Den 27 september 1941, efter mere end 2 års fascistisk tysk besættelse af Böhmen, blev SS-Obergruppenführer og general for politiet, Reinhard Heydrich, en af de mest frygtede mænd i det tyske rige, udnævnt til rigsprotektor i Böhmen og Mähren.

Han kom til Prag, for snart at undertrykke selv den mindste modstand mod det fascistiske Tyskland og på drastisk vis at germanisere, omvende og udrydde dele af det tjekkiske folk efter Hitlers koncept. Hans hårde fremgangsmåde foranledigede den indenrigs ikke kommunistiske modstandsbevægelses opståen til at handle kompromisløs og konkret og understøtte militæraktioner, som eksilregeringen i London planlagde. I samarbejde med det britiske luftvåben blev nedkastning af tjekkiske faldskærmsjægere gennemført, som i 1941 i Skotland havde trænet i denne indsats. I den første flyvning natten mellem den 28. og 29. december 1941 nedkastedes gruppen "Anthro poid"(delingsfør er Jan Kubis og delingsfører Jozef Gabcik) og "Silver A" (overløjnant Alfred Bartos, delingsfører Josef Valcik og underkoporal Jiri Potucek). Gruppen "Anthropoid" skulle likvidere Heydrich og gruppen "Silver A" havde spionageopgaver.

Den militære aktion - likvideringen af Heydrich - fandt sted onsdag, den 27. maj 1942 kl. 10.30 i svinget på gaden V Holesovickach i Prag-Liben. Angrebet på hans bil blev gennemført af delingsførerne J. Gabcik og Kubis assisteret af J. Vilcik, som gav signal med et spejl. Gabcik forsøgte at angribe med en maskinpistol, som svigtede; Kubis kastede en håndgranat mod bilen. Granatens eksplosion fik Heydrich til at segne såret af granatsplinter, og han døde den 4. juni 1942.

Før gennemførelsen af den militære aktion havde faldskærmsjægerne nøje gjort sig bekendt med, hvor de kunne holde deres kammerater skjult. Ham der kunne skaffe husly var, Petr Fafek, der var tjenestemand i ligaen mod tuberkulosen. Samme sted arbejdede Jan Sonnevend der var formand i ældsterådet for den ortodokse katedral Hl. Cyrill og Methodius i gaden Ressel-Gasse i Prag. Da det var et anliggende for hele nationen henvendte Fafek sig til Jan Sonnenvend og bad om hjælp til at skjule faldskærmsjægerne. De satte præsten Dr. Vladimir Petrik ind i situationen. Under samtalen kom de begge på den idé, at de kunne skjule de politieftersøgte personer i en overgangsperiode i krypten under kirken. Efter militæraktionen mod Heydrich besøgte en allieret faldskærmsjæger, Hasky-Zelenka, broder Sonnenvend og fader Petrek, for at orientere dem om den nøjagtige plan for faldskærmsjægernes ankomst. Begge tilsluttede sig planen. Som den første kom delingsfører Jan Kubis den 30. maj 1942 til skjulestedet. Derefter fulgte delingsfører Josef Gabcik, overløjtnant Adolf Opalka, underløjtnant Josef Valcik, delingsfører Jeroslav Svarc, underofficersaspirant Josef Bublic og underofficer Jan Hruby. Dr. Petrek modtog faldskærmsjægerne, overtog arbejdet med anskaffelse af levnedsmidler og aviser og førte lange samtaler med dem og formidlede møder med andre deltagere i aktionen og med bekendte. Kubis bragte han til behandling hos en kvindelig læge, Milada Frantova. Formanden for den ortodokse kirke, Vaclav Cikl og kordegn Vaclav Ornest erfarede først senere om faldskærmsjægernes skjulested. Biskop Gorazd (Matej Pavlik) fornyeren af den tjekkiske ortodoksi, blev den 11. juni 1942 af Jan Sonnenvend underrettet om mændenes skjulested i krypten. Faldskærmsjægere blev hjulpet i sikkerhed af enkeltpersoner og modstandsgrupper. Under pres fra daglige henrettelser og tortur røbede faldskærmsjægeren, Karel Curda hemmeligheder. Han havde ikke selv deltaget i aktionen og kendte ikke skjulestedet. Han havde røbet meget med henvisninger.

Den 18. juni kl. 02.00 blev det befalet at omringe den ortodokse kirke Hl. Cyrill og Methodius. I indsatsen mod de 7 faldskærmsjægere satte Gestapo 360 medlemmer af SS-vagtbatallionen i Prag. Aktionen startede kl. 04.15. Befalingen lød , faldskærmsjægerne skal tages levende til fange. Tre af dem ( Opalka, Kubis og Bublik) forsvarede kirkeskibet til kl. 07.00. Da de var faldet, begyndte afdækningen og erobringen af krypten.

De sidste 4 faldskærmsjægere (Valcik, Gabcik, Svarc og Hruby) fortsatte kampen i krypten så længe det var muligt, de sidste 4 patroner brugte de på sig selv.

Han tilbød beslutsomt sig selv. Vi kender det fra livshistorier af hellige martyrer, der på grund af deres tro på Jesus Kristus ofrer sig for andre. Biskop Gorazd fik ingen svar på sit brev. Torsdag den 25 juni kl. 05.00 blev han anholdt og tortureret i flere måneder.

Den 3. september 1942 blev der afholdt en retssag i Prag hvor højtstående repræsentanter for den tjekkisk ortodokse kirke var anklaget. Den følgende dag, den 4.september 1942 kl. 14.35 blev biskop Gorazd, den gejstlige Vaclav Cikl og formanden for ældsterådet Jan Sonnevend henrettet ved skydning i Kobylisy. Den gejstlige Dr. Petrek blev skudt dagen efter den 5. september kl. 12. Gestapo anholdt yderligere 253 personer af tjekkisk nationalitet, som havde forbindelse til eller havde hjulpet faldskærmsjægerne og anbragte dem i fængslet i "den lille fæstning" i Teresienstad. Torsdag den 22. oktober 1942 blev en transport sendt til koncentrationslejren Mauthausen med påtegningen "T.u." som betyder "tilbagekomst uønsket". Den 24. oktober blev alle disse mennesker henrettet i løbet af dagen. Rigsprotektoren for Böhmen og Mähren udstedte den 1. september en forordning hvorefter han opløste den tjekkisk ortodokse kirke og overdrog dens besiddelser til det tyske rige. De ortodokse gejstlige blev af Gestapo sendt på tvangsarbejde i Tyskland, og de troende blev uden præster. Gorazds martyrdød blev en voldsom ende på den første ortodokse biskop for Böhmen og Mähren-Slesiens 21 årige virksomhed. Vores troende og præster har sammen med folket troet på deres fremtid, et stort offer dengang givet. I året 1987 blev biskop Gorazd af den stedlige ortodokse kirke kåret til helgen.

Umiddelbart efter krigen var der i offentligheden dyb bevægelse, taknemlighed og komplimenter til ofrene for "Heydrichiaden". Det blev skrevet, at "tjekkerne får to mindesteder de med højagtelse må betræde: Lidice og den ortodokse katedral Hl. Cyrill og Methodius". Det blev forlangt, at "at den ortodokse katedral blev et pilgrimssted for det samlede tjekkiske folk, og her giver de første mægtige slag i vores nationale modstand genlyd" (Pravo lido, nr. 33 19.6.45, og "Stor bedrift af en lille kirke", Prag 1945 2. 27)

Gamle slaviske, tjekkiske og græske bønner lyder i gudstjenester på mindesmærker over menneskehedens helte, i kampen mod det onde, ofrer og hellighed. Sådan er de nuværende bedrifter symbolsk og åndeligt med den fjerne og nære fortid forbundet. Mennesker bringer hver dag blomster til mindetavlen og tænker altid med stor højagtelse på ofrene.