Jutta). Starten på dagens tur, gik lidt i kage, - jeg fik ført os gennem 2 små landsbyer, - spejlene blev klappet ind, - så kunne vi lige snige os igennem. Vi kom helskindet ud på motorvejen, - og så gik det støt og roligt til Korinther kanalen, som altid har stået for mig som noget unikt, siden jeg hørte om den i skolen, - det blev også så stor en oplevelse at der igen måtte knibes en tåre ,- endnu engang hele turen værd. Ingen problemer med at finde en p.-plads, lige ved den gamle bro over kanalen. Turen gik videre - stadig i solskin - og vi nåede Chrissa camping - 8 km. vest for Delfi ved 15 tiden. Der var dog en by vi skulle gennem hvor der igen ikke var meget plads, - ved et sving, var vi først i rækken, - rundt om hjørnet kom en bus, - og nu måtte der bakkes, - der var en lang kø efter os, - jeg gik ud for at se om nogen havde forladt bilen og sat katastrofeblinket til, (sådan parkerer man her, i 2. eller 3. position, hvis man har et ærinde), men hele køen bakkede, - bussen kom forbi, - efter den et par store lastbiler, - og så kunne vi komme videre. Det sidste fra i dag bliver at Chr, hurtigt men sikkert undgik at påkøre en landskildpadde som krydsede vejen, - de er fredede her - og dækkene har vist ikke godt af skjoldet!!!!! Desværre kunne vi ikke stoppe og tage billeder, - det var en skam. NB. 8. Billedmappe med den flotte tur til Delfi - og stop ved Korinther Kanalen kan ses HER
Den 27. oktober 2010. Nu gjaldt det Delfi. Vi har læst, - været på nettet og Googlet, - netforbindelsen er for øvrigt god her, - 3€ for al den tid vi er her. Vi kørte til byen og turist Info, - vi blev igen serviceret til ug, - men da vi skulle til de udendørs sysler stod det ned i stænger, - vi handlede - hævede penge, - var ved en nærliggende havn men - når det regner ser alting anderledes ud. Tilbage på C.pladsen, er vi ved at planlægge vores videre færd. Vi håber på tørvejr, så vi kan få et svar af oraklet,- Pythia må da kunne sige noget om vejret.
Den 28. oktober 2010 Så indtraf miraklet, vi kom til oraklet i Delfi. Havde jeg bare hørt lidt bedre efter i oldtidskundskabstimerne. Vi kom til museet, - her kunne så en del genopfriskes. Så ud i naturen og se på ruiner. Jo længere vi gik op ad bjerget mod Apollons tempel, - teateret, - og øverst oppe sportsarenaen, - kan jeg godt forstå at Zeus erklærede området for verdens navle. Efter myten slap Zeus to ørne fri fra hver sin ende af verden, - deres veje krydsedes over Delfi, som så måtte være jordens midtpunkt. Det er en utrolig smuk tur, - udsigten over bjergene og det antikke Delfi - er enestående. Der var orakler mange andre steder i Grækenland, - men dette blev snart det mest berømte, - der var noget med dobbeltheden i svarene, som kunne tilfredsstille alle. Der er den gamle historie med kong Krøsus der spurgte om han skulle gå i krig mod Kyros af Persien, - han fik det svar, at i så fald ville et stort rige gå under, - det var også rigtigt, - desværre for Krøsus blev det hans rige. Vi har igen været på steder som er hele rejsen værd. Der er også en anden historie om den 28. oktober, - det er nemlig national helligdag her i landet, - da vi spurgte fik vi det svar, at den 28. oktober 1940 prøvede Mussolini med italienske styrker at besætte Grækenland, - italienerne blev slået tilbage og det er det man fejrer. (Det hedder NEJ dagen). Vi kørte til kirkepladsen - højttalere fortalte at der var gang i gudstjenesten - og præsten havde meget der skulle ud. Senere var jeg inde i kirken, - fik ingen billeder for folk sad stadig derinde og snakkede gemytligt. Nu stimlede skolebørnene sammen på pladsen, - drenge og piger havde hvide bluser, - pigerne små mørkeblå nederdele - og drengene blå bukser. Senere var der optog gennem byen med orkester - og børnene lagde blomster for de faldne i opgøret med italienerne. Det har været det dejligste vejr, - omkring 17 – 19°. Vi har betalt - og regner med at køre i morgen tidlig. Jeg spurgte C.fatter om jeg kunne købe en appelsin af ham, - jeg ville selv plukke den i et af hans træer, - jeg måtte gerne plukke, men skulle ikke betale.
Fredag den 29. oktober 2010. Turen gik nu mod nord og siden øst, - Solen har skinnet. På et tidspunkt var vi 900 meter over havet og der var 5°. Nede i lavlandet 12 – 15°. Det meste af tiden kørte vi langs kysten, - vi var tæt på Olympos 20 km. i fugleflugtslinie, - der var ingen skyer for toppen, så nu kunne vi se sneen deroppe, - det var vi jo afskåret fra da vi var der. Vi kørte 515 km. - men det var på fine motorveje, - med EU tilskud - og derudover 32.10€ i tilskud fra os. Vi var fremme kl. 15, - det er en stor plads som ligger smukt ned til havet, - men det ER GODT NOK UDENFOR SÆSONEN. Her er snavset, - vandhanerne kan ikke lukkes, - der er nedfaldne blade overalt, - der ser ud som om der er nogle fastliggere, - men de er her ikke nu, så kattene - 10 – 15 stk. - har kun os at plage om mad. Vi må med skam melde at vi er sprunget over Thessaloniki, - munkerepublikken Athos, - som kun er for mænd over 18 år, - man skal have specielt besøgsvisum, så den gik ikke.
Lørdag den 30. 0ktober 2010. Det var lidt køligt i nat, men ellers har dagen budt på høj sol. Temp. kan dog ikke komme over 15°. Vi kørte til Kavala, som vi bor ved. Der er en kæmpeborg, - en mægtig akvædukt, - og et lørdags torv der vil noget. Samtidig er trafikken så horribel så jeg ikke kan beskrive den. Vi er dog indtil videre kommet helskindet gennem det hele, - så vi håber det fortsætter. I morgen agter vi at sige farvel til Grækenland, - vi har ”kun” været her 16 -17 dage, - har set for lidt, - og samtidig har vi set og oplevet utrolig meget. Nu sætter vi kursen mod Istanbul. (Igen noget jeg ikke troede jeg skulle opleve, - men nu sker det;-))))) I ønskes alle en god november, - og husk nu at få havemøblerne stillet tilbage sammen med uret!!!!!!! Mange hilsner fra Chr. og Eva
8) Rejsebrev	Tyrkiet - Istanbul
Rejsebrev nr. 8. Søndag den 1. november. Nu havde vi besluttet at vi skulle videre - starten var god - men da vi kom til Kavala, ledte GPSen os ind gennem midtbyen - det blev en lystig tur - smalle gader - men renovationsvognen banede vejen for os - det tog til gengæld noget tid, for der var rigtig mange - (faktisk 18) - skraldespande der skulle tømmes, og ingen muligheder for at overhale. De unge mænd var hurtige - og vi fik mange vink og nik - jeg fik også taget billeder. Tilbage på rette spor, var det lige ud ad landevejen til vi kom til grænsen til Tyrkiet. NB. Se Billedmappe nr 9. (125 stk`s) som viser Kavala - C.Pladsen og hele turen til Tyrkiet HER Kl. 11.15 var vi ved grænsen - den første post var GR - her skulle de se pas - den næste også GR - skulle også se papirer på bilen - nu var vi så i ingenmandsland - her var der toldfri forretning, der var dog ikke noget billigt at købe her, vi handlede dog lidt. Videre til den Tyrkiske side - her fik vi stempel i passet - ved næste post manglede der et stempel i Chr.s pas, fordi han står som ejer af bil og c vogn - nu skulle vi lave en U-vending - køre tilbage til det foregående toldsted - her fik han et stempel, og nu kunne vi komme videre - så var der også gået en time, alle var flinke, men jeg får lidt ondt i maven, hvad nu hvis ???????, Der var 15° ved indkørsel i Tyrkiet. Så gik det støt og roligt mod Istanbul. Der ser lidt mere fattigt ud her - men knap så snavset - vejene er dårlige - og mange steder MEGET dårlige - vi har set flere hestekøretøjer. Vi havde koordinaterne på c pladsen - så ingen problemer - men 2 km. før pladsen var vejen spærret af vejarbejde - hele sjakket kom og forklarede, pegede, og ville hjælpe, men vi kan ikke tyrkisk og de kunne ikke andet, så det var med tegnsprog, og tegning af ruten - det viste sig dog, at da Chr. havde vendt kareten, hoppede 2 fyre op på en knallert og ledte os i hvert fald 5 km. - til vi var ved pladsen, - vi takkede og gav hånd. Da vi kom ind på pladsen blev vi mødt med håndtryk af Ismet - som også ”kun” kan tyrkisk - vi blev anvist en plads og nu fik de 3 gutter sig en gevaldig snak. Vi er de eneste på pladsen - vi kan ikke tale med C.fatter - så det er lidt ærgerligt. Mandag den 1. november 2010 I dag ville vi i banken - vi er nødt til at have lidt af den lokale mønt. I banken fik vi at vide at 1 LT = 1,94€ - så ville vi hæve 50 Tyrkiske Pund - det viste sig det skulle have været 1€ = 1,94 LT - så 50 LT er så = ca 200 dkr. Det kommer vi jo ikke langt med - vi håber vi kan betale med Master eller Visa. Vi holdt ind til en af de utallige frugtboder langs vejsiden som solgte citrusfrugter og meloner - jeg købte en honningmelon og grapefrugt og andet - han lagde tingene på vægten - 2 lodder på - men det passede ikke helt - så kom der også en sten op til lodderne - og der var ligevægt - det blev 5 LT - jeg protesterede ikke - men det var åbenbart for meget for jeg fik en melon mere. Vi gik tur på en lille gågade - der er rigtig mange skopudsere - en af skopudserne fik øje på Chr.s træsko - som inden afrejsen var udsat for hans nyindkøbte buskrydder - der er ikke overlæder tilbage på halvdelen af begge træsko - fra starten var de sorte - men nu er snuderne hvide - det mente pudseren han kunne gøre noget ved - men Chr. takkede nej. Vi skifter nok pladsen her ud med den anden der er i nærheden - på den anden er der netforbindelse - og det skulle være lettere at komme med offentlige transportmidler til Istanbul. Tirsdag den 2. november 2010. I dag kørte vi de 36 km. til en anden c plads - det er den korteste tur med C.vognen, vi har haft på turen. Denne plads er simpelthen så grim og snavset - toiletter og bad er under al kritik - men her er liv - og vi har den smukkeste udsigt over Marmarehavet - så må vi slække lidt på hygiejnen. Vi er jo ikke kommet til Tyrkiet for at sidde alene på en C.plads. Vores nabo er englænder, som bor her 5-6 måneder om året - kan sproget og er tolk for pladsmanden. Pladsmanden halter lidt - har kone og en søn - men englænderen kalder ham ”the ugly man” - de fisker sammen og der snakkes meget. Vi har været i et nærliggende supermarked - jeg synes godt nok man holder nogle gode priser - men indkøbsvognene bugner heller ikke her som når der handles i Bilka. NB. 10. billedmappe (110 fotos) viser ovenstående fra Landskab og Pladserne - klik HER Onsdag den 3. november 2010. Vi er ikke til storbyer - Istanbul er Europas største by, med 10.000.000 indbyggere når man regner dem med der bor på østsiden af Bosporus strædet - men det skal jo prøves. Vi har gennem venner - og da vi igen kom på nettet - hørt om bomber. Det kan da godt give lidt mavefornemmelse, når man står i et overfyldt Metrotog - men vi slap med skrækken. Vi havde fået god hjælp af englænderen - som på en seddel havde skrevet, at "hans venner skulle til Istanbul - om man ville hjælpe os - på forhånd tak." Vi blev guidet hele vejen af hjælpsomme folk. Busserne er et kapitel for sig. Der er en chauffør, som ryger - taler i håndholdt mobil - trutter og hilser - og kører utroligt snært på andre trafikanter - to trut i hornet og han har plads. Så er der en billettør som får hvad han beder om - for os var det 12 LT - der er ingen billetter - så det er nok ikke alt der opgives - og der er rigtig mange passagerer. Vi kom sikkert frem og tilbage, fik set den ægyptiske og den store Bazar. Bazar vest (i Århus) kan godt pakke sammen, - men vareudbud og stemningen er ens - spektaklet er bare myriader af db højere her. Vi gik, gik, gik og gik. Så til den Blå Moské og Hagia Sophia - et must når vi alligevel var her. Det blev en varm lang dag - afsted kl. 9 og hjemme kl. 19 - så kunne ”barometer benet” heller ikke mere. Igen en oplevelse, som er hele rejsen værd. NB. 70 billeder fra dagen i Istanbul er uploded - se billedmappe nr. 11 HER Torsdag den 4. november 2010. Nu manglede vi blot at sætte foden på asiatisk jord. Så det måtte ske. Vi kørte de 75 km. til Bosporus strædet - da vi nærmede os broen spurgte Chr.: ”nå mutter kan du se Asien,”? svaret var nej ikke endnu, - ”nej men det er jo også så lille” - hvor får han det fra, den vittige mand? - han har da hørt lidt efter i geografi timerne. Igen en uforglemmelig dag. Vi gik langs vandet - strædet - som jo fra Sortehavet, er den eneste vandvej for store skibe til omverdenen. Vi så da også et enkelt Mærsk skib - og har set mange Mærsk containere. Men det mest iøjnefaldende, var alle de arbejdsduelige mænd, - også unge knægte (der burde gå i skole eller være i gang med en uddannelse) - stå og fiske - eller stå på motorvejene, hvor de ved der er kødannelse ind imellem, - og falbyde brød - vand - frugt - papirlommetørklæder - det eneste der mangler er et bækken - når man har siddet i kø en time, kunne der godt være forretning i det. Nu har vi mange gange om dagen, mens vi har været her, hørt spektaklet når der bliver kaldt til bøn, det er øresønderrivende. Jeg forstår mere og mere de tyrkere der kommer til DK, hos os behøver de ikke sidde og tigge - eller stå på gadehjørnet med lidt grøntsager - et par høns - nogle æg - og lidt hjemmelavet syltetøj og olie - for at kunne overleve. Deres børn kan få en uddannelse hvis de gider - nej, vi har et godt smørhul i DK - hvor man ikke behøver at dø, fordi man bliver syg, og ikke har råd til behandling. Vi nyder meget at komme rundt og se andre ting end det hjemlige - men glæder os altid til at komme hjem til det trygge igen, og ikke mindst til børn og børnebørn. Vi har betalt for vore overnatninger her - og regner med at køre til Bulgarien i morgen. Vi har fundet en C.plads nær Varna - efter bøgerne skulle der være åben hele året - jeg krydser fingre for at det er rigtigt. Vi har i den forløbne uge haft solskin - ikke under 10° om natten - og op til 17° om dagen - det bliver tidligt mørkt. På genhør. . . ! NB. Billedmappe nr. 12 - besøget på Asiatisk jord - 66 Fotos kan ses HER
9) Rejsebrev	Videre til Bulgarien - Rumænien og Ungarn
Lørdag den 6. november 2010. Nu skulle vi igen mod nord, vi skal jo hjemad. Vi forlod Tyrkiet , havde sagt farvel til englænderen om aftenen, og sagde pænt farvel til tyskeren, som renoverer hus, og som vi har talt med flere gange under opholdet, han har arbejdet og boet i Flensburg i 34 år, men vil nu bo resten af livet her!!!! Det gik støt og roligt mod nord. Vi krydsede grænsen til Bulgarien ved Malko Tarnovo, - Chr. var ved 7 forskellige luger - alle gange blev en masse tjekket - alt var ok - men det tager tid - ca. 1½ time solen skinnede og der var 20°. NB. Billedmappe nr. 13 med 31 fotos fra turen Tyrkiet til den Bulgarske Grænse.. . HER Så var vi i Bulgarien. Vi skulle så bare køre til den C.plads som jeg havde fundet - som var åben hele året - lidt vest for Varna. Vi fandt pladsen - en lille plads, i indehaverens have, - det så hyggeligt ud. Der var desværre lukket - genboen ville hjælpe - de kunne bulgarsk, og vi kan ikke noget, - men igen var hjælpsomheden stor - de ringede til C.mutter - jeg fik telefonen da der var forbindelse - C.mutter havde måttet lukke for at besøge en søster som var kommet til skade - hvornår hun kom tilbage vidste hun ikke, men det kunne tage flere dage. Vi takkede for hjælpen og kørte. Kl. var nu 17. Vi havde set at der langs Sortehavet er mange c pladser, så vi kørte igen mod Varna. Da vi kørte langs kysten var det mørkt - kl. var 19 og ingen c pladser var åbne. I et hårnålesving gik der en meget beruset mand, han kan takke Chr`s reaktionsevne for at han ikke fik ”skrammer” eller det der var værre - Chr. havde på daværende tidspunkt kørt 13 timer !!!!! Det bliver meget værre. Efter at have forladt Varna - hvor der var hoteller, men ingen p pladser, så vi kunne komme af med vogntoget - kørte vi mod vest. På en servicestation tankede vi og tog en lur i bilen. Efter et par timer var Chr. klar igen - nu gik det mod Sofia - her måtte der være noget - alt var mørkt, så det var svært at orientere sig uden for lyskeglen. Vi fandt intet, - men efter kortet skulle der, syd for Sofia være pladser ved en sø, - så vi stilede mod dette, - vi tankede dog 2 gange mere - og hver gang fik vi en lille lur i bilen. Da det gryede var vi udenfor Sofia - nu kunne vi finde C.pladser - de eneste 2 vi kunne finde, havde lukket for i år, - så deeeeet. - ?!! Vi fik igen en morfar, og kørte videre, - jeg var på bristepunktet, - men.: ”Mutter det skal nok gå” !! - og det gjorde det også - ! Vi så Bulgarien fra en bil - vi kan udtale os om deres veje - de små jordlodder langs vejen - hestekøretøjer - landbrug - fåre og kvægavl - og de flotte efterårsfarver - men så er det også det. Vi er nu kommet til den 7. november 2010. Og nu måtte der ske noget - søvnen lå og lurede - men det ville jo være perfekt hvis vi kunne finde en C.plads der var åben. Jeg skulle guide - og var frustreret i middel høj grad. Men kursen skulle være nordvest - så vi kørte mod Vidin, hvor vi kunne krydse Donau og grænsen til Rumænien. Dette skete kl. 15.30 og nu var kursen Timisoara i Rumænien - en plads vi har været på før - så det kunne ikke glippe. Da kl. var 19, var der pludselig et motel - Chr. fik vendt ekvipagen - og vi fik et værelse. Efter 35 timer på vejen, al for lidt søvn, intet bad, var det som at komme i paradis.! Der var ingen luksus - men det var dejligt - og det kostede som en c-overnatning -15€ - koordinaterne er N 45°0'56”, E 22°19'24” og telefon 0740950185 - hvis man er på disse kanter, er det en god overnatnings mulighed. Sidst på eftermiddagen fik vi en trist opringning om et pludseligt dødsfald i vores bekendtskab. Det er barske ting og sager - og så blegner hverdagens genvordigheder. !! NB. - Denne "barske" tur på 1½ døgn stort set u/søvn kan ses i nr. 14 billedmappe HER Nu er det blevet den 8/11 2010. Og vi er parate til at køre kl. 9 - vi nåede dog at købe brød hos den lokale bager - fin fyr - vi skulle give 1€ for et toastbrød - det var jeg ikke interesseret i - jeg ville have et af de hjemmebagte - så kunne jeg få 2 brød til samme pris!!!! Nu skulle vi så til Timisoara. Sidste gang vi var her var i 2007 - og der er sket rigtig meget med vejene siden da. Der er ”næsten” ingen huller - og de er ikke så slemme som før - jernbaneoverkørslerne er også blevet forbedret - men alligevel er der kaos i C.vognen når vi når frem - ting der normalt kan ligge på, hylderne er spredt overalt - men det er jo et lille problem. Vi har nok bare for mange ting med. Da vi nåede c pladsen, var campingafdelingen lukket - skønt der står i bogen at den er åben året rundt - jeg brokkede mig, men lige lidt hjalp det - vi kunne få en bungalow for 27,50€ - det gjorde vi. Tirsdag den 9. november 2010. Efter morgenmad ”på sengen” - der var ikke plads andre steder - var kursen Ungarn. En cc plads blev sat ind på GPS`en og så gik det derudaf. Kl. 10.45 var vi ved grænsen til Ungarn - her skulle vises pas - og så var det overstået. NB.- Mappe nr. 15 fra Rumænien til Ungarn kan ses HER Vi fik købt vignet - og kørte nu over pusztaen - meget landbrug - og i visse områder meget hesteavl. I landsbyerne er der stadigvæk vandhaner langs vejene, som man åbenbart benytter sig af hvor man ikke har indlagt vand - vi så flere slæbe vand i dunke - mændene er nok på arbejde - for det er mest ”morlil” med forklæde, tørklæde om hovedet og gode uldstrømper, som slæber. Man har sat snehegn op langs vejene - så vi må se at komme hjem inden det går løs. Kl. 17 var vi på c pladsen, (Byen hedder Sarvar) det er nr. 414 i cc bogen, N 47°14'45” E 16°56'54” vel nok den reneste, dejligste C.plads på turen - (siden Kroatien) - toilet og baderum er opvarmede - dørene kan lukkes - der kan låses - man kan tænde lys - vandet er varmt - og her lugter ikke grimt - 25 stjerner, men den har kun 4 i bogen!!!!!!!!!!!! Onsdag den 10. november 2010. Vi var nu godt i havn, så skulle der vaskes - en polet og maskinen var i gang. Chr. har lavet tørreplads under markisen - der er ikke tørretumbler på stedet - men skønt det regner bliver tøjet nok tørt. Vi har i foråret 2007 været på en c plads, 15 km. herfra, - (Vulkan Resort nr. 413 i cc bogen - den lukker 31/10, også en rigtig god plads, med gratis internet). Da vi kørte ind for at handle, kunne vi genkende borg og kirke, som vi besøgte for 3½ år siden. Torsdag den 11. november 2010. I dag har vi igen leget turister - har set på seværdigheder. Her i Ungarn er der rent, pænt og intet affald i vejgrøften eller på bakke skråningerne. Vi har nu stillet urene tilbage, nok engang, så vi har samme tid som i DK. Dette bliver nok sidste rejsebrev. Herfra okser vi nok hjemad, med kun en overnatning hvert sted -og måske er der ikke net - så vi vil takke alle der har fulgt os på denne tur - (måske I selv har fået mod på på at gøre den..?!) Mange hilsener fra Chr. og Eva. PS. Vi nåede desværre ikke Olgas mor i Ukraine, eller Gerda og Børges venner i Armenien, det må blive på den næste tur!!!!!!!!!!!!!!!
10) Rejsebrev	Hjemturen - sidste del . .
Fredag den 12. november 2010. Igen var vi tidligt på farten - jeg bliver altid imponeret af alle de nøgne træer med Mistelten, det er et specielt syn. Vi var hurtigt over grænsen til Østrig - og nu er der ingen kontrol - så vi futter bare igennem. Vi har set megen høstaktivitet - især høstes der majs - men der er også en del roekuler, så høsten er snart i hus. Det blæste lidt op og det regnede, så c vognen var lidt urolig. Da vi nåede frem til Max I cc nr. 399 i Tyskland - nær byen Bad Füssing - opdagede vi at vi har fået en skramme højt oppe i venstre side af c vognen - hvad det er - om vi har været på noget, eller nogen har været for tæt på os når vi har parkeret - vides ikke - men igen er gaffatape godt - så vi er stadig ”vandtætte”. Lørdag den 13. november 2010. Det går stille og roligt nordpå - vi overnattede på den c plads vi også var på på udturen - en fin plads - ad snoede veje - nr. 386 i cc bogen - ved Frankenhaim. Men nu går det meste af tiden jo med at køre - vi har lydbøger på DVD - ofte bruger vi 5-6 timer i bilen - så det er hyggeligt med en god historie. Vi fik handlet i et kæmpe supermarked, vi skulle jo nødigt ”skrumpe”. Søndag den 14. november 2010. Vi fik sendt hilsen til hjem, inden it. forbindelsen smuttede. Nu kørte vi igen nordpå - vi har i dag set sort sol - nåede desværre ikke at fange sceneriet med apparatet. Vi kom godt frem til c pladsen - som vi troede var en anden - men vi er ikke langt fra Flensborg, hvor vi skal handle lidt, før vi kører til Vejen og siger hej til ”gamle” venner, og derefter smutter hjem. Vores ”husalf” har åbnet for varmen, så alt er som det skal være. Mandag den 15. november 2010. Vi var ved grænsekiosken kl. 9.30 - der blev revet lidt ned fra hylderne - og så gik det mod Vejen. Det er dejligt at se at det går fremad - og at man stadig har næsen oven vande hos dem. Vi kørte en smuk tur i solskin på de små veje til Vejle - hvor vi igen tog motorvejen hjem. Vi har kørt i alt 10.158 km., hvoraf de 8.577km. er med campingvogn. Endnu en fantastik tur er til ende, det er lige 6 uger siden vi kørte hjemmefra - det passer os fint at være afsted 5 – 6 uger - helst ikke meget mere - så får jeg for meget hjemve. Endnu en god tur med rigtig mange dejlige og spændende oplevelser, er slut. Nu skal vi have det hele til at bundfælde sig - vi har jo rigtig mange billeder vi skal se på igen - og så bliver det.: ”kan du huske” - der er i højsædet. Jutta har lovet at formidle det med c pladser, på sin hjemmeside - det kan nok tage lidt tid - inden det er færdigt - men I kan altid følge med på www.skyttens-camping.dk (Jeg håber ikke jeg får prygl for det her Jutta)!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! De kærligste hilsner fra Chr. og Eva.
NB.	SLUTSPURT : 16. Billedmappe. - fra Ungarn til DK. . kan ses : HER
Alle de benyttede Pladser på ruten - vurdering - oplysning - o.a. kan ses.: HER
.	.
	Vi siger Tak til Christian og Eva fordi I har delt rejsen og oplevelserne med os - jeres medcampister . . !!
	Og vi siger Tak til alle medcampister der så interesseret har fulgt turen. .

	På genhør en anden gang fra: Christian - Eva & "Skytterne" . . .!!