|
En
Ung Mand stillede sig en dag, midt på Byens Torv, og fortalte at han
havde det smukkeste Hjerte af alle
i denne By.
..En masse mennesker samledes omkring ham – og de alle beundrede hans
Hjerte
Det var bare perfekt – ikke en skramme – ikke en ridse – ikke et mærke,
var at se.
Dette Hjerte var bestemt det smukkeste de nogen sinde havde set for
deres øjne.
Den
Unge Mand var virkelig stolt – og han pralede meget af sit smukke
Hjerte
Pludselig
trådte en gammel mand frem fra menneskemængden, og han sagde.:
”Dit Hjerte er ikke nær så smukt som mit”….
Alle,
kiggede de på den gamle mands Hjerte..?!
Det
slog kraftigt – men det var fyldt med ar og store huller, hvor
der manglede hele stykker..?
Nogen steder var der sat
andre stykker ind som ikke helt passede, og kanterne var flossede og
forrevne…
Folk
stirrede måbende – og tænkte.: ”Hvordan kunne han dog sige at hans
Hjerte var smukkere…”??!
Den unge Mand Lo højt, da han så den gamle Mands arrede – flossede
– Hjerte…
”Du må da være tosset
– dit Hjerte er fuldt af ar – revner og tårer – men mit er smukt
og super perfekt”…!
Den gamle
Mand svarede.:”JA – dit Hjerte er perfekt – men jeg ville ikke
bytte med dig – for jeg skal sige dig – at hvert eneste ar du
ser, repræsenterer et menneske som jeg har givet min kærlighed
til……….!
Jeg har taget et
stykke af mit Hjerte, og givet det til dem – og ofte har jeg fået et
stykke af deres eget Hjerte, til at fylde i den tomme plads – men
fordi stykkerne ikke er helt ens – så har jeg fået nogle hårde og
forrevne kanter – men jeg skønner på det – sætter det meget højt
– for de er bevis på den kærlighed vi har delt….!
Men, nogen gange har jeg givet et stykke af mit Hjerte væk – uden at
få et stykke igen - derfor har jeg de dybe huller…
For, at give Kærlighed, er det samme som at tage en chance – og
selvom disse dybe huller er smertefulde for mig – så skal de fortsat
være åbne – for at minde mig om kærligheden til de mennesker – og
jeg håber de en dag vender tilbage for at udfylde det tomrum, som de
efterlod….?!"
"Ser
du mon nu mit Hjertes skønhed…??”
Nu
Lo den unge Mand ikke mere – han gik hen til den gamle – og tog et
stykke ud af sit Hjerte – og med rystende hænder rakte han det ud, og
tilbød det til den gamle.?!
Den gamle Mand tog i mod stykket – og satte det ind i sit eget Hjerte
– så tog han et stykke ud af sit – og satte det ind i den unge
Mands Hjerte, som nu havde et hul..
Det passede ikke helt ind – men næsten – så nu var der kommet
forrevne kanter..!
Den unge Mand kiggede på sit Hjerte…??
Nu var det
ikke længere perfekt – men – det var smukkere end nogensinde
…!!!!
|
